TV Guide for TV 2 Echo
TV Guide
TV 2 Echo programoversigt
Klik på programtitel for at læse programomtale.
Menneskekender
Vært: Mikkel KrygerMedvirkende: Dak Wichangoen, Abdel Aziz Mahmoud, Ibi Støving, Adam Ild Rohweder, Natasha Brock, Simon Talbot.
Alle kan få brug for et godt grin, og det får du med garanti, når vi skal finde ud af, hvem der har fløjet sin kæreste ind med en vandflyver for en quickie? Og hvilken type køber et lyssværd til 3000 kroner? Dak Wichangoen, Abdel Aziz Mahmoud og Ibi Støving skal forsøge at gætte sig til sejr i konkurrencen mod Adam Ild Rohweder, Natasha Brock og Simon Talbot.
Værtens bedste brætspil
Vært: Sarah Grünewald. Gæster: Janni Pedersen, Lasse Sjørslev, Jasper Ritz og David Mandel.
Kan Janni Pedersen blindsmage en hel kokosnød? Hvad er det, at Lasse Sjørslev slår sig på hver morgen? Det får vi svarene på, når de to TV 2-værter møder Jasper Ritz og David Mandel i 'Værtens bedste brætspil'. Jasper og David viser lovende takter i den ædle disciplin at transportere chokoladeknapper med sugerør, men kommer gevaldigt på udebane, når der skal tegnes en ganske bestemt stang.
Værtens bedste brætspil
Vært: Sarah Grünewald. Gæster: Andrea Elisabeth Rudolph, Claus Elming, Mikkel Klint-Thorius og Mark Le Fêvre.
Hvad skammer Mikkel Klint-Thorius sig over at gøre ved sine tæer? Kan Mark Le Fêvre tegne sin favoritø? Og hvor gode er Andrea Elisabeth Rudolph og Claus Elming til at skyde med elastikker, når de kun må bruge én arm hver? Der bliver nok at holde styr på for Sarah Grünewald, når de to hold skal gætte og blindsmage. Alle sidder dog tilbage med ét spørgsmål: Hvorfor har Mark så beskidte ører?
Party i provinsen
Den smukke Cult-pige Marion skal ud til en kaserne fyldt med soldater, og her får hun brug for al sin charme. Jon skal optræde på Nykøbing Mors sammen med Clemens, men sneen vælter ned og vejene er ikke ryddede. Og så skal Benitta lave sit show to gange for samme selskab, og det går slet ikke efter planen.
tag med til de vildeste fester i provinsen
Party i provinsen
Jon og Clemens er på vej til det, de håber er et brag af en fest på diskotek Black i Herning. Samtidig ser Kasper frem til sin barvagt, fordi der er liveoptræden, men vagten forløber ikke som han havde planlagt, og han ender med store smerter. Endelig forsøger Thomas sig med nye måder at finde sin drømmekvinde på.
tag med til de vildeste fester i provinsen
Kærlighed hvor kragerne vender
Fællesmorgenmaden ender i stoleleg, da Andreas får ytret sig uheldigt, og Kresten ender med at løbe med al opmærksomheden. Pigerne får mulighed for at stille fyrene anonyme spørgsmål, og så skal fyrene tage den første svære beslutning og invitere deres udvalgte piger med videre på date.
Kærlighed hvor kragerne vender
Andreas og Jannich inviterer deres piger med på date. Jannich vil udfordre sine dates med en festlig omgang karaoke på det lokale værtshus, mens Andreas gerne vil vise sit 'gods' frem. Derhjemme udvikler et spil kongespil sig hurtigt til en tårevædet eftermiddag for Mads, og pigerne mærker, at der allerede nu er konkurrence om fyrenes opmærksomhed.
Følelserne får frit spil (3:10)
Kærlighed hvor kragerne vender
Kresten udfordrer sine piger på en fysisk date, og der opstår jalousi i gruppen. Imens har Mads inviteret på date på sit stamværtshus i Kalundborg. Andreas, Jannich og deres piger holder Tour de Chambre derhjemme, hvor særligt én kvinde får et andet syn på sin udkårne.
Kærlighed hvor kragerne vender
Fyrene har inviteret deres bedste venner og alle pigerne til fest. De vil vise, hvordan man fester i Vestsjælland, og så skal deres venner hjælpe dem med at komme tættere på pigerne og en beslutning. Men for nogen skaber aftenen endnu mere tvivl om deres følelser.
Kærlighed hvor kragerne vender
Det er dagen derpå, og til morgenmaden viser Mads sig fra en uventet kæk side. Kresten inviterer sine piger på date i Sommerland Sjælland, hvor han endnu en gang imponerer. Hjemme får Andreas og Jannich lov til at komme tættere på deres dates, når de kaster sig ud i en omgang salsa.
Sommerland Sjælland efter lukketid (6:10)
Kærlighed hvor kragerne vender
Andreas vil vise sin mere spontane side frem og inviterer sine piger på shelter- og badedate. I bowlinghallen har Jannich en helt særlig præmie klar til vinderen. Imens går Mads, Maja og Josefine på opdagelse på det gamle psykiatriske hospital, og det vækker følelser hos dem alle tre.
Hjem til gården
Der er faldet ro på gården, og beboerne nyder, at de nu kun er fem tilbage. Især den stille Tom føler endelig, han kan få lov at fylde mere i fællesskabet. Det sender derfor chokbølger gennem gården, da Lene Beier melder ankomsten af to nye beboere fra Ødegården! Storbonden kommer på ekstra arbejde, når der skal holdes styr på nye beboere, Ødegård og en ugeopgave, der kræver samarbejde. For opgaven er ikke så nem, som den ser ud. Tvekampen slutter lige så dramatisk, som ugen begyndte, og en knust beboer må forlade gården med et helt nyt selvbillede.
Vært: Lene Beier.Mentor og dommer: Philip Dam Hansen.
Hjem til gården
Ankomsten af beboerne fra Ødegården vendte op og ned på alt, og efter en dramatisk uge er spørgsmålet, om der er plads til den hjemvendte præst i gårdens fællesskab? Valget af ny storbonde bliver modtaget med blandede følelser, og storbondens ambitiøse tilgang til ugeopgaven, irriterer mange. De ønsker nemlig demokrati på gården. Venskaber bliver lagt på hylden, når førstekæmperen skal vælges, og da storbonden sender en populær skikkelse i tvekamp, er det ud fra mantraet om, at alle skal have været i kamp før finalen. Efter en tæt tvekamp må en udmattet beboer tage en tårevædet afsked med de andre.
Vært: Lene Beier.Mentor og dommer: Philip Dam Hansen.
Hjem til gården
Luften er tyk af spænding på gården, for inden længe er det hele overstået, og alle fem beboere drømmer om at få hele oplevelsen med. Storbonden kommer i et kolossalt dilemma efter en hemmelighedsfuld påmindelse om en taktisk aftale. For når førstekæmperen skal vælges, skal man så lytte til sin moral og mavefornemmelse, eller skal man tænke taktisk? Beboerne skal også gøre gården klar til vinteren. De skal blandt andet bygge en jordkælder, og det er hårdt arbejde, der udmatter især mændene. Tvekampen ender mellem to venner, der trods venskabet vil gøre alt for at komme med til finaleugen.
Vært: Lene Beier.Mentor og dommer: Philip Dam Hansen.
Hjem til gården
Livet på gården er ved at være forbi, og nu venter finaleugen. Der er fire beboere tilbage, og de er alle spændte på, hvad ugen bringer. Da gården pludselig bliver fuld af de tidligere beboere, der har fået en helt særlig opgave, bliver de fire både rørte og overraskede. To beboere bliver sendt hjem efter en intens og tæt semifinale, og i finalen møder gårdens sidste to beboere hinanden i kamp. En lykkelig vinder tager fra gården - 500.000 kroner og masser af oplevelser rigere.
Vært: Lene Beier.Mentor og dommer: Philip Dam Hansen.
Stormester
Værter: Lasse Rimmer og Mark Le FêvreMedvirkende: Linda P, Simon Talbot, Sofie Jo Kaufmanas, Jonas Mogensen og Tobias Rahim
Hvad siger Lasse Rimmer til, at Mark Le Fêvre muligvis har opsnappet en jobmulighed hos en anden stormester? Hvad er egentlig det mest bemærkelsesværdige, du kan lære et otteårigt barn? Og kan det overhovedet lade sig gøre at fæstne heliumballoner med toastbrød? Det er blot nogle af de spørgsmål, vores fem opgaveløsere må stille sig selv i dette program. Tiden starter nu.
Stormester
Værter: Lasse Rimmer og Mark Le FêvreMedvirkende: Linda P, Simon Talbot, Sofie Jo Kaufmanas, Jonas Mogensen og Tobias Rahim
Hvor nemt er det egentlig at lave en cocktail uden at larme, og hvor mange grænser kan du overskride på ti sekunder? De fem løsningsjægere bliver udfordret, når de skal lave et underholdende indslag til nogle helt særlige gæster. Se med, når vi fejrer Inge og Stephens smaragdbryllup i denne udgave af 'Stormester'.
De bedste år
Louise og Mathias er inviteret til en overdådig børnefødselsdag hos deres venner, som de ikke har set i lang tid, og de mærker pludselig, hvordan vennerne ser på dem som en underskudsfamilie. Festen minder også deres femårige søn, Svend, om, at han aldrig har fået en rigtig fødselsdagsfest. Derfor beslutter Mathias og Louise at udnytte Svends fødselsdag til at overbevise verden om, at de slet ikke er en presset familie.
Minkavlerne
Maria og Jakob genforenes over et uventet projekt, imens Allan agerer wingman for Martin. Martin fortryder inderligt, at han har lovet momsfri mandag, når Svenning dukker op i brugsen, og Niller føler sig groft behandlet, da han mister sit ben. Endelig bliver Thordis klogere på Torbens skæbne.
The Secret Man
USA 1972. FBIs chef J. Edgar Hoover er død, og kort efter bliver en gruppe mænd arresteret i Watergate bygningen. I denne forbindelse bliver journalisten Bob Woodward fra avisen Washington Post kontaktet af FBI-agenten Mark Felt (Liam Neeson), der har hemmelige informationer om sagen. Med dæknavnet 'Deep Throat' bliver Mark Felt en anonym kilde, der giver Bob Woodward sprængfarlige informationer om sagen. De opdager snart, at de er oppe imod magtfulde mennesker. Filmen er baseret på virkelige begivenheder.
Film
Film på TV 2 Echo TV-Guide
Herunder kan du se en TV-Guide for kommende film på TV 2 Echo. Husk du kan gemme til din egen kalender ved at trykke på kalenderikonet ud for det enkelte program.
I Dag lørdag 4. april
Kærlighed for voksne
Ægteparret Christian og Leonora (Dar Salim, Sonja Richter) har på overfladen det perfekte liv, især fordi deres søn er blevet erklæret rask efter en langvarig og alvorlig sygdom. Men til en fest opdager Leonora, at Christian har en affære med en yngre kvinde. Hun bliver bange for, at han vil forlade hende, og tager alle midler i brug for, at det ikke sker.Den succesfulde 'Kærlighed for voksne' er baseret på en bog af Anna Ekberg, der er et pseudonym for forfatterne Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlund, som også skriver under navnet A.J. Kazinski. De står også bag tv-serien 'Hvide Sande'.
søndag 5. april
The Secret Man
USA 1972. FBIs chef J. Edgar Hoover er død, og kort efter bliver en gruppe mænd arresteret i Watergate bygningen. I denne forbindelse bliver journalisten Bob Woodward fra avisen Washington Post kontaktet af FBI-agenten Mark Felt (Liam Neeson), der har hemmelige informationer om sagen. Med dæknavnet 'Deep Throat' bliver Mark Felt en anonym kilde, der giver Bob Woodward sprængfarlige informationer om sagen. De opdager snart, at de er oppe imod magtfulde mennesker. Filmen er baseret på virkelige begivenheder.
mandag 6. april
Blinkende lygter
Thorkild (Søren Pilmark) har sammen med sine venner, den coke-fikserede Peter (Ulrich Thomsen), den skydeglade Arne (Mads Mikkelsen) og den evigt spisende Stefan (Nikolaj Lie Kaas), i årevis smuglet, stjålet og hælet sig gennem livet, men han er kommet ud i alvorlige problemer på grund af en stor gæld og er ved at være træt af denne livsstil. Sammen med vennerne sætter han sig for at lave et allersidste kup - men det går ikke helt som ønsket, og snart er han og vennerne på en hæsblæsende flugt mod Spanien med fire millioner kroner i bagagerummet. Da bilen bryder sammen lidt nord for grænsen, er det, at tingene for alvor begynder at gå galt!
tirsdag 7. april
Red
De var engang CIA’s bedste folk - nu er de jaget vildt. CIA’s tidligere superagenter - Frank, Joe, Marvin og Victoria (Bruce Willis, Morgan Freeman, John Malkovich og Helen Mirren) - er tilbage. De bliver tvunget ud af pensionen, og er nu jaget af den organisation, de tidligere arbejdede for. Med dødelige fjender i hælene må de trække på gamle tricks og gå undercover for at opklare CIA’s mørkeste hemmeligheder.
onsdag 8. april
Red 2
En atombombe, der forsvandt under den kolde krig, er nu dukket op igen, og det får den pensionerede CIA-agent Frank Moses (Bruce Willis) til at samle sit team af superagenter. Sammen tager de til Europa og Rusland, hvor de skal forsøge at opspore atombomben. Men nådesløse terrorister, lejemordere og magtfulde politikere vil også have fat i bomben.
torsdag 9. april
Dear John
Soldaten John (Channing Tatum) får sit liv vendt på hovedet, da han under en orlov i South Carolina møder og forelsker sig i den betagende Savannah (Amanda Seyfried). Deres spirende kærlighed bliver dog sat på en hård prøve, da terrorister angriber New York og tvinger John til at opgive sine planer om at forlade militæret. I de følgende syv år kæmper parret for at holde deres kærlighed i live gennem utallige breve, mens John udfører farlige missioner i Afghanistan. Vil deres kærlighed overleve trods de hårde odds?
fredag 10. april
Once Upon a Time in Venice
Los Angeles, USA. Den lettere afdankede privatdetektiv Steve Ford (Bruce Willis) tager det meget ilde op, da en berygtet lokal bande stjæler hans hund Buddy. Uheldige omstændigheder gør, at han snart er jaget af to hævngerrige samoanske brødre, en lånehaj og et par andre skumle karakterer. Steve allierer sig med sin gode ven Dave (John Goodman), og snart opdager den kriminelle underverden, hvor langt han egentlig er villig til at gå for at blive genforenet med Buddy.
lørdag 11. april
Copshop
Den snu svindler Teddy Murretto (Frank Grillo) er på flugt gennem Nevadaørkenen i en sønderskudt bil. Den garvede lejemorder Bob Viddick (Gerard Butler) er lige i hælene på ham, og for at redde sig selv overfalder Teddy en betjent, så han bliver smidt i fængsel på den lokale politistation. Teddy regner med, at han er i sikkerhed bag tremmerne - men Viddick vil gå langt for at fuldføre sin mission. Og som om situationen ikke var presset nok i forvejen, dukker endnu en skruppelløs lejemorder op.
søndag 12. april
The Desperate Hour
Amy (Naomi Watts) har mistet sin mand for et år siden og står nu alene med to børn Noah og Emily. Under en løbetur i skoven tikker en rystende besked ind: Der har være et skoleskyderi på Noahs skole. Panikslagen sætter hun i løb mod skolen, mens hun desperat forsøger at få svar via mobilen. Er Noah i sikkerhed? Eller endnu være: Er han ansvarlig for skyderiet?En film af den australske mesterinstruktør Philip Noyce (Rabbit-Proof Fence, Patriot Games).
mandag 13. april
Some Kind of Beautiful
Om dagen er Richard Haig (Pierce Brosnan) en anerkendt professor på Trinity College i Cambridge. Om natten lever han et helt andet liv med en lind strøm af smukke, unge studerende. Men nu er han blevet træt af spillet og længes efter noget mere meningsfuldt og varigt. Da hans kæreste Kate (Jessica Biel) bliver gravid, glæder han sig - men han er i virkeligheden forelsket i hendes søster, Olivia (Salma Hayek).
Amr. romantisk komedie fra 2014
tirsdag 14. april
Braven
Skovhuggeren Joe Braven (Jason Momoa) og hans far (Stephen Lang) blive tvunget i kamp, da en gruppe bevæbnede narkosmuglere pludselig dukker op i Joes afsides jagthytte i Bergen, hvor de har gemt en stor sending heroin. Banden kommer hurtigt til at fortryde deres valg af gemmested, for Joe Braven ligger sig ikke ned uden kamp - og vil gøre hvad helst for at beskytte sin familie mod banden.
onsdag 15. april
Delivery Man
Den tidligere sæddonor David Wozniak (Vince Vaughn) får sig noget af en overraskelse, da han opdager, at han ved en fejl er blevet far til 533 børn - og at 142 af dem er gået i retten for at få hans identitet at vide. De er nu i starten af tyverne og vil i kontakt med ham. Han er fanget i et kedeligt liv med en kæreste, der er træt af ham, et dødssygt job og en familie, der knapt kan huske ham. Hvis han står frem og afslører sin identitet, og får en ny meget stor familie, vil det helt sikkert betyde forandring i hans liv. Det ønsker han - men 533 børn er lidt af en mundfuld.
torsdag 16. april
Edge of Darkness
Da kriminalbetjent Thomas Cravens (Mel Gibson) datter bliver dræbt, indser han, at hendes mord kun er en lille brik i et komplekst puslespil med konspirationer, røgslør og korruption helt op i regeringstoppen. Det er op til Craven at afsløre, hvem der står bag.Filmen er instrueret af Martin Campbell (Casino Royale).
fredag 17. april
The King’s Man
I starten af 1900-tallet har en gruppe ondskabsfulde forbrydere planer om at fremprovokere en verdensomspændende krig, der vil betyde døden for millioner af mennesker. Den velklædte og kampklare gentleman Orlando Oxford (Ralph Fiennes) sætter alt ind på at stoppe de ondsindede planer.Den tredje 'Kingsman'-film tager os tilbage til fortiden og fortæller historien om, hvordan den hemmelige spionorganisation blev skabt i starten af 1900-tallet. Som de andre film i serien bygger den på Mark Millar og Dave Gibbons tegneserier.
lørdag 18. april
Snake Eyes
Den viljestærke enspænder Snake Eyes (Henry Golding) bliver budt velkommen i den japanske klan Arashikage, efter han redder klanens kommende leder. Her får en et hjem og godtager ninjakamptræning. Men da hemmeligheder fra hans fortid afsløres, bliver hans ære og troskab sat på prøve.
søndag 19. april
Poker Face
I en verden af poker med livsfarlige indsatser inviterer techmilliardæren Jake Foley (Russell Crowe) sine venner til en aften, der kan ændre alt. Gevinsten? Rigdom uden grænser. Prisen? Deres dybeste hemmeligheder. Når kortene vendes, afsløres sandheder, der kan knuse dem. Og som spillet skrider frem, bliver det klart, hvad der virkelig står på spil. Russell Crowe (Romper Stomper, Gladiator) spiller hovedrollen og har instrueret.
Amr./australsk action-thriller fra 2022
mandag 20. april
The Big Wedding
Missy og Alejandro (Amanda Seyfried, Ben Barnes) skal giftes. Da Alejandro, der er adopteret, gerne vil invitere sin konservative, biologiske mor fra Colombia med til brylluppet, beder han sine ellers fraskilte adoptivforældre, Don og Ellie (Robert De Niro, Diane Keaton), om at lade som om, de stadig er gift. Men kan familien holde masken? Og kan Don og Ellie holde sig fra at slå hinanden ihjel? Og hvad siger Dons nuværende kæreste, Bebe (Susan Sarandon), til det hele?
tirsdag 21. april
Papillon
Paris, 1931. Pengeskabstyven Henri 'Papillon' Charrière (Charlie Hunnam) bliver uskyldigt dømt for mordet på en alfons og sendt til en berygtet straffekoloni, der ligger på en ø i Fransk Guyana, Sydamerika. Her bliver Papillon ven med falskmøntneren Louis Dega (Rami Malek) og tilbyder at beskytte ham, hvis Dega til gengæld vil hjælpe ham med at flygte fra øen. For Papillon er det eneste, der holder modet oppe hos ham, tanken om at flygte væk fra øen. Vil flugten lykkes for ham?
onsdag 22. april
Killing Them Softly
Da puljen fra en ulovlig pokerturnering bliver røvet, bliver lejemorderen Jackie Cogan (Brad Pitt) hyret af Mafiaen til at finde frem til de skyldige og staffe dem! Umiddelbart peger alt på, at det er spillets arrangør Markie Trattman (Ray Liotta), der er den skyldige, for han har tidligere stjålet penge fra et pokerspil. Men det tror de mænd, der har hyret Jackie ikke på. Det må være nogle andre og dummere folk, der står bag. Nu starter en kæde af uforudsigelige begivenheder, hvor intet er, som det umiddelbart ser ud.Instruktøren Andrew Dominik har tidligere lavet 'Chopper' og 'The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford' (2007)
torsdag 23. april
Shooter
Den tidligere militærsnigskytte Bob Lee Swagger (Mark Wahlberg) har holdt sig skjult i tre år, da han bliver opsøgt af oberst Isaac Johnson (Danny Glover), der overtaler ham til at vende tilbage til aktiv tjeneste for at forhindre et mordforsøg på den amerikanske præsident. Missionen viser sig at være en fælde, og Bob bliver gjort til syndebuk for attentatet. Ene mand sætter Bob sig for at afsløre sandheden om, hvem der har forrådt ham. En sandhed, der har tråde i de højeste kredse i regeringen."Shooter" er en filmatisering af Stephen Hunters roman "Point of Impact".
fredag 24. april
Kingsman: The Secret Service
Den tophemmelige, uafhængige efterretningsorganisation Kingsman har brug for nyt blod, da den bindegale it-milliardær Richmond Valentine (Samuel L. Jackson) planlægger en global massakre. Derfor redder den stilige, hemmelige agent Harry Hart (Colin Firth) den unge kriminelle Eggsy (Taron Egerton) ud af fængsel og begynder at lære ham op i spionlivet. Kan de sammen nå at stoppe Valentines sindrige plan?
Amr./britisk actionkomedie fra 2015
lørdag 25. april
All the Money in the World
I 1973 bliver den 16-årige John Paul Getty III bortført af kidnappere i Rom, der forlanger en løsesum på 17 millioner dollars af drengens farfar, milliardæren J. Paul Getty (Christopher Plummer). Men selvom beløbet er småpenge for Getty, er han meget stædig og nægter at betale. Det gør drengens mor Gail Harris (Michelle Williams) fuldstændig desperat, og sammen med forhandlingseksperten Fletcher Chase (Mark Wahlberg) forsøger hun at overtale sin eks-svigerfar til at købe sønnen fri. Vil det lykkes inden tiden rinder ud?Filmen er instrueret af Ridley Scott (Blade Runner, Alien, Gladiator) og bygger på virkelige begivenheder. Christopher Plummer var nomineret til en Oscar for sin præstation.
søndag 26. april
Spinning Man
Da den unge cheerleader Joyce forsvinder, har vidner set en bestemt bil i området. Det spor leder politimanden Malloy (Pierce Brosnan) til professoren Evan (Guy Pierce). Han er en mand, der tilsyneladende lever et helt almindeligt liv med sin kone Ellen (Minnie Driver) og deres børn. Men Evan reagerer meget fjendtligt da Malloy afhører ham, og den erfarne politimand begynder at mistænke ham for at gemme på store hemmeligheder. Men har det noget at gøre med Joyes forsvinden?
Søg
Vi har typisk programoversigt for en to-tre uger frem. Med forbehold for programændringer.




