Net-TV

TV 2 Play erstatter TV 2 Sputnik

TV 2 Play erstatter SputnikTV 2 satser nu mere på nettet fortæller TV 2s adm. direktør Merete Eldrup til Børsen onsdag. Det sker også med et navne skifte fra Sputnik til TV 2 Play.

“Dette initiativ er meget langsigtet tænkt. I vores nye strategiplan er dette et af hoved-initiativerne. Distribution af tv over nettet – et fænomen, der i branche-jargonen også kendes som OTT eller Over The Top – kan vende op og ned på tv-branchens vante rutiner: Broadcastere kan pludselig blive distributører, og helt nye spillere kommer måske ind fra højre.”, udtaler  Merete Eldrup.

TV 2 Play lanceres som beta udgave nu og når systemet er færdigtestet i forsommeren, kommer det til at erstatte TV 2s hidtidige hovedbrand på området, on demand-tjenesten Sputnik. Den har siden lanceringen i december 2004 skaffet sig ca. 60.000 betalende kunder på nettet, skriver Børsen videre. Håbet er, at en stor del af dem vil flytte med over på TV 2 Play. TV 2 satser på endelig lancering af TV 2Play inden sommerferien, og dermed give  adgang til alle TV 2s kanaler og programmer live og on demand – uanset tid, sted og platform.

TV 2 Play platforme

– Med TV 2 Play kan danskerne stille ind på livesignalet fra alle vores kanaler, uanset om de sidder i toget, er på familiebesøg eller bare er for langt væk fra det velkendte fjernsyn hjemme i stuen – og uanset om de har pc, iPad eller iPhone, forklarer Gregers Wedell-Wedellsborg, direktør for TV 2 NET, og uddyber valget af det nye navn:

– Vi kalder tjenesten TV 2 Play, fordi vi ønsker at bakke op om play som et samlende begreb for næste generations tv-tjenester, som det er tilfældet f.eks. i Sverige.

TV 2 Play priser og platforme

Den store Play-pakke med alle TV 2s kanaler (TV 2, TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 News og TV 2 Film) og on demand tjeneste kommer til at koste 119 kr., men  TV 2 vil også til at udbyde et ’solo-abonnement’ på TV 2-hovedkanalen for 19 kr. om måneden.

I første omgang vil TV 2 Play blive tilbudt pc, i-phone og i-pad, men tanken er, at det også skal tilpasses andre mobile platforme.

TV 2 Play hjemmeside

TV2Play.dk er allerede på nettet på adressen play.tv2.dk, hvor du kan logge ind med dit sputnik login. Siden minder på mange måder lidt om Viasat’s Viaplay tjeneste og der benyttes også Silverlight på PC udgaven.

Kilde: Børsen via tvnyt.com og desuden TV2 Nyt

I samme kategori

Back to top button