TV-Nyt

Viasat Nature: Et liv med ild

Viasat NatureAt et vulkanudbrud påvirker miljøet omkring den, kommer næppe som nogen overraskelse, efter den islandske vulkan Eyjafjallajökull spyede sin aske ud over hele Europa sidste år og lammede flytrafikken. Men hvordan er det at leve klods op af en vulkan, der konstant er i risiko for at gå i udbrud?

Kom med til øen New Britain i Papua Ny Guinea, hvor den 233 meter høje vulkan Tavurvur hersker. Plante- og dyreriget er blevet tvunget til at tilpasse sig den vulkanske aktivitet og dens uberegnelige udbrud. Store dele af omgivelserne er dækket af et tykt lag grå aske, som stopper al fotosyntese og forhindrer plantelivet i at trives, og som om det ikke var nok, spreder vulkanen svovldioxid i form af syreregn, der brænder resten af vegetationen væk.

Tavurvur er den mest aktive vulkan i det østlige Papua Ny Guineas. I 1994 gik den i et voldsomt udbrud og spredte så meget aske, at det kunne have begravet hele New York. Udbruddet fik store lokale
konsekvenser, da den jævnede byen Rabaul med jorden.
Udbruddet blev også skæbnesvangert for områdets dyr og planter, men enkelte arter overlevede. Dette dokumentarprogram følger livet og døden omkring vulkanen.

Et liv med ild blev sidste år belønnet med naturdokumentarernes egen Oscar – Wildscreen Panda Awarden – og fortælles af den engelske skuespiller Jeremy Irons.

PREMIERE: Lørdag den 23. april kl. 18.00 på Viasat Nature

Kilde: Viasat presse

I samme kategori

Back to top button