TV Guide for TV 2 Fri
TV Guide
TV 2 Fri programoversigt
Klik på programtitel for at læse programomtale.
I Dag mandag 22. december
Nu’ det jul igen
Medvirkende: Ulla Vejby, Thomas Evers Poulsen, Rosa Kildahl, Jaffer Janjooa, Sara Lygum og Simon Stenspil.
Sidste dag i juleboblen skal nisserne fejre Simons jul, hvor det vælder frem med barndomsminder og masser af julebegejstring. For Simon er det vigtigt at blive ved med at lege - og dén tanke griber nisserne, for nu er det sidste chance for at vinde pebernødder i kampen om at blive årets nisse.
Fantasifulde rum – i is og sne
George Clarke og hans makker Will Hardie er taget nordpå til Finland, hvor de besøger nogle helt unikke boliger. Boligerne spænder fra ikoniske finske hytter på frosne søer til en miniby laver af igloer, og så får George en tur i en helt specielt campingvogn, der kører på ski.
Den store pottedyst
Hvem bliver Storbritanniens bedste amatør-keramiker? Det skal vi finde ud af, når vi møder et nyt hold deltagere, der alle drømmer om én ting: At blive kåret som den bedste. De startede ti, nu er de ni tilbage. Dommerne hedder Keith Brymer Jones og Kate Malone, og det er dem, der ene og alene bestemmer, hvem der går videre i konkurrencen. Der skal blandt andet produceres gryder.
Så skal der leges med ler! - år 2
Liebhaverne
Jan Fog er taget en tur til den spanske middelhavsø Mallorca. Her viser han sangeren Erann DD og hans kone Lizette en feriebolig, der mildt sagt ikke falder i parrets smag.Pernille Sams kæmper mod blæst, is og kulde i Ålsgårde, da hun viser musikmanager Annetta Elmo en dejlig villa med havudsigt og egen badebro. Mon vinterbaderen Elmo falder for det gulmalede hus med de mange terrasser?
Krejlerkongen – julespecial
Julen varer længe, koster mange penge, men hvad koster alle de gode loppefund og antikviteter, som Lasse Rimmer har fundet? Det skal de to skuespillere Donald Andersen og Stine Schrøder prøve at gætte i hyggeligt selskab med holdkaptajnerne Andreas Bo og Annette Heick.
Med Donald Andersen og Stine Schrøder
Jul med Ernst
Ernst er i fuld gang med at skabe julestemning i orangeriet, og der hører selvfølgelig masser af lys, mistelten og dekorationer til. For at få masser af inspiration er Ernst rejst til Toscana i Italien. Der vil også blive lavet mad i udekøkkenet, og Ernst laver også sine egne figurer til Jesus' krybbe.
I den søde juletid
Kom med indenfor hos nogle af landets allerbedste konditorer, når de gør klar til jul. Hos det hæderkronede københavnske konditori La Glace skal de igen prøve at overgå sig selv, når deres store vinduer skal julepyntes. Kan de leve op til kundernes høje forventninger - og ikke mindst deres egne? På Kurhotel Skodsborg i Nordsjælland finder det prisvindende konditorteam ud af, om den et år gamle honningkagedej dur endnu, og så inviterer KageKompagniet i Rungsted til honningkagekursus for børn, men kan forældrene lade være med at blande sig?
I den søde juletid
Jo tættere vi kommer på jul, jo mere er der at se til for de dygtige konditorer, og hos Kagekompagniet har de ekstra travlt. Hørsholms borgmester har nemlig bestilt en kæmpe kage til hele byen, som skal være klar, når julebelysningen bliver tændt. På Kurhotel Skodsborg er årets juletema 'Nordisk vinter', og det skal det spiselige pynt til hotellets lobby helst passe til. I Odense er chefkonditor Ronnie Holmen kommet på en svær opgave. Han skal finde på en juledessertkage, der kan erstatte den traditionelle risalamande. Og så får La Glace fornemme gæster på besøg, når Preben Kristensen med venner kigger forbi.
I den søde juletid
Julespurten er sat ind hos de fire konditorier - de sidste bestillinger skal klares, inden julefreden kan sænke sig. På Kurhotel Skodsborg løber de ekstra stærkt. Det store årlige julekagebord står for døren, og der skal laves mange overdådige kager til de forventningsfulde gæster. Hos KageKompagniet er der kommet en ordre på en helt særlig kage. Det kræver en tur ud af huset - til den afdøde kunstner Bjørn Wiinblads hus. La Glace tager på inspirationstur til Wien for at lade sig inspirere af de mange fine konditorier og fantastiske julemarkeder. Og hos Ronnie og Maria ved Odense Marcipan bliver der kreeret julegodter til selveste Dronningen.
Jul på d’Angleterre
Hotel d'Angleterre er Danmarks førende femstjernede hotel. Her dyrkes detaljen, og alt skal være mere end i orden. Det ses især i den enestående juleudsmykning af hotellets facade. Følg livet på luksushotellet gennem hele det år, det tager at bygge den kæmpemæssige juleudsmykning.
Jul hos hofleverandørerne
Julen står for døren hos de kongelige hofleverandører. Hos Perchs Thehandel skal der smages på årets julete, og butikken skal pyntes. Bjarne Als fra Bering House of Flowers forbereder sin julereception, hvor nye og gamle kunder fra hele landet kommer for at se de smukke dekorationer. Butikken får royalt besøg, nemlig af prinsesse Benedikte. Hos P. Hertz skal et nyt smykke designes, for butikken fylder 180 år. Indehaveren Berit har taget sin 16-årige datter med på råd for at give smykket et ungdommeligt touch, og hun er spændt på, om både datter og den tidligere ejer, svigerfaren Flemming, kan godkende resultatet.
Dansk reportageserie - julespecial
Jul hos hofleverandørerne
Julestemningen og juletravlheden er ved at indfinde sig hos hofleverandørerne. Hos Sv. Michelsen Chokolade bliver der valgt chokolade til årets kunstdåse, som Nicolas personligt overrækker til Dronning Margrethe. Samtidig skal Bjarne Als skabe julestemning i blomster på Holckenhavn Slot ved Nyborg. Skrædderiet Cl. Seifert har fået en særlig julebestilling fra sangeren Stig Rossen. Og hos fiskefirmaet Kongsbak Lassen er julen højtid for eksklusive råvarer som bl.a. hummere.
Følg fire danske kongelige hofleverandører
Jul på alpehotellet
Med kun få dage til jul knokler alle på Hotel Edelweiss med at få hotellet klar til årets julegæster. En af familiens nye lokale venner Hans Jürg har bestilt dansk julefrokost til over 35 personer, og Lene har ansvaret for, at alt forløber efter planen. Det giver stress i køkkenet, hvor alle hjælper til, og Anders og mor Jytte er garant for den gode, danske julesmag.
Vi må bare ikke ødelægge julemaden! (1:2)
Jul på alpehotellet
Lene og Anders knokler for at blive klar til, at deres første julegæster ankommer til hotellet. For Lene er det særligt afgørende, at juleaften bliver uforglemmelig. Midt i al travlheden får Anders, Otto og Arthur tid til en skitur, mens Lene og mor Jytte tester områdets hestevognskørsel i de smukke sneklædte Alper.
Vores første jul på hotellet (2:2)
Sæt pris på Danmark – julespecial
Mens vi venter på juleaften, tager Hans Pilgaard skuespillerveninderne Merete Mærkedahl og Johanne Louise Schmidt på juleeventyr i Skagen og omegn. Julebarometeret stiger, når de skal puste deres egne julekugler, drikke kold gløgg og på kanetur. De finder også ud af, hvordan et juletræ smager.
I den søde juletid
Kagetid får julepresset at mærke, da de skal kreere en julet bryllupskage til en stor madentusiast, der har høje forventninger til smag og udseende. Hos Andersen Bakery er passion og håndværk i højsæde, da chefkonditoren Nichlas skal lave en stor nissedekoration i ren chokolade. La Glace er på besøg i Den Gamle By for at finde inspiration til kager fra 1800-tallet, hvor konditoriet blev grundlagt. Hjemme hos Jasmin inspireres der til mindre madspild med en kage lavet af julens søde rester.
Hvem byder bedst? – Julespecial
Der bliver drillet og spist julekager, når køberpanelet er klar til at byde på både julepynt og julegaver. Og så er der budkrig, når der blandt andet kæmpes om en spaltekande fra Saxbo. Hvem byder bedst og vinder den hemmelige gave?
Køberpanel: Mads Holst, Rikke Fog, Lasse Filskov, Frederik Hove og Charlotte Tøt Jensen.
Hvem byder bedst – kendisspecial
Medvirkende: Lambang Arianto, Pernille Højmark, Kathrine Abrahamsen, Micki Cheng, Julia Sofia Aastrup.
Så sætter fem kendte ansigter sig til rette i køberpanelet. De har alle en stor passion for genbrug og design, og de er klar til at gøre en god handel. Men der skal kæmpes hårdt for at vinde budkrige, så hvem byder bedst, når der blandt andet er retrolamper og vinglas på spil?
Film
Film på TV 2 Fri TV-Guide
Herunder kan du se en TV-Guide for kommende film på TV 2 Fri. Husk du kan gemme til din egen kalender ved at trykke på kalenderikonet ud for det enkelte program.
tirsdag 23. december
Sover Dolly på ryggen?
Tv-værtinden Anne (Lene Maria Christensen) ønsker sig et barn, men da hun ingen mand har, vælger hun at lade sig kunstigt befrugte - og så tager hendes liv ellers fart! Det lykkes hende at blive gravid med en anonym sæddonor, men snart efter bliver hun fyldt af bekymringer om donorens genetiske kvaliteter, og med hjælp fra hendes veninde Siv (Mia Lyhne), lykkes det hende at finde frem til den glade giver. Eller det gør det ikke - for det viser sig, at der kan være to mulige fædre: Den perfekte Rune (Casper Crump) og den sjofle taber Gordon Dennis (Nikolaj Lie Kaas). Samtidig bliver Anne uventet forelsket, og hendes gennemplanlagte liv er pludselig et værre, dejligt rod.
Dansk romantisk komedie fra 2012
torsdag 1. januar
James Bond: Dr. No
Da en britisk agent og dennes sekretær bliver myrdet på Jamaica, sender den britiske efterretningstjeneste MI6 deres bedste agent, James Bond (Sean Connery), afsted for at finde ud af, hvem der står bag mordene. Sporene fører til den afsidesliggende ø Crab Key, hvor den kinesiske videnskabsmand Dr. No bor. Han har bygget et kæmpe atomlaboratorium på øen og har herfra tænkt sig at ødelægge USA's atomprogram - og udsætte landet for afpresning. Sammen med den smukke Honey Rider (Ursula Andress) sætter Bond alt ind på at forpurre Dr. No's onde planer.'Dr. No' er den første rigtige James Bond-film - med Sean Connery og Ursula Andress i topform.
Amr./britisk action-thriller fra 1962
fredag 2. januar
James Bond: From Russia with Love
For at få fat i en afkodningsmaskine indleder James Bond (Sean Connery) et forhold til den sovjetiske agent Tatiana Romanova (Daniela Bianchi). Men både russerne og briterne er brikker i et spil udtænkt af SPECTRE-organisationen, der planlægger at få Bond myrdet af lejemorderen Red Grant (Robert Shaw).'From Russia With Love' bliver betragtet af mange som den bedste Bond-fortælling, Ian Fleming nogen sinde har skrevet, og dens enorme succes var i høj grad med til at gøre James Bond-filmene kendte i hele verden.
Amr. / britisk action-thriller fra 1963
mandag 5. januar
James Bond: Goldfinger
Den skruppelløse spekulant Auric Goldfinger (Gert Fröbe) truer verdensøkonomien, og derfor bliver den hemmelige britiske agent James Bond (Sean Connery) sat til at undersøge ham. Under arbejdet med at finde ud af Goldfingers planer bliver Bond udsat for en dødbringende laserstråle, Goldfingers asiatiske håndlanger Oddjob, der bruger sin bowlerhat til at sætte sine fjender ud af spillet, og ikke mindst den sexede kvindelige pilot Pussy Galore. Snart går det op for Bond, at Goldfinger har planer om at bryde ind i USA's gulddepot Ford Knox. Det er en plan, som Bond bliver nødt til at stoppe.En af de bedste og mest elskede James Bond film - med en ung Sean Connery i topform.
Amr. / britisk action-thriller fra 1964
tirsdag 6. januar
James Bond: Thunderball
Den hemmelige britiske agent James Bond (Sean Connery) må i aktion, da et Nato-fly med to atombomber ombord bliver bortført af forbrydersyndikatet Spectre. Hvis Nato vil have bomberne retur, skal Vesten betale 300 millioner engelske pund i løsesum, ellers bliver to britiske storbyer sprunget i luften. Jagten på forbryderne leder James Bond til Nassau på Bahamas, hvor han konfronteres med rigmanden Emilio Largo og hans smukke kone Domino (Claudine Auger). Vil det lykkes Bond at sætte Spectre ud af spillet, inden det er for sent?
Amr./britisk action-thriller fra 1965
onsdag 7. januar
James Bond: You Only Live Twice
En amerikansk og en russisk rumkapsel forsvinder under missioner i rummet, og straks beskylder de to nationer hinanden for at stå bag, hvilket får en tredje verdenskrig til at virke nært forestående. Men den britiske efterretningstjeneste opdager en nedfalden UFO-lignende genstand i Japan og sender deres bedste hemmelige agent James Bond (Sean Connery) afsted for at undersøge sagen. Han afslører hurtigt, at det er terrororganisationen SPECTRE med Ernst Blofeld (Donald Pleasence) i spidsen, der står bag rumkapslernes forsvinden. Nu sætter James Bond alt ind på at redde Jorden, inden atomkrigen bryder ud.
Amr./britisk action-triller fra 1967
torsdag 8. januar
James Bond: On Her Majesty’s Secret Service
Blofeld (Telly Savalas), der er leder af forbrydersyndikatet SPECTRE, har udviklet en dødbringende virus, som han forsøger at få spredt verden over via ti unge kvinder. Den britiske agent James Bond (George Lazenby) infiltrerer Blofelds kursted i Alperne og forsøger at sætte Blofeld ud af spillet. Men hans mission bliver forstyrret af, at han samtidig forelsker sig i komtesse Tracy (Diana Rigg).Den eneste James Bond-film med George Lazenby i rollen som Agent 007.
Amr. / britisk action-thriller fra 1969
Søg
Vi har typisk programoversigt for en to-tre uger frem. Med forbehold for programændringer.





