Branche-Nyt

TV3 kanalerne melder om fantastisk første kvartal

TV3 online ViaplayMed 2012s første kvartal præsterer TV3-kanalerne for tredje år i træk fremgang i CSOV blandt de 21-50-årige seere og cementerer således sin position som Danmarks næststørste kommercielle tv-udbyder. TV3-kanalerne opnår i samme moment den højeste andel af den kommercielle share i 10 år, og dermed er afstanden til nummer et, TV 2, inden for dette seneste årti minimeret fra 41,9 procentpoint til blot 17,4 i kommerciel share for målgruppen 21-50. I den helt unge målgruppe, 15-30 år, har TV3 faktisk været større end konkurrenten TV 2 i fire ud af kvartalets sidste seks uger, så blandt de 15-30 indtog TV3 disse uger førstepladsen som det største kommercielle tv-medie i Danmark.

– Første kvartal har givet os en særdeles god begyndelse på 2012. Og vi er især meget stolte over, at takket være vores udvalg af programmer og vores programplanlægning opnår TV3-kanalerne igen flotte tal, hvilket bringer os historisk tæt på TV 2, udtaler TV3s administrerende direktør Kim Poder.

Q1 2012 er det første kvartal, hvor TV 2 nu er en betalingskanal ligesom alle de øvrige kommercielle kanaler, hvilket har ændret mange seeres tv-adgang. Men det er værd at bemærke, at den øgede CSOV for TV3-kanalernes vedkommende ikke skyldes en tilgang af modtagere, men slet og ret et programudbud, der i den grad har lokket seerne til.

Det første kvartal i 2012 har således bevist, at reality-tv langt fra er stendød. Tværtimod. Det helt nye reality-format Divaer i junglen har i den grad taget seerne med storm og følges således gennemsnitligt af 321.000 hver mandag klokken 21.00 på TV3; mens TV3-klassikeren Paradise Hotel med sin ottende sæson indtil videre har haft 212.000 trofaste seere i snit. Derudover har seerne blandt andet også været meget glade for såkaldte workplace-reportageserier som TV3+s Tattoo Salonen og anden sæson af Redningskvinder på TV3, der opnåede fine gennemsnitlige seertal på henholdsvis 112.000 og 168.000 i årets første kvartal.

Kilde: Viasat presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard