Vedligehold af sendenettet af hovedstadsområdet – kan give radiotavshed
Af hensyn til flysikkerheden skal såkaldte hindringslys i radiosendemaster udskiftes. Fra søndag den 14. august til tirsdag den 16. august er det Gladsaxe-senderen ved København, der vedligeholdes. Det betyder, at der i perioder lukkes for radiosignalet. Det vil berøre FM-dækningen i store dele af hovedstadsregionen samt DAB-dækningen i og omkring Gladsaxe.
Du kan stadig høre radio
Bliver din FM- eller DAB-radio tavs, anbefales det i stedet at lytte til radio via dr.dk/lyd. Du kan også downloade DR’s radio app DR Lyd.
Har man ikke mulighed for at lytte til internetradio, så kan man forsøge at modtage fra FM-senderne i Næstved eller Skamlebæk.
Vedligehold på sendemasten ved i Gladsaxe fra 14.-16. august foregår i følgende tidsrum:
Søndag den 14. august fra 9.05 – 15.00
Mandag den 15. august fra 10.05-11.45 samt 16.05-17.15
Tirsdag den 16. august fra 10.05-11.45 samt 16.05-17.15
Dagene op til udskiftningen udsendes spots på DR’s flader, som indeholder information om, hvem der vil blive berørt samt henvisning til DR Lyd for fortsat at kunne lytte med.