Radio og Podcast NytBranche-Nyt

Bauer Media Audio lancerer FLOW – ny radiostation i Danmark

Bauer Media Audio lancerer en ny radiostation i Danmark under navnet FLOW. Stationen er i luften fra 1. maj og positionerer sig som et alternativ til de mere mainstream musikkanaler med fokus på rock og alternativ pop.

FLOW vil blande klassiske rocknavne med nyere alternative artister og henvender sig til lyttere, der er vokset op med genrer som britpop og grunge.

Fokus på både klassikere og nyere navne

Ifølge Bauer spænder musikprofilen bredt – fra etablerede navne til nyere bands.

Blandt inspirationerne nævnes blandt andre David Bowie, Queen og Bruce Springsteen samt nyere navne som Fontaines D.C. og Wet Leg.

Bauer ser hul i radiomarkedet

Ifølge Claus Thune, Content & Marketing Director hos Bauer Media Audio, er ambitionen at ramme et publikum, der i dag ikke i samme grad dækkes af eksisterende radiotilbud.

– Der mangler en radiostation til de mange musikfans, der nyder denne musik og samles om disse oplevelser – og den synes vi, vi rammer rigtig godt med FLOW, siger han.

Kan høres på DAB+ og online

FLOW bliver tilgængelig via DAB+, på rayo.dk og i Rayo fra 1. maj. Der blev plads på DAB+ efter Søren Rebbe og Alex Nyborg Madsen’s Radio Mars lukkede.

Kilde: Bauer Media presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard