Net-TV

Viaplay på Playstation 3 og download to go på iOS enheder

Viaplay på Playstation 3Streaming tjenesten Viaplay kommer nu ud til et endnu bredere publikum, for ejeren MTG meddeler, at Viaplay nu også er tilgængelig på den populære spillekonsol Playstation 3.

Samarbejdet betyder, at Viaplay vil kunne tilbyde Playstation Plus-brugere med Viaplay-abonnement ubegrænset adgang til markedets bredeste udvalg af populære tv-serier, tusindvis af film og direkte sportsudsendelser i verdensklasse, direkte på en  PlayStation®3 med internetforbindelse.

Det er Viaplay’s leje og pay per view udbud, der bliver tilgængelig for Playstation ejere, mens abonnementstjenesten for et månedligt beløb lanceres for PlayStation®Plus abonnenter.

– Vi er meget stolte over vores samarbejde med Sony. Som Nordens førende online-tjeneste er det både naturligt og spændende for os at kunne tilbyde Viaplays indhold på en førende spilkonsol og fortsætte med at udvide tjenestens tilgængelighed, siger Viaplays administrerende direktør, Niclas Ekdahl.

Samarbejdet med Sony er det seneste skridt i Viaplays satsning for at udvide rækkevidden og gøre tv, film og direkte sportsudsendelser tilgængelige for så mange mennesker som muligt. Viaplay findes allerede på pc og Mac, smart phones, iPad, viaplay-boksen Smart tv fra LG, Samsung, Panasonic og Philips og snart også på PlayStation® 3.

– Sony stræber hele tiden efter at kunne tilbyde en samlet platform for underholdning, og på Playstation har man længe kunnet spille spil, lytte til musik og se film. På grund af samarbejdet med Viaplay bliver vores nordiske brugere også de første i Europa til at få adgang til et bredt udvalg af direkte sportsudsendelser på deres PS3™, og konsollen får yderligere en dimension, siger Jim Ryan fra Sony.

Viaplay-applikationen vil nemt kunne downloades fra Playstation Networks startmenu > TV/Videotjenester > “Mine Kanaler” på en PlayStation®3 med internetforbindelse. For at få adgang til Viaplay skal brugeren have et PlayStation®Plus abonnement. PlayStation®3-brugere uden PlayStation®Plus-abonnement kan downloade og se lejevideo via Viaplay-app’en.

Viaplay Download-to-go service på iOS

Viaplay lancerer også funktionen Download-to-go, der gør det muligt at se store dele af Viaplays film og tv-serier på iOS-enheder –  også på steder uden forbindelse til internettet.

Som en del af Viaplays arbejde med at gøre indholdet tilgængeligt overalt tilbyder vi nu muligheden for at gemme film og tv-serier offline i op til 30 dage. Man kan derefter se det gemte materiale, uanset hvor man befinder sig og helt uden adgang til internettet.

– Med Download-to-Go  kan man nu se store dele af vores indhold uden at være koblet op til internettet – perfekt i sommerhuset eller på flyrejsen. Man er ikke længere afhængig af 3G eller WiFi, hvilket giver vores seere endnu større frihed til selv at vælge hvor og hvornår, de ønsker at se deres yndlingsfilm og tv-serier, siger Viaplays administrerende direktør, Niclas Ekdahl.

Download-to-Go er en integreret del af Viaplays tilbud og koster ikke ekstra. Det downloadede indhold er tilgængeligt i 30 dage og er nemt at finde i applikationen. Det er også muligt at slette indholdet, efter man har set det for at frigøre plads. Download to Go er i øjeblikket kun tilgængeligt i Viaplays iOS app’s (iPhone eller iPad).

Kilde: MTG

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard