MedieafspillerHTPC

Test: Raspberry Pi 4 som 4K medieafspiller med Kodi

Vi har tidligere testet Raspberry Pi modeller som små medieafspillere med Kodi som software platform. Nu er der en ny ude af slagsen, nemlig Raspberry Pi 4. Vi afprøvet den nye Raspberry Pi 4 som Kodi medieafspiller. Hvad kan Raspberry Pi 4 i Kodi lige her kort efter lanceringen? Læs testen herunder.

Produktet er stillet til rådighed af RaspberryPi.dk, hvorfor vi skal markere denne test med annonce. De har ikke haft indflydelse på vores vurdering.

Raspberry Pi 4 – startpakke

Raspberry Pi 4 startkit

Raspberrypi.dk har været så venlige at stille et eksemplar til rådighed til vores test. Vi har modtaget et starter kit bestående af:

  • 1 x Raspberry Pi 4 Model b 4GB
  • 1 x Officiel Raspberry Pi 4 B Case
  • 1 x 16GB Micro SD – SanDisk Class 10 – Med NOOBS
  • 1 x Officiel Raspberry Pi USB-C Strømforsyning – EU – 5V 3A

Starter kit’et koster fra 559,- for 1 GB versionen. Vores testeksemplar med 4 GB modellen står til 719,- hos Raspberrypi.dk

Desuden var de så venlige at tilføje et Raspberry Pi Micro HDMI til HDMI Kabel – 1 meter, som de sælger for 49,-

Den officielle strømforsyning kan det anbefales at købe, også selv om du har en USB strømforsyning. Raspberry Pi 4 holder sig nemlig ikke helt til standarderne, hvorfor andre strømforsyningen ikke vil virke. Der skulle komme en opdateret hardware version om nogle måneder, hvorefter det ikke længere skulle være et problem, men det ændres naturligvis ikke på de Raspberry Pi 4, man kan købe lige her nu ved lancering.

Raspberry Pi 4 case

Du skal så bare selv montere Raspberry Pi 4 printkortet i kassen, hvilket ikke kræver skruer eller noget. Micro SD-kortet kommer med præinstalleret styresystem NOOBS (vælg bl.a. mellem Raspbian og OpenELEC ved første boot fra dette kort). Vi har dog valgt at teste med Kodi via LibreELEC softwaren i denne test.

raspberry pi 4 model b kort

HEVC og 4K support

Den nye Raspberry Pi 4 udmærker særligt ved at have support for HEVC-video formatet, der ofte benyttes til 4K indhold. 4K er således også understøttet i den nye model, der er baseret på Broadcom’s BCM2711 chip, der har ARM Cortex-A72 cores kørende ved 1.5GHz.

Raspberry Pi 4 case side

Flere hukommelsesmuligheder og 2 HDMI porte samt USB 3.0

Med Raspberry Pi 4 er der flere forskellige muligheder i forhold til hukommelse. Du kan købe den med 1 GB, 2 GB, eller 4 GB. I forhold til Kodi, så tester vi 4 GB modellen, men man kan sikkert fint klare sig med 2 GB. Kodi er ikke som sådan ram-sulten.

To ud af de fire USB-tilslutninger er på den nye Raspberry Pi 4 USB 3.0 porte. Der er to HDMI 2.0 porte på den nye Pi 4. Det er værd at notere sig, at der er tale om Micro HDMI porte af plads hensyn. Således skal man have et specialkabel for tilslutning. Raspberrypi.dk sælger også kabler.

Kodi på Raspberry Pi 4

Kodi Raspberry pi 4 systeminfoHer kort efter lancering primo juli 2019, er vi endnu i et tidligt stadie i forhold til Kodi på Pi 4’eren. Vi benytter i denne test LibreElec Kodi, og denne er ude i sin første Alpha version, så vores test er lavet ud fra vores oplevelser med denne.

Kodi Raspberry pi 4 Libreelec installerInstallation

LibreELEC’s Kodi installationsprogram LibreELEC.USB-SD.Creator.Win32 til Windows PC indeholder endnu ikke versionen til den nye Raspberry Pi 4, men det enkleste er at hente installationsprogrammet og Alpha versionen til Raspberry Pi og vælge lokal image fil i installationsprogrammet. Så får du skrevet Kodi på dit SD kort til brug i Raspberry Pi 4, også selv om der står Pi 2 and 3 under Vælg Version.

Herefter er det bare at starte din Raspberry Pi op med SD kortet i, så starter Kodi op.

Kodi Raspberry pi 4 UHD 60fps4K 30fps som standard – 60fps kræver overclocking endnu i hvert fald

Efter opstarten af Kodi, så tjekkede vi straks opløsningsmulighederne ud. Det højeste man kan indstille til, er umiddelbart 4K 30 fps, og ikke 60 fps som vi havde læst skulle være understøttet. Lidt søgning på LibreElecs forum gav svar på, hvordan 60 fps aktiveres, lige nu i hvert fald. Der er en linje, man kan tilføje config.txt filen nemlig hdmi_enable_4k=1. Bemærk linjen hedder fra 9.1.002 versionen nu hdmi_enable_4kp60=1 istedet Så er det muligt at vælge 4K 60 fps i indstillinger i Kodi. Som vi forstår det, så er det meningen, at Pi 4 skulle kunne komme til at håndtere 4K 60 fps uden overclocking, ellers kan det kræve køling, at køre 60 fps, vil vi mene.

Det skal dog tilføjes, at 60 fps indstillinger lige nu betyder, at der overclockes, hvilket betyder at Raspberry Pi’en bliver meget varm ved afspilning af 4K HEVC i 60 fps. Vi oplevede, at få vist termometerikonet, altså det der kommer frem, når Raspberry Pi’en bliver for varm, på skærmen efter 5-10 minutters afspilning.

Der synes endnu kun at være understøttelse for én HDMI udgang i Kodi på Pi 4’eren, det er stikket tættest på strømstikket. Rent teknisk understøtter Pi 4 modellen 2 HDMI ud i op til 30 fps samtidigt. Igen sikkert noget der tilføjes hen af vejen i LibreELEC Kodi på sigt.

HDR support teknisk set muligt

For at blive i samme tema, altså ting der kan være på vej i LibreELEC Kodi, så skulle der, ud fra hvad vi har hørt, være support rent teknisk for HDR/HLG, altså de ikke kommercielle HDR varianter. Men igen er vi endnu tidligt, så HDR video vi testede på Kodi på Raspberry Pi 4’eren blev afspillet uden at vores tv skiftede til HDR mode.

HEVC 4K / H.264 maks 1080

Vi har testet med flere forskellige video formatet og HEVC 1080, og 4K kunne afspilles fint på Pi4’eren. Det er værd at bemærke, at H.264 video er maks 1080p. Der er ikke hardware support for hardware accelereret 4K H.264 afspilning.

HDMI CEC / Lyd passthrough osv

I forhold til det mere basale, altså det der været en del af Kodi på Raspberry Pi modeller længe, så fungerer den nye Pi4 på samme måde fint med styring via HDMI CEC. Vi kunne fint betjene med vores almindelige tv-fjernbetjening, ligesom vi plejer.

Også lyd passthrough fungerede fint med vores AV-Receiver.

Konklusion

Raspberry Pi 4 tilføjer nye muligheder som billig medieafspillerenhed. Du får meget for pengene, men det er værd at bemærke, at vi er meget tidligt i udviklingsfasen i forhold til Kodi på den nye Pi 4. Der er meget af det nye, der endnu ikke virker optimalt eller er fuldt udviklet.

Så er 4K 60 fps og HDR et must for dig, så ville vi nok vente lidt og se tiden an. Er du typen, der gerne vil følge udviklingen og teste nye versioner og funktioner, så kan du naturligvis hoppe på med det samme.

Du kan købe Raspberry Pi 4 hos Raspberrypi.dk her

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard