Ugens nye underholdning, reality og dokumentar – Uge 15
Ny dokumentar, underholdning, reality på streaming her i uge 15?
I uge 15 er der premiere på en ny omgang Toppen af Poppen på TV 2 Play og en ny sæson af De forsvundne fædre. På Viaplay kommer der gang i en ny sæson af reportageserien Hospitalets Helte.
DRTV satser på kendis spas, når de har premiere på det nye format Den Skyldige med Stephania Potalivo som vært.
Paradisoerne er tilbage i Danmark, og efterfesten fortsætter. I et sommerhus i Marielyst genopstår gamle flirts, drama og hemmeligheder. Med masser af drinks, konfrontationer kommer der svar på, hvem der løj, og hvem der gemte på ægte følelser.
Tirsdag den 7. april er der sæsonstart på sæson 2 af reportageserien Hospitalets Helte på Viaplay og TV3.
"Hospitalets Helte" er en gribende og nærværende fortælling om de mennesker, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel. Her er ingen heltekapper – kun en ukuelig vilje til at redde liv og et hjerte, der banker for patienterne.
Vi er med, når jordemoderen Mette pludselig står med komplikationer under en fødsel, og tiden er knap. Vi følger overlægen Anders og lægen Amalie på akutafdelingen i deres hektiske kamp for at stabilisere patienter i livsfare – fra afskårne fingre til hjerter ude af takt. Amalie må endda trække på sine erfaringer fra Schweiz, når en patient har slået skulderen af led.
På operationsgangen er spændingen høj, når en gravid kvinde venter på et akut kejsersnit, mens veerne presser på. Samtidig må overlægen Maja navigere mellem diagnoser, når en svimmel patient skal en tur i rodeostolen og testes for øresten.
Serien giver også et sjældent indblik i behandlingsmetoder, der kan få selv de mest hærdede til at kigge væk – som når sårsygeplejersken Henriette bruger levende larver til at rense betændte sår på en diabetespatient.
Og midt i alt dette står cheflægen Annie, der skal hjælpe en 5-årig pige med tegn på tidlig pubertet, mens forældrene holder vejret.
Norsk dokumentarserie fra 2024.
Et barn bliver født (1:7):
Den omstridte norske maler Odd Nerdrum lever et specielt liv på en isoleret gård med kone, børn og børnebørn. Nu vil familien bygge et museum for Odd. Der er en spændt stemning på gården, for Odds datter Aftur kan nedkomme når som helst. Traditionen tro skal det nyfødte barn males af Odd.
Nerdum-skolen (2:7):
Den italienske kunststuderende Francesca ankommer til gården, hvor hun møder Nerdum-skolen og familien. Odd har haft over 300 elever på gården, og det har påvirket familien på mange måder.
Livet i eksil (3:7):
Hele familien tager til deres hus i Helsingborg for at male der. Odd har været en omstridt kunstner og er i tillæg dømt for skattesvig. Noget, som har gjort, at han har boet mange år i udlandet. Öde fortæller, at retssagen førte til mobning, og at han derfor er holdt på skolen.
Forkert baby (4:7):
Odd skal udstille i Polen, men til hans store frustration går det ikke helt efter planen. Bork og Jikke passer gården, mens de andre er væk. Aftur indrømmer, at hun elsker tango, så hun og Daniel holder børnefri, har stævnemøde og tager på tangokurs.
Kampen for det klassiske (5:7):
Odd søger ind på efterårsudstillingen. Han er spændt på, om han kommer med. Han får også besøg af samtidskunstneren Bjarne Melgaard - de to planlægger en udstilling sammen. Et spændende møde mellem to af Norges største kunstnere inden for hver sin retning.
Jul på gården (6:7):
Odd hader julen, mens Aftur er juledronningen på gården. Turid sætter sig som mål at lave mindst muligt, når hun skal forberede julen. For Öde er juleferien et problem, da ingen arbejder på museet.
Bliver museet færdig? (7:7):
Odds malerier skal ind på museet, men der er stor uenighed om udvalget. Odd fylder 80, men han ønsker ikke at være med til sin egen fest. Turid åbner en cafe i tilknytning til museet, hvor Aftur skal være daglig leder.
Efter 2 sæsoner med forsvundne danskere vært Kristian Bech i front kommer der nu en ny sæson 3 af programserien De forsvundne fædre.
I den nye sæson sætter Michèle Bellaiche og graverjournalisten Niels Lykke Møller jagten ind på at finde fædre, der er forsvundet ud af deres børns liv. Hvor forsvandt fædrene hen – og vil de mon forenes med deres børn?
I første afsnit 7. april:
Simone har hele livet drømt om, at hendes far ville komme og redde hende ud ad en svær barndom med fysiske handicaps og perioder på børnehjem og i plejefamilie. Nu er Simone blevet voksen og leder efter dén franskmand, der forlod hendes gravide mor.
En af de mest bizarre sportskontroverser i nyere tid bliver nu til dokumentar, når “Untold: Chess Mates” får premiere 7. april 2026 på Netflix.
Filmen er en del af Netflix’ Untold-serie og fortæller historien om opgøret mellem to af skakkens mest omtalte navne.
Untold: Chess Mates – det handler den om
Dokumentaren tager udgangspunkt i rivaliseringen mellem Magnus Carlsen, ofte betragtet som verdens bedste skakspiller nogensinde, og den unge udfordrer Hans Niemann.
Niemann slog for alvor igennem med en opsigtsvækkende sejr over Carlsen ved Sinquefield Cup i 2022 – en sejr, der hurtigt blev overskygget af mistanker om snyd.
Kontroversen udviklede sig til en global historie med spekulationer, anklager og en debat, der rakte langt ud over skakmiljøet.
Fra skandale til comeback
Efter anklagerne kæmper Niemann for at rense sit navn og genopbygge sin karriere i en sport, hvor tillid er altafgørende.
Dokumentaren følger hans vej tilbage mod toppen, mens spændingerne med Carlsen fortsætter – og kulminerer i et nyt, højdramatisk opgør i 2024.
“Untold: Chess Mates” går tæt på både spillet, psykologien og det mediecirkus, der gjorde sagen til en af de mest usædvanlige i sportens historie.
Patriarken på TV 2 er et et portræt af Peter Aalbæk Jensen, en gammeldags mand i en moderne verden, hvor døtrene sender ham i terapi i håb om forandring.
Ifølge den kendte filmmand Peter Ålbæk er han en patriark, en tyran og en gammel idiot af en hanelefant.
Ifølge instruktøren Andrea Storm Henriksen er han ret ofte irriterende i sin måde at opføre sig på. De to mødtes for år tilbage, hvor Andrea lavede et dokumentarprojekt om Peters økologiske landbrug. Nu mødes de igen. Denne gang i en film om Peter Ålbæk selv. Om Patriarken. Om det at stå fast i en tid, hvor udviklingen går i en anden retning end det Ålbæk og hans lige står for. Oprindeligt skulle filmen have handlet om et landsbyprojekt og Andrea gik i gang med at researche.
Andrea Storm Henriksen fortæller: "Når man er sammen med et menneske dag efter dag, begynder de små mønstre at træde frem. De bittesmå greb, blikkene, afbrydelserne, selvfølgelighederne. Jeg blev ofte irriteret på Peter. På hans måde at styre rummet på, tage taleretten, definere sandheden. Til sidst spurgte jeg ham, om jeg ikke i stedet måtte lave en film om, hvor irriterende jeg syntes, han var. Det måtte jeg gerne. Og netop dér lå måske også svaret på, hvorfor han sagde ja: Peter er så sikker i sin egen fortælling og sin egen position, at han ikke føler sig truet af at blive kigget på. Tværtimod."
Men hvorfor vil han ikke ændre sig? Hvorfor ser han sin plads i verden som en slags selvfølgelighed, hvor han definerer sandheden? Og hvordan har det påvirket hans døtre at vokse op med en ærke Patriark som far?
To af Ålbæks døtre, Sigrid og Hedvig er med i filmen. De udfordrer, og får sågar deres far til at gå med til psykolog. Filmen kredser om generationskløften mellem forældre og børn. Om den måde patriarker påvirker alle omkring dem. Om de små usynlige magtmekanismer som former dynamikker mellem køn og generationer.
Andrea Storm Henriksen tegner i sin film et portræt af den snart 70 årige Peter Ålbæk.
”Peter er et komplekst menneske, der ofte skiller vandene. Men han er også dybt genkendelig. I ham ser jeg mange fædre fra hans generation – mænd, der står urokkeligt fast på deres position, på en stereotyp kønsopfattelse og et gammeldags maskulinitetsideal, hvor ansvar, magt og sandhed hviler på mandens skuldre. Det er en selvforståelse, der har givet styrke og retning, men som også sætter tydelige spor i relationerne omkring dem.”
Efter to år er TV 2 tilbage hos hovedpersonen fra ’Samler-Martins forunderlige verden’.
Martin har autisme og er kendt for sin enorme viden om alt fra Valopakker til togtider og plademærker. Nu jagter han en sjælden Beatles-plade, og samtidig har hans liv taget en drejning, der vil komme til at forandre alt.
Se med 8- april på TV 2 og TV 2 Play.
I denne true-crime-dokumentar infiltrerer en kultekspert og filmskaber en polygamistisk sekt for at afsløre en selvudråbt profet og bringe ham for retten.
‘Toppen af Poppen’ vender tilbage i 2026 med en ny sæson optaget på Annebjerggård i Odsherred. Her mødes seks danske artister – Pil, Burhan G, Guldimund, Tina Dickow, Nikolaj Vonsild og Lis Sørensen – for at fortolke hinandens sange og dele historierne bag musikken.
'Toppen af poppen' sæson 14 har premiere 9. april på TV 2 og TV 2 Play.
Toppen af Poppen 2026: Alle programmer
Program 1 - Pil
TV 2 og TV 2 Play: torsdag 9. april.
Sæsonens første hovedperson, Pil, bliver taget på en vild rejse igennem sit eget sangkatalog, når kollegaerne Tina Dickow, Burhan G, Lis Sørensen, Nikolaj Vonsild og Guldimund fortolker hendes ærlige og melankolske popsange.
Mere om Pil
Pil Jeppesen er vokset op i Farum i et hjem med klaver. I 2018 får hun sit gennembrud med singlen 'Nattely', og siden har Pil toppet hitlisterne. I 2021 vinder hun DRs talentprojekt Karrierekanonen, og to år efter modtager hun den prestigefyldte pris ’P3 Talentet’. Pil er på rekordtid blevet én af sin generations vigtigste stemmer, som med sin præcise lyrik og melankolske lyd går direkte i hjertet på sit publikum. Hendes succes bliver stadfæstet i 2026, hvor hun åbner Roskilde Festival på den ikoniske Orange Scene.
Program 2 - Burhan G
TV 2 og TV 2 Play: torsdag 16. april.
Burhan G får sig en kæmpe overraskelse, da han på Rørvig Havn, bliver mødt af en helt særlig fortolkning, der slår benene væk under ham. Selvom Burhan har det svært med at være i centrum, er han mere åben end nogensinde, når han deler historier fra sit imponerende sangkatalog.
Mere om Burhan G
Burhan Genc, eller bare Burhan G, er vokset op i Brøndby Strand. I tredje klasse skifter han til Sankt Annæ Skole, da han kommer ind i Københavns drengekor som solosopran. I 2003 får han sit store gennembrud med den selvbetitlede sang 'Burhan G', og året efter udgiver han sit debutalbum 'Playground'. Siden har han skrevet sig ind i dansk musikhistorie med et væld af guld- og platinplader. Efter en pause fra offentligheden vender han pludselig tilbage med nye spændende projekter i 2020 og indgår i en masse forskellige samarbejder under overskriften GENERATIONER. Burhan G har også skrevet musik til flere musicals og har sat sit præg på julen med udgivelsen af sit eget julealbum og ikke mindst med musikken til 'Tinkas Juleeventyr'. Hans legende tilgang til musik har gjort ham til en af de mest markante popkunstnere i Danmark.
Program 3 - Guldimund
TV 2 og TV 2 Play: torsdag 23. april.
Dagens hovedperson er Guldimund med det borgerlige navn Asger Nordtorp Pedersen. Der venter store musikalske øjeblikke, når artisterne dykker ned i hans detaljerede og ærlige sange om skilsmisse, forelskelse og livet som enlig far – og det fremkalder store følelser hos Guldimund.
Mere om Guldimund
Asger Nordtorp Pedersen, kendt under kunstnernavnet Guldimund, er vokset op i Assens i en musikalsk familie med rødder i klassisk musik. Guldimund skriver personlige sange, der har begejstret både publikum og anmeldere. Hans debutalbum 'Dem, vi plejede at være' fra 2021 høster hele tre Steppeulven-priser, og med opfølgeren 'Jeg venter i lyset' cementerer han sit ry som en af de mest markante sangskrivere i sin generation. Senest har han kastet sig ud i nye spændende samarbejder med blandt andre Saveus, der med sangen 'Vil du noget?' beskriver ungdomslivet i provinsen.
Program 4 - Tina Dickow
TV 2 og TV 2 Play: torsdag 30. april.
Med sine mere end 25 år i branchen har Tina Dickow et imponerende sangkatalog, og der venter hende store overraskelser, når hun bliver mødt med nye fortolkninger af sine sange, der sender minderne tilbage til karrierens op- og nedture.
Mere om Tina Dickow
Tina Dickow Danielsen vokser op i Åbyhøj ved Århus, hvor hun hurtigt får øjnene op for musikken. Hun bliver optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og på religionsvidenskab på universitet, men dropper ud for at forfølge sin drøm om at blive udøvende musiker. I år 2000 stifter hun sit eget pladeselskab, og året efter udgiver hun sit debutalbum 'Fuel', der kan fejre sit 25-årsjubilæum i år. Tina Dickow har vundet mange prestigefyldte priser, og hendes popularitet rækker langt ud over landets grænser, hvor hun har et stort publikum i blandt andet Tyskland. I Danmark er hun én af landets største og mest folkekære sangere og sangskrivere. Tina Dickow har udgivet mere end 150 sange og 13 albums. Til dagligt bor og arbejder hun på Island med sin mand, musiker Helgi Jónsson.
Program 5 - Nikolaj Vonslid
TV 2 og TV 2 Play: torsdag 7. maj.
Nikolaj Vonsild er forsanger i elektropop-bandet When Saints Go Machine, som har haft en flyvende karriere – også internationalt. Men bandets store og pludselige succes, har sat sine spor i Nikolaj, og det bliver en rørende tur down memory lane, når de andre artister træder ind i bandets helt specielle, musikalske univers.
Mere om Nikolaj Vonsild
Nikolaj Vonsild er forsanger i elektropop-bandet When Saints Go Machine sammen med Jonas Kenton og Silas Moldenhawer. Bandet debuterer i 2008, og samme år vinder de prisen P3 talentet ved P3 guld. I 2010 åbner de Orange Scene på Roskilde Festival og slår for alvor igennem i udlandet. When Saints Go Machine repræsenterer en helt unik lyd på den danske musikscene med Nikolaj Vonsilds karakteristiske vokal i front. Bandet har udgivet syv albums og har gennem 15 år turneret i ind- og udland og høstet stor international anerkendelse.
Program 6 - Lis Sørensen
TV 2 og TV 2 Play: torsdag 14. maj.
Lis Sørensen har gennem 50 år på den danske musikscene skrevet sig ind som én af de mest elskede stemmer i dansk musikhistorie. Det bliver et brag af musikalske oplevelser og spændende anekdoter fra Lis Sørensens lange liv i musik, når årets sæson af 'Toppen af poppen' rundes af.
Mere om Lis Sørensen
Lis Sørensen har gennem 50 år på den danske musikscene skrevet sig ind som en af de mest elskede stemmer i dansk musikhistorie. Hun bryder igennem i 1970'erne med pigegruppen Shit og Chanel og Anne Linnet Band med blandt andre Sanne Salomonsen. I 1979 indleder hun sit mangeårige samarbejde med kollegaen Sebastian, og i 1980'erne debuterer hun som solist, hvor hun også udkommer med sine egne sange, herunder kæmpehittet 'Tæt på Ækvator'. Siden har Lis Sørensen udgivet en lang række albums og er blandt andet aktuel med sangen 'Livet føles ikke langt nok', som er en duet med kollegaen Malte Ebert. Lis Sørensen turnerer landet rundt med sit imponerende sangkatalog og spiller omkring 100 koncerter om året.
Bandet der spiller i Toppen af Poppen 2026

Foto: Per Arnesen / TV 2
Bandet i ’Toppen af Poppen’ 2026 hedder ’Pop Kollektivet’
DR er 9. april klar med et helt nyt underholdningsprogram med titlen Den Skyldige, der blander impro-comedy, krimigåder og retssalsdrama i ét og samme format. Programmet har Stephania Potalivo som vært og lægger op til både latter og mystik i bedste sendetid.
Fast hold – nye mysterier
De første fire programmer foregår på forskellige danske locations, hver med sit eget mysterium:
- Parken
- Kronborg
- Nationalmuseet
- Sagnlandet Lejre
Selvom mysterierne skifter, er holdet det samme gennem sæsonen.
Rollerne er fordelt sådan:
- Dommer: Stephania Potalivo
- Jury: Mathias Helt, Maria Helander, Thomas Warberg
- Mistænkte: Lisbeth Wulff, Annika Aakjær, Jesper Ole Feit Andersen, Adnan Al-Adhami
- Efterforskere: Mette Horn og Jonathan Bergholdt
“Den Skyldige” er udviklet fra bunden af produktionsselskabet Metronome i samarbejde med DR.
Det særlige ved programmet er kombinationen af improvisation og krimigåde. Skuespillerne kender ikke løsningen på forhånd og skal hele tiden reagere i nuet, hvilket skaber uforudsigelige og ofte humoristiske situationer.
Sikke’n fest – hyldest til Johnny Reimar
TV 2 hylder den netop afdøde danske sanger, guitarist, producer, tekstforfatter og tv-vært.
Johnny Reimar satte gennem årtier sit farverige og festlige præg på dansk musik og underholdning. I dette hyldestprogram på TV 2 Charlie deler venner og kolleger deres minder og giver deres personlige bud på, hvad Johnny Reimar betød - både på og uden for scenen.
TV 2 Charlie fra 20:50 10. april - lørdag aften
Efter programmet får du mere Johnny Reimar når TV 2 Charlie genudsender 2 gange Fællessang på Charlie hvor han er vært.
Ny sæson.
Dyster på kæmpe glidebane! (1:6):
Ro På er tilbage, og i år er vi taget på hyttetur. Vi tester otte kendte danskere i, hvad der får pulsen op, når de udsættes for vilde udfordringer og skøre games. Vi tester deres evne til at holde pulsen nede, når de udsættes for pinlighed, overraskelser og det ukendte, når alt kan ske i Ro På-hytten. Hvem er bedst til at holde pulsen nede, og hvem må forlade hytten?
Kirstens vilde år
Det er aldrig for sent at have det sjovt, heller ikke når man er den ældste i Danmark. 111-årige Kirsten Schwalbe tager hul på et år fyldt med små eventyr, når TV MIDTVEST besøger hende hver måned med en ny oplevelse. Reportageserien sendes i fire afsnit.
BBC-dokumentarserie fra 2025.
Den forældreløse (1:6):
For over 66 millioner år siden herskede dinosaurerne på Jorden. I dag finder palæontologer rester af deres knogler og hjælper os med at forstå, hvordan de levede. Her følger vi i fodsporene på en forældreløs Triceratops, der bliver jaget af Tyrannosaurus rex - den mest frygtindgydende dinosaur af dem alle. Kan den lille unge overleve ved hjælp af snarrådighed og sin beskedne størrelse mod den tids mest frygtede rovdyr?
Floddragen (2:6):
I en fjern del af Nordafrikas ørken udgraver palæontologer resterne af en af de største rovdinosaurer, der nogensinde har levet - en Spinosaurus-han. Her følger vi i dens fodspor, når den må navigere gennem et territorium fyldt med en frygtindgydende samling af kødædere for at skaffe føde til sin familie. I et landskab, hvor farer lurer overalt, er spørgsmålet: Kan han bringe sine unger i sikkerhed - uden at dens familie selv ender med at blive ædt?
Kammerater i krig (3:6):
Delstaten Utah er et paradis for dinosaur-jægere, hvor palæontologer har fundet knogler fra en af de mest pansrede dinosaurer nogensinde - den planteædende Gastonia. Her følger vi i fodsporene på en gruppe sårbare Gastonia-unger, der forfølges af Utahraptorer - frygtindgydende rovdyr med dødsensfarlige kløer, skarpe tænder og skrækindjagende intelligens. Det bliver en brutal kamp på liv og død. Kan de unge dinosaurer overleve til voksenalderen?
Jagtselskabet (4:6):
Det vestlige Canada er det perfekte sted at lede efter dinosaurer. Palæontologer har her udgravet en drabelige Albertosaurus, Tyrannosaurus rex's frygtindgydende slægtning. Her følger vi i fodsporene på den unge Albertosaurus-hun, der står nederst i hakkeordenen og som må følge flokkens regler for at overleve. Kan hun bevise sit værd, når det virkelig gælder?
En farlig rejse (5:6):
I en urgammel skov i Alberta i Canada har dinosaur-jægere udgravet et fantastisk fund. En af de største Pachyrhinosaurus-flokke, der nogensinde er fundet. Der er mange tusind dyr. Her følger vi i fodsporene på flokken, når den begiver sig ud på en 700 kilometer lang og anstrengende vandring mod nord, hvor der vil være rigeligt med plantevækst, når det bliver sommer. Vil de alle nå frem?
En kærlig kæmpe (6:6):
I Portugal har palæontologer fundet resterne af en af de største dinosaurer, der nogensinde har levet i Europa - en langhalset Lusotitan. Her følger vi i fodsporene på den planteædende kolos, mens den forsøger at finde kærligheden én sidste gang for at sikre sin slægt. Men mellem ham og en mulig mage står en ung rival, klar til at kæmpe om hunnens gunst. Hvem vinder?
Tag med far-datter-duoen Jordan og Salish på en række vilde eventyr og ekstreme udfordringer i denne samling af klassiske øjeblikke fra familien Matter.
Tyson Fury er tilbage. Den tidligere sværvægtsmester vender tilbage til et opgør i ringen mod Arslanbek Makhmudov live fra Storbritannien.
En mor har fået sit første barn bortadopteret, fordi hun blev fundet uegnet som forældre. Nu har hun fået et nyt barn, men i en anden kommune, og her får hun lov at beholde barnet. "Det viser den vilkårlighed, der råder på dette område", vurderer en ekspert. Imens kæmper en mormor for at få sit barnebarn hjem at bo, så hun kan vokse op i sin biologiske familie og undgå at blive bortadopteret.
Britisk dokumentar fra 2025.
I 2024 bliver tre unge piger stukket ihjel ved et Taylor Swift-dansearrangement i Southport. Politiet undlader i første omgang at identificere gerningsmanden, hvilket får misinformation til at sprede sig på nettet, der angiver ham som muslim og illegal migrant. Hændelsen får højreradikale grupper til at gå på gaden i protest, hvor de forsøger at brænde den lokale moské ned. På få dage breder optøjerne sig til 27 britiske byer. Hvad er de dybereliggende årsager bag de voldsomme optøjer?
Tyson and Paris are back for another round of family life in Morecambe, as they juggle raising teens with a knockout offer of a return to the ring.







