TV-Nyt

The Kennedys på CANAL9

feature canal9CANAL9 dansk tv-premiere på ny stjernespækket serie, der sætter fokus på den ikoniske Kennedy-familiens store politiske bedrifter – og frygtelige tragedier. Katie Holmes kan opleves i rollen som Jackie Kennedy, mens Greg Kinnear spiller John F. Kennedy.

”The Kennedys” er en serie på otte episoder, der bruger offentlige begivenheder til at fortælle den ikoniske Kenndy-families intime historie. Serien fokuserer på episke bedrifter og private fejlslag. Men ”The Kennedys” omhandler også loyalitet, kærlighed, vrede og forræderi og giver et indblik i en familie med store visioner og store politiske begavelser. Kennedy-familien opnåede succes af bibelske proportioner, men familien blev som bekendt også ramt af frygtelige tragedier.

Serien tager sin start under præsidentvalget i 1960 mellem John F. Kennedy og Richard M. Nixon og følger familiens dramatiske år til 1968, hvor både John og Robert Kennedy er blevet myrdet.

Annonce - artiklen forsætter nedenunder

Den stjernespækkede serie har prominente Hollywood-navne i de bærende roller. Greg  Kinnear spiller John F. Kennedy, Katie Holmes kan opleves i rollen som Jackie Kennedy, Barry Pepper spiller Bobby Kennedy, mens Tom Wilkinson spiller patriarken Joe Kennedy.

The Kennedys har dansk tv-premiere på CANAL9 torsdag den 1. september kl. 21.00

Kilde: Canal9 presse


I samme kategori

Back to top button