TV Guide for TV 2 Charlie
TV Guide
Film
Film på TV 2 Charlie TV-Guide
Herunder kan du se en TV-Guide for kommende film på TV 2 Charlie. Husk du kan gemme til din egen kalender ved at trykke på kalenderikonet ud for det enkelte program.
lørdag 24. januar
Agatha Christie: Tretten til bords
Agatha Christie's berømte detektiv Hercule Poirot (Peter Ustinov) bliver på sædvanlig vis indblandet i en speget mordsag med næsten lige så mange mistænkte som implicerede. Den hårrejsende affære foregår i fine adelige engelske kredse, hvor Lord Edgware, som er gift med en ung amerikansk filmstjerne, pludselig findes myrdet. Adskillige personer viser sig at have god grund til at have begået mordet, men det viser sig også, at de alle har ganske fine alibier. Hvem har begået mordet?
søndag 25. januar
Agatha Christie: Mord i tre akter
Hercule Poirot vil skrive sine memoirer og tager til Acapulco for at få arbejdsro. Her møder han kaptajn Hastings, der gør den skæbnesvangre fejl at invitere Poirot med til et større middagsselskab; inden mesterdetektiven har set sig om, er det første dødsfald en realitet. Og da endnu en i kredsen af festdeltagere senere lider samme frygtelige skæbne og dør af en mystisk gift, må Poirot lade skrivemaskinen stå og tage affære. For spørgsmålet er, om morderen overhovedet er færdig med sine forehavender!
Amr./engelsk krimi-drama fra 1986
Gerningsstedet: Politimorder
Da liget af politiakademiets leder bliver fundet, tyder alt ved første øjekast på selvmord - især da også hans kone bliver fundet død. Obduktionen tegner imidlertid et andet billede. Projektilet i offerets bryst blev ikke affyret fra hans eget våben, men kuglen kan samtidig kun stamme fra politiets egne våben. Det betyder, at gerningsmanden med al sandsynlighed gemmer sig i egne rækker. Eisner og Fellners efterforskning på politiakademiet graver samtidig mistænkelige informationer frem.
mandag 26. januar
Komtessen
De to piger Betina (Malene Schwartz) og Maria (Mimi Heinreich) fødes på samme dag. Men de lever et vidt forskelligt liv. Moderløse Betina vokser op på et kloster, mens Maria er grevens datter. Kort før deres 17 års fødselsdag møder de unge kvinder hinanden, og Maria inviterer Betina til te på slottet sammen med sin bror Flemming (Ebbe Langberg). Hurtigt bliver pigerne veninder, og sammen skal de vise sig i stand til at vende skæbnen.
Dansk romantisk lystspil fra 1961
torsdag 29. januar
Sønnen fra Vingården
Den unge, initiativrige Erik Martin (Ib Mossin) vender hjem fra Amerika for at overtage familiens smukke gamle gård, der producerer kirsebærvin, men gårdens eksistens er truet, da ondsindede spekulanter med borgmester Jacobsen (Peer Guldbrandsen) i spidsen har et godt øje til gården. De ønsker at overtage gården med lyssky midler og få den indlemmet i en byzone, så grundens værdi vil stige. Vil det lykkes Erik at redde den gamle gård?
Dansk Morten Korch-film fra 1975
lørdag 31. januar
Agatha Christie: Dødens tempel
Den kendte kriminalforfatterinde, Ariadne Oliver, får til opgave at skabe en mord-leg, som deltagerne i en sammenkomst på et smukt gammelt landsted kan forlyste sig med. Men Oliver har fra begyndelsen en fornemmelse af, at noget er galt. Hun får ret i sine bange anelser, da en af gæsterne, der spiller mordoffer, viser sig at være blevet myrdet i virkeligheden! Oliver må søge hjælp hos sin gode ven Hercule Poirot, især da flere dødsfald rammer landstedet.
Amr./engelsk krimi-drama fra 1986
søndag 1. februar
Krydsord-mysterierne: Dødelige gåder
Tess (Lacey Chabert) bliver inviteret med som deltager på et kendt tv-show. Men da værten myrdes, må Tess og Logan straks forsøge at finde frem til bagmanden.
Medvirkende: Tess Harper: Lacey Chabert, Logan O'Connor: Brennan Elliott og Candace: Barbara Niven.Desuden medvirker: Chauncey O'Connor: John Kapelos. Amrita: Parveen Dosanjh. Sonia: Aadila Dosani. Frank: Cardi Wong. Hunter: Jon Cor. Manuskript: Steve Rossen, Kraig Wenman og Pierluigi Cothran.Instruktion: David Winning.
Krydsord-mysterierne: Livsfarlig nedstigning
Tess (Lacey Harper) har meldt sig til en krydsordskonkurrence, hvor modstanderen er en supercomputer. Men da en teknisk chef myrdes, må Tess træde til.
Medvirkende: Tess Harper: Lacey Chabert, Logan O'Connor: Brennan Elliott og Candace: Barbara Niven.Desuden medvirker: Chauncey O'Connor: John Kapelos. Amrita: Parveen Dosanjh. Paul Redford: Matthew James Dowden. Viv Banks: Brandi Alexander. Frank Lam: Cardi Wong. Manuskript: Steve Rossen, Kraig Wenman og Pierluigi Cothran.Instruktion: David Winning.
Agatha Christie: Mysteriet i Marlow
Fotografen Anne Beddingfield er på ferie i Egypten, da hun er vidne til et mystisk dødsfald; en mand løber pludselig ud foran en bil og bliver dræbt på stedet. Da Anne hverken har arbejde eller familie at vende tilbage til hjemme i England, beslutter hun sig for at undersøge dødsfaldet nærmere. Hendes efterforskning bringer hende ud på et lille krydstogtskib, hvor hun bliver gode venner med flere af de ombordværende. Samtidig støder hun på en gammel sag om nogle stjålne diamanter. Men da det går op for Anne, at de to sager måske hænger sammen, indser hun samtidig, at hun muligvis er ven med en morder!
Amr./engelsk krimi-drama fra 1989
Gerningsstedet: Virusangreb
Da en afrikansk mand bliver fundet dræbt i et stenbrud ved den lille by Pöllau, må efterforskerne Eisner og Fellner til byen for at kaste nyt lys på sagen. Offeret er ikke kendt i byen, han bærer intet id, og heller ikke i et lokalt boligcenter for afrikanere kan de identificere manden. Obduktionen afslører ikke kun, at manden allerede var død, da han blev efterladt i stenbruddet, men også at han var smittet med ebola. Diagnosen sætter straks byen i alarmberedskab, og panikken spreder sig, da hele byen isoleres. Eisner og Fellner må fortsætte efterforskningen, selvom de løber en stor risiko for selv at blive smittet.
mandag 2. februar
De røde heste
Ole Offor (Kjeld Nørgaard) er en dygtig ung landmand, som af sin far, Hans Offor (Poul Reichhardt), bliver sendt af sted til den smukke proprietærgård Enekær. Her er tingene gået skævt, den hesteglade ejer, Anders Munk (Asbjørn Andersen), er slemt forgældet, og han og hans datter, den sky Bente (Puk Schaufuss), står magtesløse over for den truende katastrofe. Ole er ikke blind for den stilfærdige Bentes charme og vil gerne hjælpe Munk, men snart går det op for ham, at den eneste mulighed for at redde gården er, at den røde travhingst Junker vinder årets derby.
Dansk Morten Korch-film fra 1968
tirsdag 3. februar
Kampen om Næsbygård
Morten Korch-klassikeren fra 1964 fortæller historien om den ensomme og bitre godsejer Martin Kaas (Asbjørn Andersen), som en dag får besked om, at hans ukendte barnebarn (Ole Neumann) ankommer fra Italien snarest. Martins indledende skepsis forandrer sig snart til begejstring, men der er andre på Næsbygaard, som er knap så lykkelige for det nye familiemedlem. For Martins søster og nevø havde sat næsen op efter at arve godset.
onsdag 4. februar
Næsbygårds arving
Den nyligt hjemvendte Martin er faldet godt til hos sin godsejer-bedstefar, der glæder sig over at have fået en arving. Det er dog ikke helt nemt at få det hele til at løbe rundt økonomisk, og da Martin bliver kidnappet af nogle skurke, som kræver en stor sum løsepenge, ser det sortere ud end nogensinde før.
torsdag 5. februar
Krybskytterne på Næsbygaard
På den idylliske Næsbygaard er den dygtige forvalter, Anker (Ib Mossin), på jagt efter nogle lumske krybskytter, som har hærget godsets skove i længere tid. Til at hjælpe sig tilkalder han i al hemmelighed sin bror, Thomas (Baard Owe), som indlogerer sig hos en lokal for ikke at vække forbrydernes mistanke. Men det er nogle hensynsløse folk, de to brødre har sat sig for at fange.
lørdag 7. februar
Hailey Dean Mystery: Mord, med kærlig hilsen
Den tidligere anklager Hailey Dean har fundet en ny måde at hjælpe andre på. Hun er blevet terapeut og er altid opsat på at finde ind til kernen af problemet. Hailey sætter derfor alt ind på at få sandheden frem, da en af hendes patienter pludselig mister begge sine forældre i en tragisk ulykke.
søndag 8. februar
Hailey Dean Mystery: Dødsboet
Den tidligere anklager Hailey Dean (Kellie Martin) indvilger i at hjælpe sin veninde Pam (Michalle Harrison) med at gøre hendes forældres dødsbo op. Men mystikken breder sig, da Pam kort efter forsvinder, Pams kæreste kommer ud for en alvorlig ulykke, og Haileys kæreste bliver alvorligt syg. Hailey får nu brug for alle sine evner for at opklare, om der er en sammenhæng mellem alle disse hændelser.
Gerningsstedet: Det tatoverede offer
Under en lejlighedsfremvisning gør ejendomsmægleren et bizart fund - liget af en korsfæstet mand omringet af stearinlys. Hvad der ligner et rituelt mord, bliver en gåde for Eisner og Fellner, da morderen har gjort alt for at skjule offerets sande identitet. Manden er tydeligvis ikke et tilfældigt offer, og tatoveringerne på hans krop lader til at gemme på mere, end øjet kan se. Da endnu et lig dukker op med hundrede af dna-spor spredt ud over gerningsstedet og et forfalsket id-kort, indser de to efterforskere, at de må finde det næste offer for at stoppe morderen.
Det skete på Møllegården
Da den unge Martin Poulsen (Poul Reichhardt) dukker uventet op i en lille fiskerby, vækker han en del røre. Han har nemlig arvet en kutter og et lille hus af sin onkel. Selvom Martin ikke er fisker, beslutter han sig for at blive det og hyrer den erfarne fisker Mikkel (Christian Arhoff) og hans nevø Anders (Ib Mossin) til at hjælpe sig. Han møder også den smukke bondepige Anna, som han forelsker sig i. Det og hans interesse for fiskeri gør, at han hurtigt kommer på kollisionskurs med byens rigeste fisker Bertel Simonsen (Jørn Jeppesen), der måske ikke kun har rent mel i posen.
Hailey Dean Mystery: Mord, med kærlig hilsen
Den tidligere anklager Hailey Dean har fundet en ny måde at hjælpe andre på. Hun er blevet terapeut og er altid opsat på at finde ind til kernen af problemet. Hailey sætter derfor alt ind på at få sandheden frem, da en af hendes patienter pludselig mister begge sine forældre i en tragisk ulykke.
mandag 9. februar
Nøglen til paradis
I en lille provinsby forarger den utraditionelle præst Gudmund (Dirch Passer) med sine meninger om, at kirken er reaktionær og møgkedelig, og at myndighederne har reduceret ægteskabet til en boligberettiget samlejekontrakt. Menighedsrådsformanden, Hugo (Preben Mahrt), vil med alle midler prøve at få Gudmund fjernet, men Hugos kone mener, at Gudmund har ret.
onsdag 11. februar
Støvsugerbanden
En bande pensionister finder, med gentlemantyvenes opfindsomhed, en metode til at suge penge ud af statskassen. Selvom de holdes under strengt opsyn af den yngre generation, tager de nydelige pensionister fusen på alt og alle. De siger, at de bare skal i biografen, men det lykkes dem at supplere deres pension via en række frække og virtuost udførte kup. Men en rivaliserende bande, ledet af den skånselsløse Johannes Meyer og hans skumle håndlanger Hans W. Petersen, er ude efter deres nye kup-metode.En dansk filmklassiker af Leif Panduro og Bent Christensen, der også stod bag 'Harry og kammertjeneren'.
lørdag 14. februar
Hailey Dean Mystery: Dødelig dating
Kan en datingapp slå dig ihjel? Den unge kvinde Miranda forsvinder på mystisk vis, og Hailey går ind i sagen. Der går ikke lang tid, før de finder Mirandas lig på en populær vandresti, og obduktionen viser et tydeligt sammentræf med seks andre forsvundne kvinder. Det eneste, de seks kvinder har til fælles, er, at de brugte den samme datingapp. Hailey må derfor på datingmarkedet i sin søgen efter de mænd, som Miranda datede - for måske gemmer morderen sig bag et af de pæne profilbilleder.
Pigen og pressefotografen
Kollegerne Lene (Ghita Nørby) og Bastian (Dirch Passer) er bare gode venner, men lader sig gerne vie på papiret for at kunne købe en stor flot lejlighed sammen. Hvad Bastian dog ikke ved er, at Lene rent faktisk har forelsket sig i ham. Og situationen bliver slet ikke nemmere, da Bastian begynder at flirte med den sexede havbiolog Yvette (Judy Gringer).
søndag 15. februar
Hailey Dean Mystery: 2+2 = Mord
Hailey deltager ved sin nieces skoleforestilling og opdager, at den elskede musiklærer er forsvundet. Der går ikke længe, før hun finder flere opsigtsvækkende hemmeligheder blandt medarbejderne samt en forbindelse mellem den forsvundne lærer og skolens renoveringsfond.
Gerningsstedet: Et umage par
Et noget forvirret billede møder specialafdelingen i omegnen af Wien: Et indtil videre uidentificeret lig er fundet, og gerningsmanden har gjort sig umage med at besværliggøre opklaringen for politiet. Hvad skete der? Hvem er den døde mand? Var det et planlagt mord, eller gik noget helt galt ved et tragisk uheld? Bibi og Moritz finder frem til, at sagen handler om et overfald på en sikkerhedsvagt, der arbejder for Dokta, som er en af Wiens helt tunge kriminelle. Så der har uden tvivl været en del penge indblandet. Spørgsmålet er så, hvem der helt seriøst ville være tosset eller livstræt nok til at stjæle fra selveste Dokta?
Fætrene på Torndal
Da de tre fætre Claus, Mikkel og Frands (Karl Stegger, Arthur Jensen, Axel Strøbye) arver gården Torndal, får de deres sag for. Den sleske godsinspektør Werner (William Rosenberg) på nabogodset Digeskov vil nemlig meget gerne have fingre i gården og forsøger alle tricks for at lokke gården fra dem. Men de tre fætre, der har en ukuelig optimisme og masser af skøre idéer, viser sig ikke at være så nemme at narre.
Dansk Morten Korch-film fra 1973
Søg
Vi har typisk programoversigt for en to-tre uger frem. Med forbehold for programændringer.





