Vikingekrigerne og sønnerne af den store Ragnar Lothbrok; Bjørn Ironside (Alexander Ludwig), Ivar the Boneless (danske Alex Høgh Andersen), Ubbe (Jordan Patrick Smith) og Hvitserk (danske Marco Ilsø) ser skæbnen i øjnene i den uigenkaldeligt sidste sæson af vikingesagaen.
I første halvdel af sjette sæson udkæmpede russerne og vikingerne et stort slag med en Lothbrok-bror på hver side. Bjørn Ironside kæmpede for sit hjemland med Kong Harald (Peter Franzén) ved sin side mod Ivar the Boneless og russerne. Slaget endte i en tragedie med en døende Bjørn efterladt på slagmarken på vej til at miste alt.
I den sidste del af sagaen får konflikten mellem russerne og vikingerne yderligere konsekvenser for Ragnars efterkommere. Ubbe, som befinder sig på Island, sætter kursen mod vest med ambitionen om at nå længere, end nogen viking har været før. Og i England fortsætter vikingernes kolonisering af landet til Alfred the Greats store fortrydelse.
Vikings er skabt af Michael Hirst, som blandt andet også står bag den Oscar-vindende film, Elizabeth og den Emmy- og Golden Globe-vindende serie, The Tudors. Serien er en irsk/canadisk co-produktion mellem TM Productions, Take 5 Productions og Corus Entertainment. MGM Television distribuerer serien internationalt.
I den netop offentliggjorte Top 10 over de mest sete serier på HBO Nordic i 2020 ligger Vikings på en flot førsteplads. Alle tidligere sæsoner af serien er tilgængelige nu.
Sæson 6B får premiere 30. december på HBO Nordic. Alle 10 episoder frigives samme dag
Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag