Branche-Nyt

Tv-regningen kommer bag på os

En tredjedel af danskerne er blevet overraskede over prisen på deres tv-abonnement, og over halvdelen føler sig usikre på, om prisen på deres tv-abonnement vil stige efter et år. Det viser en ny undersøgelse fra Canal Digital Danmark, der har taget konsekvensen af, at danskerne finder abonnementsbetingelserne uigennemskuelige.

Noget kunne tyde på, at danskerne ikke ved, hvad det egentligt koster dem at sætte sig foran skærmen aften efter aften. Hver tredje af os kender nemlig til følelsen af at blive overrasket over prisen på vores tv-abonnement, når regningen dumper ind gennem brevsprækken. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for Canal Digital Danmark.

”Det er tankevækkende, at en så stor del af danskerne bliver overraskede over prisen på deres tv-abonnement. Det tyder på, at tv-udbyderne herhjemme ikke er gode nok til at synliggøre det, ’der står med småt’, over for forbrugerne. Danskerne vil have gennemsigtige priser, der er til at forstå. Det har vi også måttet sande her hos Canal Digital, og vi har derfor truffet et valg om at gøre op med de uigennemskuelige abonnementsbetingelser,” siger Canal Digitals kommunikationsdirektør Catja Middelboe Andersen.

Føler sig usikre på om tv-regningen stiger

Undersøgelsen viser også, at flere end hver anden dansker føler sig usikre på, om prisen på deres tv-abonnement vil stige efter det første år.

”Det er som kunde ubehageligt ikke at vide, hvad tingene koster. Alligevel er det praksis blandt nogle tv-udbydere at tilbyde lave kampagnepriser for at få nye kunder, og så pludselig hæve prisen efter det første halve til hele år. Det betyder, at mange danskere ikke ved, om deres tv-abonnement stiger i pris. Hos Canal Digital har vi valgt kun at operere med én pris, hvor alt er inklusiv, netop for at give forbrugerne den sikkerhed og gennemsigtighed, som de efterspørger,” siger Catja Middelboe Andersen.

Tallene baserer sig på en kvantitativ undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for Canal Digital Danmark. Se tabellerne nedenfor.

Jeg bliver overrasket over prisen på mit tv-abonnement, når regningen kommer

 

Procentandel

Meget enig

13 %
(120)

Enig

21 %
(190)

Hverken eller

28 %
(263)

Uenig

24 %
(219)

Meget uenig

11 %
(104)

Ved ikke

3 %
(30)

Total

100 %
(926)

 

Flere tv-abonnementer er skruet sådan sammen, at prisen stiger efter en vis periode. Ved du, om prisen på dit tv-abonnement stiger om 1 år?

 

Procentandel

Ja

33 %
(302)

Nej

54 %
(497)

Ved ikke

14 %
(126)

Total

100 %
(926)

Kilde: Canal Digital presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard