ViasatHDTV

Viasat Ultra HD – Viasat kommer snart med Ultra HD sport

Viasat Ultra HDMTG-ejede Viasat styrker nu sit premium-udbud af sport yderligere og kan snart tilbyde sine kunder en helt unik tv-oplevelse i Ultra HD-kvalitet. Sports-indhold i den særligt gode kvalitet lanceres i sensommeren, når sportssæsonen for alvor går igang. MTG kommer som de første i norden til at byde på regelmæssige sportsudsendelser i Ultra HD-kvalitet.

Tv- og mediebranchen oplever lige nu en øget interesse fra forbrugerne for Ultra HD, også kaldet 4K, hvilket tydeligt ses på det stigende salg af tv med høj opløsning. Derfor er MTG gået sammen med satellitoperatøren SES og elektronik-giganten Samsung om at producere sports-indhold i Ultra HD, som vil blive sendt via satellit i Sverige, Norge, Danmark og Finland.

De udvalgte sportsevents bliver udsendt på en særlig tv-kanal, som kommer til at indeholde live-dækning af eksempelvis Champions League og La Liga i kombination med andre udvalgte dele af MTGs rettigheds-portefølje. Alt indhold bliver specielt fremstillet i Ultra HD, som giver seeren det ypperste indenfor billedkvalitet og nærmer sig følelsen af selv stå på midt på banen i fodboldkampen.

”MTG har i dag nogle af de aller mest eftertragtede rettigheder til sportsindhold, og vi ønsker nu at gå skridtet videre og gøre tv-oplevelsen for seerne endnu bedre ved at vise udvalgt sport i den ypperste kvalitet. Derfor er Ultra HD det perfekte match, der giver os en unik mulighed at tilbyde alle vores sportsinteresserede kunder en premium-oplevelse”, siger Kenneth Krabbe, direktør for betalings-tv i MTG Danmark.

Hos MTG Danmark vil Ultra HD-indholdet være tilgængeligt for alle Viasats parabol-kunder, men kræver en ny tv-boks fra Samsung, som lanceres i løbet af sommeren. Også Viasats kunder via Waoo’s fibernet, som i dag har adgang til TV3 Sport-kanalerne, vil kunne få kanalen.

MTG vil ligeledes gå i dialog med de øvrige danske operatører om muligheden for, at de også kan udbyde indhold i Ultra HD-kvalitet i fremtiden.

I samme kategori

Back to top button