Nyheder

Tillykke du er i live – ny DR3 serie

Tillykke, du er i live dr3
Foto: Bjarne Bergius Hermansen

Vi siger ikke, du skal være bange for at dø, men blot at du skal være glad for, at du er i live! DR3 og Mette Horn ser på alle de ting i vores hverdag, der potentielt kan slå os ihjel.

Verden er et farligt sted – vores hjem indeholder i gennemsnit 4,2 fejl i elektriske installationer, vi sms’er når vi cykler, vi hælder tændvæske på grillen, drikker alkohol og spiser mad fyldt med bakterier – overalt findes der mere eller mindre skjulte farer, som potentielt kan slå os ihjel.

Hverdagens mange farer

I hvert af de i alt seks programmer i serien følger vi Mette Horn kæmpe sig igennem og overleve en helt almindelig dag – og det viser sig, at hverdagen er farligere end man skulle tro. Mette får løbende besøg af eksperter, der hjælper hende med at risikovurdere hendes omgivelser og handlinger. Hvad er risikoen for at få skoldet hænderne med kaffe i bilen? Er det farligt at spise de røde pølser? Hvad er risikoen for at flyet falder ned? Dør man af at få en tæge? Det er bare nogle af de spørgsmål Mette stiller eksperterne for at få opklaret, hvor farligt, det egentlig er at være i live.

Er det livsfarligt at tage i sommerhus?

I det første afsnit tager Mette seerne med på sommerhustur og finder blandet andet ud af, hvor farligt det er at sms’e, mens man kører bil, hvor mange bakterier, der sidder i et brusehoved, hvad der sker, hvis man bliver bidt af en hugorm og hvor farligt det er at bade med alkohol i blodet. Heldigvis overlever Mette turen og vi kan sige: ”Tillykke, du er i live!”

I de kommende afsnit er seerne blandt andet med på bytur, holder søndag med Mette og fejrer også jul med alle de mange farer det indebærer.

Tema om død og ødelæggelse

”Tillykke du er i live!” har premiere i skolernes efterårsferie, som en del af DR3’s tema om død og ødelæggelse. Dokumentarer og film kredser om de naturlige og menneskelig katastrofer, der omringer os. Bertel Haarder, Sara Frost, Thyra Frank og Thomas Skov diskuterer verdens undergang i ’Langt ude’, i ”Gennemsnitlig død” sætter DR3 døden på dagsordenen og får den ned på jorden. Der er brændende bygninger i den klassiske katastrofefilm ’Det tårnhøje helvede’, fly der falder ned i dokumentaren ’Hvor er Flight MH370?’, og flodbølger der forandrer verden i ’Efter tsunamien’.

”Tillykke du er i live” sendes første gang 16. oktober kl.22.00

Kilde: DR presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard