TNT7 bliver til TNT
Den 21. marts bliver TNT7 til TNT, hvormed kanalens rebranding bliver afsluttet. Kanalen vil dertil investere endnu mere i eget, originalt indhold, og lancerer krimiserien TNT Mystery Movie Nights til april.
TNT7 ændrer navn og identitet til TNT, og fuldbyrder således overgangen fra det originale brand ”TV7”, der blev iværksat i marts 2011. Dermed tager kanalen samme navn, som sin amerikanske original, i tråd med resten af de europæiske søsterselskaber i Tyskland, Spanien og Tyrkiet. TNT, der er ejet af Turner Broadcasting System, er en af verdens førende underholdningskanaler, og kan ses af 100,5 millioner husstande i USA og verden over.
Som del af rebrandingen, vil kanalen også sætte yderligere fokus på at vise eget, originalt indhold. TNT står bag succeser som Falling Skies (der vender tilbage på TNT med endnu en sæson), The Closer, Men of a Certain Age og Saving Grace.
– Det har altid været vores målsætning, at introducere TNT på det nordiske marked. Det sker, som del af en større satsning, der vilhar til formål at udbrede TNT over hele Europa og resten af verden. Vi ville lave en blød overgang fra TV7, og dette skridt fuldender processen, siger Ignas Scheynius, MD, Turner Broadcasting Nordic and Baltic countries.
TNT Mystery Movie Nights bliver produceret af TNT i USA i samarbejde med nogle af USAs fremmeste krimiforfattere. Serien består af syv detektivfilm, produceret eksklusivt til TV, og hver film er baseret på en bestseller kriminalroman. Blandt forfatterne er Scott Turow (Uskyldig) og Sandra Brown (Ricochet). TNT Mystery Nights kan ses af det nordiske publikum på TNT hver tirsdag aften i april, hvor hele aftenen vil være målrettet til folk, der elsker krimigenren, med serier som BBC’s Silk. TNT Mystery Movie Nights har premiere den 3. april kl. 22.00, hvor man kan se Scott Turows Innocent med Bill Pullman (Independence Day, Lost Highway) og Oscarvindende skuespillerinde Marcia Gay Harden (Detachment, Into the Wild) i hovedrollerne.
TNT kanalen leveres i SD og HD udgave, men HD udgavens distribution er endnu begrænset. PT. sendes kanalen i svensk version i forhold til reklamer, men meget tyder dog på, at der kan være en mere dansk orienteret version på vej, også med mindre TV Shop vindue efter ønske fra YouSee.
Kilde: Turner Broadcasting presse