Branche-Nyt

TV-stationer kræver rabat, såfremt Politiet flytter Superliga kampe

fodboldligaerHvis politiet påbyder Superliga-klubber at spille højrisikokampe om formiddagen, vil rettighedshaverne have penge tilbage fra klubberne. Det skriver sporten.dk.

Flytning af kampe kan specielt ramme Viasat, da de oftest har de største kampe i Superligaen med Brøndby og FC København, som bliver afviklet søndag aften kl. 18.00 på TV3+. Hvis disse kampe flyttes til formiddagen, vil Viasat få færre seere og dermed færre indtægter, og det mener Viasat naturligt nok at klubberne skal betale for.

-Værdien af TV-rettighederne vil falde i pris. Jeg tror, vi taler om en halvering af seertallene ved formiddagskampe i forhold til kl. 18-kampe. Hvis vi skal betale så mange penge for fodbolden, så skal vi også have nogle kommercielle muligheder, for at skrabe pengene ind igen, og når vores muligheder bliver forringede, så er det klart, at det vil få en direkte afsmitning på prisen, siger sportschef på Viasat Sport, Peter Nørrelund til sporten.dk. Samme melding kommer også fra TV 2 Sport.

Det er justitsministeren Morten Bødskov, der er kommet med forslaget om tidlige kampe for at dæmpe tilskueruroligheder. Ved en tidlig fodboldkamp, er der færre fulde fans, og det vil dæmpe gemytterne, mener han.

Kilde: Sporten.dk

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard