Goliath - sæson 2

Amazon Video 8 Afsnit Fra fredag 15/06/18
15-06-2018 00:00:00 Europe/Copenhagen Goliath - sæson 2

I den nye sæson af Goliath bestående af otte afsnit får Golden Globe-vindende Billy Bob Thornton selskab af en række nye kollegaer – heriblandt Mark Duplass, Morris Chestnut og Ana De La Reguera

Amazon

Amazon Prime Video har netop offentliggjort, at Prime Original-serien Goliath vender tilbage på skærmen fredag d. 15. juni med Golden Globe-vindende Billy Bob Thornton i hovedrollen. Thornton fortsætter i sin rolle som Billy McBride, der efter at have vundet en stor kendelse i Borns Tech-sagen, modvilligt bliver trukket ind i en ny sag, når en af hans venners 16-årige søn bliver arresteret for dobbeltmord. Men da Billy, Patty (Nina Arianda, Florence Foster Jenkins) og resten af teamet påbegynder efterforskningen, der i første omgang synes at være en simpel mordefterforskning, bliver de filtret ind i en dødbringende sammensværgelse i Los Angeles’ snuskede undergrund, hvor narkotika, ejendomshandel og politik er flettet sammen. Endnu engang befinder Billy sig overfor en ny Goliath – én, der er lige så formidabel som kampen om borgmestertitlen i byen samt lige så høj som byens skyline. Thornton vandt i 2017 en Golden Globe i kategorien ’bedste skuespiller i en dramaserie’ for hans rolle som Billy i Goliaths første sæson.

I den nye sæson af Goliath prydes rollelisten også af Mark Duplass (Togetherness, Room 104), der spiller Tom Wyatt, en succesfuld udvikler, som gerne vil give Los Angeles en distinkt skyline, Morris Chestnut (The Best Man, Think Like a Man) i rollen som distriktsadvokaten, Hakeem Rashad, der har en gammel strid mod Billy, og Ana De La Reguera (Narcos, Nacho Libre) i  rollen som Marisol Silva, en kvindelig borgmesterkandidat, der stiller op til at blive den første latinamerikanske borgmester i Los Angeles.  Tania Raymonde (Lost) og Diana Hopper (Casual) vender igen tilbage som Brittany Gold og Denise McBride. 2. sæson af Goliath er produceret af Lawrence Trilling (Parenthood) and Geyer Kosinski (Fargo).  Serien er skabt af David E. Kelley (Ally McBeal) og Jonathan Shapiro (The Practice).

“Vi er glade for, at vi kan bringe en ny sæson af Goliath med den Golden Globe-vindende Billy Bob Thorten”, siger Jennifer Salke, chef for Amazon Studios. ”Dette kapitel fortæller en stærkt spændende, flerlags historie, der udforsker den grusomme side af et ødelagt politisk og juridisk system.”

Første sæson af Goliath var efter sin debut den første top-bingede USA-producerede Prime Orginal-serie nogensinde i løbet af de første ti dage. Prime Video-medlemmer i mere end 200 lande og territorier kan se den første sæson online på PrimeVideo.com, inden næste sæsons otte episoder bliver tilgængelige d. 15. juni.

Video Thumbnail
Goliath Season 2 - Official Trailer | Prime Video
Kilde: Amazon presse

Andre aktuelle titler på Amazon

næste »

Del på:

Gemt under:: Streaming