TV Sport Begivenheder
søndag 21. april
European Darts Grand Prix – Finaledagen
PDC European Touren er nået til sæsonens fjerde afdeling, når European Darts Grand Prix løber af stablen i Glaspalast i den sydtyske by, Sindelfingen. Feltet inkluderer 48 spillere, hvor flere af de største stjerner vil være til stede. Præmiepuljen omfatter £175.000, hvoraf vinderen får tildelt £30.000 af dem. Rob Cross er forsvarende mester efter, at han i det forgangne år slog Luke Humphries i finalen. Hvem løber med sejren og førstepræmien? Se med fra finaledagen!
The Chevron Championship – Finaledagen
I årets niende turnering på LPGA Touren skal de største kvindelige golfstjerner til The Club at Carlton Woods i Texas, USA, hvor The Chevron Championship løber af stablen. Det stærke felt af dygtige kvindelige golfspillere dyster om en præmiesum på hele $5.200.000, mens der også er dyrebare point på spil i den samlede stilling på LPGA Tour-ranglisten. Der er masser at kæmpe om, hvorfor golfstjernerne vil gøre alt for at bevare fokus og slå sig tættere på en sejr! Se med fra finaledagen!
Acura Grand Prix of Long Beach
Christian Lundgaard og resten af IndyCar-feltet er i Californien, hvor Acura Grand Prix of Long Beach løber af stablen på bybanen i Long Beach. Det er et ikonisk løb, hvor der er garanti for spænding på banen, der indeholder 11 sving og er lidt over tre kilometer lang. Det er sæsonens tredje afdeling, og de sæsonens første to løb blev vundet af Josef Newgaarden og Alex Palou. I 2023 var det Kyle Kirkwood, der endte øverst på podiet i Long Beach. Se med her!
Geico 500
Se med, når vi blænder op for Nascar Cup Series sæsonens 13. afdeling, når Geico 500 løber af stablen på Talladega Superspeedway i Alabama. Kørerne skal ud på 188 omgange, hvor de kommer til at tilbagelægge omkring 750 kilometer. 38-årige Kyle Busch er forsvarende mester efter, at han tog førstepladsen i fjor. Se med her!
FC Nordsjælland – AGF
Se med, når vi fra Right to Dream Park varmer op til den forestående 3F Superliga-kamp mellem FC Nordsjælland og AGF, der brager sammen i 26. spillerunde.
FC Nordsjælland – AGF
3F Superliga-bolden er rullet til Right to Dream Park, hvor runde 26 afrundes, når FC Nordsjælland og AGF tørner sammen i mesterskabsspillet. De to mandskaber halter en smule efter medaljepladserne, men en fjerdeplads er også indbydende, da den giver adgang til en europæisk playoff-kamp. Århusianerne har de seneste år haft det godt med at lægge vejen forbi tigrene. Holdet fra Smilets By har ikke lidt nederlag på kunstgræsset i Farum i deres seneste seks besøg. Får de endnu engang point med?
Arsenal – Chelsea
Arsenal lader igen kanonen, når de i Premier League får besøg af naboerne fra Chelsea på Emirates Stadium i en udskudt kamp fra runde 29. I det nordlige London drømmer man stort, og mesterskabet, der siden 2004 har været langt væk, er nu indenfor rækkevidde. Her vil Artetas tropper kunne spille sig et skridt tættere på med en sejr over et ustabilt Chelsea-mandskab. Vi skal tilbage til 2021 for at finde gæsternes seneste sejr over Arsenal. Se med fra den engelske hovedstad lige her!
Leicester – Southampton
Der er dømt topbrag i Englands næstbedste række, Championship, når Leicester og Southampton tørner sammen på King Power Stadium i en udskudt kamp fra runde 38. Leicester kæmper fortsat for at sikre sig direkte overlevelse. Her møder de Southampton, som kæmper for den bedst mulige plads i playoff-spillet. Da de mødte hinanden i sjette spillerunde, vandt Leicester med 4-1. Se med lige her!