Branche-Nyt

Tidligere Viaplay direktør etablerer nyt konsulenthus

Anders Oliver Pokorni og Mette Barnes, to erfarne profiler i mediebranchen, går sammen og slår i dag dørene op til et nyt konsulenthus, der fokuserer på at leverer ydelser og rådgivning inden for fire forskellige områder: Business strategy, change management, business growth projects og strategic communications i Danmark og på sigt på tværs af landegrænser.

Efter mange år med strategiske senior-positioner og forskellige lederroller i tech-, medie- og entertainment-virksomheder giver det nu rigtig god mening for os begge at omsætte alt den akkumulerede viden og erfaring til gavn for forskellige virksomheder, og vores ambitioner er som udgangspunkt store for de kunder vi kommer til at arbejde med. Vi ønsker at hjælpe vores kunder med at skærpe deres strategi og kommunikation, skalerer produkter, og ikke mindst hjælpe med at vækste deres forretninger i nye kundesegmenter og markeder.

“Med Rotate Agency lancerer vi et fokuseret konsulentbureau, der hjælper virksomheder med at accelerere forretningen og løfte og udkomme med den strategiske kommunikation. Det man får med os, er udelukkende senior-kompetencer med masser af kilometer i benene og forståelse af agendaerne, udfordringerne og behovene i corporate-verdenen. Vi er selv født og opvokset i de store high-paced corporate virksomheder, og vi forstår vigtigheden i at omsætte planer og strategi til eksekvering og samtidig være agile, når det kræves. De kompetencer glæder vi os helt vildt til at øse ud af til glæde for vores kunder”, siger Mette Barnes Partner og co-founder af Rotate Agency.

“Vi ved, at flere virksomheder og organisationer i Danmark og Norden fortsat i år kommer til kæmpe i et hårdt marked, og at mange er nødt til at omstille forretningen, finde nye vækstpotentialer, kommercielle alliancer og måske også have fleksible work-force. Så timingen og markedet for at bringe et nyt konsulentbureau med afsæt i business strategy og strategisk kommunikation, er på mange måder optimal. En af vores styrker er, at vi er en mindre enhed med stor erfaring, der kan trække på et stærkt netværk og rette spidskompetencer”, siger Anders Oliver Pokorni, Partner og co-founder af Rotate Agency.

Baggrund om Mette Barnes og Anders Oliver Pokorni:

Efter 9 år forlod Anders Oliver Pokorni ved udgangen af 2022 sin direktør-stilling som Vice President, Commercial i Viaplay, hvor han sammen med sin organisation arbejdede med kommercielle partnerskaber i Viaplay Groups markeder. Før det var Anders i en årrække i Berlingske Media i forskellige lederroller.

Mette Barnes kommer senest fra en stilling som Senior Vice President, PR & Communications i Viaplay Group. Her stod i spidsen for en global organisation med selskabets kommunikationsteam og B2B marketing, der tilsammen udgjorde et større team i Europa. Den stilling forlod Mette ved udgangen af 2022. Mette blev hentet til MTG/Viaplay Group i 2015, før det havde hun en baggrund i telebranchen i henholdsvis teleselskabet 3 og Ericsson.

Kilde: Pressemeddelelse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard