Viasat stopper Kessler kamp på tysk tv
Ifølge Ekstrabladet så skulle Viasat have fået blokeret for gratis Kessler kamp på tysk tv. Den tyske kanal MDR, der kan modtages gratis på Astra 19,2 øst, skulle ellers sende kampen søndag morgen kl. 08:00.
Det er gift for vores forretningsmodel, når vi sælger kampen som Pay Per View, hvis en tysk tv-station gratis kan sende kampen til danskerne søndag morgen kl. 8, siger Viasat-sportschef Peter Nørrelund til Ekstrabladet.dk
Vi er nødt til at stoppe den slags, fordi det ødelægger meget for os, men også for Mikkel Kessler, hvis danskere pludselig kan se kampen gratis, tilføjer Peter Nørrelund.
Artiklen siger ikke noget om, hvordan blokeringen skal ske. Kampen står stadig listet på MDR’s hjemmeside, men muligvis er der blokeret for udsendelsen via satellit-tv.
Sidst Kessler boksede mod Ward blev kampen vist på MDR og var fuldt tilgængelig også for danske parabolejere.
Kilde: http://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/boksning/article1335594.ece#ixzz0m1bsr8GK