Allente NytParabol-TV

Guide: Sådan får du Viasat tv-boks skiftet fra 5 øst til 1 grad vest

Viasat og Canal Digital har slået sig sammen under ét fælles selskab med navnet Allente. Hvor Viasat kunder plejede at modtage deres tv-signaler via parabol fra satellitpositionen 5 grader øst, så er det snart slut med signalerne fra denne position. Viasat kunderne får i denne tid gratis justeret deres parabol til 1 grad vest, som er den nye fælles position for alle parabol-tv kunder hos Allente.

Eftersom justering af Viasat paraboler til 1 grad vest er gratis, så anbefaler vi naturligvis du siger ja tak til Allentes tilbud om montørbesøg. Så får du det hele ordnet – også skiftet parabol, hvis den trænger til udskiftning. Det er ikke bare lige at dreje parabolen fra 5 øst til 1 vest, så skal du have drejet parabolen, så lad montøren ordne det. 

Gør det selv – hvis du allerede har 1 vest signal

Skulle du allerede have en parabol med signal fra 1 vest udover signalet for 5 grader øst, så kan du dog godt klare det selv. Hvordan det gøres forklarer jeg i nedenstående guide ud fra to specifikke Viasat bokse. Guiden kan variere lidt for andre bokstyper.

Signalet fra 5 øst forsvinder 1. december, så her skal du have det ordnet inden.

Inden du tilslutter Viasat boksen til 1 grad vest

Inden du skifter til signalet på 1 grad vest, så er det vigtigt at få opdateret boksen, mens denne stadig får signal fra den gamle position 5 øst. Det er særligt Bootlader delen, der er vigtig er nyeste version.

Du kan tjekke aktuel version info sådan her på tv-boksens skærmmenu:

  • Opsætning/ Indstillinger / Information
    Klik i rækkefølge på tasterne grøn, gul, blå

Så kan du scrolle ned og finde Bootloader version info et stykke nede i informationslisten.

Viasat Ultra HD boks Samsung
På Samsung UHD 680 skal det være version 3845

PaceTDS865NV

På den ældre boks Pace 865 skal det være version 24

Er det ikke denne version, så skal du opdatere den, mens boksen fortsat får signal fra 5 øst.

Sådan opdaterer du bootloader på Viasat boksen

Samsung UHD 680

  1. Fjern strømstikket fra din tv-boks.
  2. Hold standby-knappen nede på toppen af boksen mens du tilslutter strømkablet igen.
    Hold standby-knappen på tv-boksen nede indtil der kommer en menu frem med 3 valgmuligheder
  3. Tryk kort på standby knappen til nederst punkt Update BL2 er markeret. Hold standby knappen inde indtil opdatering går i gang.
  4. Når opdateringen er færdig, skal du kontrollere igen, at bootloader 3845 er downloadet, som beskrevet i forrige afsnit.

Pace 865

  1. Fjern strømstikket fra din tv-boks.
  2. Hold venstre pil -knappen nede, og tilslut strømkablet igen. Hold venstre pil-knappen på tv-boksen nede indtil alle fire lysdioder på fronten lyser. Slip herefter.
  3. Menu på skærmen (Blå)
    Tv-boksen opdaterer nu, og dette kan tage op til 10 minutter. Tv-boksen genstarter automatisk,
    når opdateringen er installeret.
  4. Når opdateringen er færdig, skal du kontrollere igen, at bootloader 24 er downloadet, som beskrevet i forrige afsnit.

Tilslut signal fra 1 vest og kør software opdatering

Nu er du klar til at få boksen tilsluttet til parabol signalet fra 1 grad vest og opdatere softwaren, så boksen kan benyttes på den nye satellitposition.

Samsung UHD 680

1. Fjern strømstikket fra din tv-boks.
2. Hold standby-knappen nede på toppen af boksen mens du tilslutter strømkablet igen.
Hold standby-knappen på tv-boksen nede indtil der kommer en menu frem med 3 valgmuligheder
3. Vælg øverste punkt Update Software. Hold standby knappen inde indtil opdatering går i gang.
4. Når opdateringen er færdig, starter boksen op igen automatisk med førstegangsinstallation

Pace 865

1. Fjern strømstikket fra din tv-boks.
2. Hold venstre pil -knappen nede, og tilslut strømkablet igen.
Hold venstre pil-knappen på tv-boksen nede indtil alle fire lysdioder på fronten lyser. Slip herefter.
3. Menu på skærmen (Blå)
Tv-boksen opdaterer nu, og dette kan tage op til 10 minutter. Tv-boksen genstarter automatisk,
når opdateringen er installeret.
4. Når opdateringen er færdig, skal du kontrollere igen, at bootloader 24 er downloadet, som beskrevet i forrige afsnit

Førstegangs installation efter opdatering

1. Vælg land (Danmark) og klik herefter ”OK”
2. Tryk ”Ja”
3. Vælg den korrekte LNB opsætning, og tast ”OK”
4. Tryk ”OK” til standard hjemmetransponder-indstillinger
5. Tjek at signalet er stabilt (Grønne bjælker er godkendte)
6. ”Tryk OK”

Så skulle du være klar til at se kanalerne igen fra den nye position på din Viasat boks.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard