The Tonight Show skal igen have ny vært
The Tonight Show har flere gang været genstand for en del tumult omkring værtsjobbet. Jay Leno overtog jobbet i 1992 i hård kamp med David Letterman og sad en lang række år på tronen, før han i 2009 overlod pladsen til Conan O’Brian. Kun 7 måneder senere vendte Jay Leno dog tilbage, da NBC ikke var tilfredse med seertallene under Conan.
Nu skulle det så være sikkert at Jay Leno igen er på vej ud og endnu engang er den nye vært fundet i NBC’s egne rækker. Det er nemlig værten og komikeren Jimmy Fallon, der står til overtage jobbet. Jimmy Fallon er kendt på danske tv-skærme på DR3 som vært på Late Night with Jimmy Fallon, et show der i USA vises umiddelbart efter The Tonight Show.
Udover at skifte vært så forlader talkshowet desuden studierne i Los Angeles og flytter til New York. NBC har, ifølge New York Times, endnu ikke underskrevet kontrakten med Jimmy Fallon, men der skulle bare være tale om en formalitetssag. Planen er angiveligt, at Jimmy Fallon skal overtage værtstjansen, når Jay Lenos kontrakt udløber i efteråret 2014.
Kilde: tvtid.dk