Branche-Nyt

UHD logo bruges af de store tv-producenter

Logo-UHD5 af verdens største tv-mærker bruger fremover den europæiske branceheforening DIGITALEUROPE’s UHD-logo. De fem er LG, Panasonic, Philips, Samsung og Sony.

DIGITALEUROPE glæder sig i deres pressemeddelse over, at denne opbakning sætter yderligere skub i arbejdet med en fælles standard; en standard, som sikrer forbrugerne, at et produkt er kompatibelt med alt UHD-materiale.

– Vi er glade for, at så mange prestigefyldte mærker har tilsluttet sig vores UHD-logo. Der er fremdrift i den nye teknologi. Vi forventer en lignende udbredelse, som vi har set med tidligere logoer, siger John Higgins, der er Director General i DIGITALEUROPE, som er en brancheforening for den digitale industri i Europa.

Foreningen står bag logoerne HD Ready, HD TV, HD ready 1080p og HD TV 1080p – logoer, som har været med til at signalere til forbrugerne, at produkterne kan vise indhold, der overholder specifikationerne for de forskellige opløsninger.

UHD-fjernsyn skal kunne vise opløsningen 3840×2160 pixels. De 8 millioner pixels på en UHD-skærm sikrer en dybde og klarhed, som giver et eminent skarpt billede i en opløsning, der er 4 gange mere detaljeret end et HD-billede.

Krav for at produkt kan benytte UHD logoet

  • Minimum opløsning er 3840 x 2160 pixels ved 50/60 Hz.
  • 8-bit farve, via den konventionelle REC. 709 farveskala 4:2:0 til 50/60 Hz eller 4:2:2 ved 24/25/30 Hz
  • PCM Stereo
  • HDMI 2.0 med HDCP 2.2 kopibeskyttelse

Kilde: DIGITALEUROPE via BFE Nyhedsbrev

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard