TV-Nyt

TV 2 Sport viser Mogens Palle og Brian Nielsens boksestævne

boksningMogens Palle og Brian Nielsen debuterer som promotorpar med boksestævnet i Herlev Hallen 4. december og nu ligger der også en tv-aftale på stævnet. Det bliver TV 2 Sport der sender fra stævnet.

– Jeg betragter vores transmissionsaftale med TV2 SPORT som en både positiv og velkommen blåstempling af Brians og mine ambitioner om at bygge en ny hårdtslående boksergeneration op fra bunden. Jeg er utrolig glad og taknemmelig over den lydhørhed samt konstruktive indstilling, som jeg har mødt hos sportschef Frederik Lauesen. Nu er det så op til vores Tomorrow´s Champions og Lolenga Mock at skabe en rigtig stor, underholdende og perspektivrig bokseaften for TV2s seere, siger Mogens Palle i pressemeddelelsen.

“Det er klart, at når en kæmpe inden for den professionelle boksning som Mogens Palle rører på sig igen, så er det interessant for en dansk sportskanal som TV 2 SPORT. Jeg har en kæmpe respekt for det, som Mogens Palle har udrettet gennem sin lange karriere, og glæder mig til samarbejdet med ham og Brian Nielsen,” siger sportschef Frederik Lauesen.

Kilde: Ekstra Bladet / BT

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard