TV-Nyt

TV-Guld-Prisen 2019 – TV 2 dominerer

Aktuelle TV 2-værter og TV 2-programmer står for 27 af de p.t. 38 nomineringer til de mange TV-Guld-priser, som Billed-Bladet uddeler ved sin store award-fest på Hotel d’Angleterre i København fredag 1. marts 2019.

Blandt de nominerede er – for andet år i træk – et TV 2 CHARLIE-program. Denne gang er tv-serien ’Sygeplejeskolen’, som er CHARLIEs hidtil største seersucces, nomineret i kategorien årets nye tv-program. Sidste år var CHARLIE-serien ’Mercur’ nomineret i samme kategori, men den fik ikke prisen.

I alt er to danske fiktionsserier nomineret til TV-Guld, og de er begge fra TV 2. Foruden CHARLIE-serien ’Sygeplejeskolen’ er det TV 2-serien ’Badehotellet’, der er nomineret i kategorien årets tv-program.

TV-Guld uddeles i ni kategorier, hvoraf de nominerede i otte kategorier er offentliggjort. Disse otte TV-Guld-priser adskiller sig fra andre tv-priser ved, at det alene er Billed-Bladets læsere – ikke fagkomiteer eller andre – der afgør både nomineringer og vindere.

Vinderen af den niende TV-Guld-pris – årets dokumentar – findes af en jury nedsat af Billed-Bladet. De nominerede i denne kategori er endnu ikke offentliggjort.

Årets nye tv-program: Alle nominerede er fra TV 2s kanaler
På forhånd står det klart, at TV 2 kommer til at vinde TV-Guld i kategorien årets nye danske tv-program, hvor de tre nominerede alle er fra TV 2s kanaler. Foruden CHARLIE-serien ’Sygeplejeskolen’ drejer det sig om ’Fremtiden ifølge Ingemann’ og den rørende reportageserie ’De sjældne danskere’ om børn med sjældne sygdomme.

Alle de fem nominerede kvindelige underholdningsværter er tilknyttet TV 2, nemlig Sarah Grünewald, Puk Elgård, Cecilie Frøkjær, Lene Beier samt Sofie Linde, der nu er ’X Factor’-vært på TV 2, og som tidligere har været det på DR.

Mange gengangere blandt de nominerede værter
Der er mange gengangere blandt de nominerede værter i forhold til TV-Guld-uddelingen. 23 af de 30 nominerede værter inden for nyheder, sport og underholdning var også nomineret ved sidste års prisuddeling.

Blandt de nye nominerede værter er nyhedsvært Karin Cruz Forsstrøm og sportsværterne Josefine Høgh, Camilla Nørgaard, Christian Müller Bækgaard, Rasmus Staghøj og Mads Laudrup.

Herunder kan du se de nominerede (opført i vilkårlig rækkefølge) i de p.t. otte offentliggjorte kategorier.

Årets kvindelige underholdningsvært
Sarah Grünewald (TV 2)
Lene Beier (TV 2 og TV 2 FRI)
Cecilie Frøkjær (TV 2)
Puk Elgård (TV 2)
Sofie Linde (DR1 / TV 2)

Årets mandlige underholdningsvært
Anders Agger (DR2)
Jakob Kjeldberg (TV3)
Mikkel Kryger (TV 2)
Anders Breinholt (TV 2)
Peter Ingemann (TV 2)

Årets kvindelige nyhedsvært
Cecilie Beck (TV 2)
Janni Pedersen (TV 2 og TV 2 NEWS)
Karin Cruz Forsstrøm (TV 2)
Natasja Crone (TV 2)
Tine Gøtzsche (DR1)

Årets mandlige nyhedsvært
Poul Erik Skammelsen (TV 2)
Kåre Quist (DR1)
Mikael Kamber (TV 2)
Lasse Sjørslev (TV 2 og TV 2 NEWS)
Johannes Langkilde (DR1)

Årets kvindelige sportsvært
Tina Müller (DR1)
Stine Bjerre Mortensen (TV 2)
Josefine Høgh (DR1)
Camilla Martin (TV3 SPORT)
Camilla Nørgaard (TV 2)

Årets mandlige sportsvært
Christian Müller Bækgaard (TV 2)
Thomas Kristensen (TV 2)
Morten Ankerdal (TV 2)
Rasmus Staghøj (TV 2)
Mads Laudrup (TV3 SPORT)

Årets nye tv-program
Fremtiden ifølge Ingemann (TV 2)
Sygeplejeskolen (TV 2 CHARLIE)
De sjældne danskere (TV 2)

Årets tv-program
Den store bagedyst (DR1)
Badehotellet (TV 2)
Vild med dans (TV 2)
Familien fra Bryggen (TV3)
Størst (TV 2)

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard