Smart Home

Test: harman/kardon Citation One – Vellydende Smart højtaler med Google Assistent

Da Google Home stemmeassistenten kom på dansk i oktober, så var der ikke så mange smart højtalermuligheder at vælge imellem. Specielt for de der ønsker lyd i bedre kvalitet end Google’s egne modeller, så er harman/kardons nye Citation smart højtalerserie interessant. Citation serien spænder bredt fra single mono højtaler til hele surround højtaler systemer.

Med harman / kardon’s Citation højtalerserie kan du via den indbyggede Chromecast-funktion lytte til din yndlingsmusik, dine yndlingspodcasts og internetradio. Du kan spørge Google Assistenten om vejr, nyheder, din kalender og meget mere.

Vi har haft den billigste model i serien, harman/kardon Citation One, til test i nogle uger. Den koster her på testtidspunktet 1695,-. harman/kardon Citation One på tilbud? Tjek her. Udover at fungere som Wi-Fi Chromecast højtaler, så kan man også afspille lyd via Bluetooth på højttaleren her. Der endnu i hvert fald ikke AirPlay 2 understøttelse.

Produktet er stillet til rådighed af Harman Kardon, hvorfor vi skal markere denne test med annonce. De har ikke haft indflydelse på vores vurdering.

Udpakning og Design

harman kardon citation one farver

Citation One måler (B x H x D) 140 x 188x 140 mm og vejer 2 kg. Altså ikke en mikrohøjtaler ala Google Mini, men med sit design, så virker den fortsat elegant. Modellen kan fås i sort eller grå, vi tester sidstnævnte, og designet falder bestemt i vores smag.

harman kardon citation one design

Designet på Citation serien, altså også One modellen her, er opstået gennem et partnerskab med den danske designtekstilproducent Kvadrat. Uldstoffet fra Kvadrat er støv- og skidtafvisende samt imprægneret med et flammehæmmende materiale. Stofdesignet synes vi gør at den kommer til at se mere eksklusiv ud.

harman kardon citation top plastikfolie
En aftagelig plastikfilm angiver betjeningsmulighederne på toppen af højtaleren

På toppen af højtaleren så er der betjening af lydstyrke, bluetooth parring og mulighed for at slå mikrofonen fra og til.

Citation One BundStrømtilslutningen i bunden er også stedet hvor du finder en reset knap, hvis du vil starte opsætningen forfra.

harman kardon citation one indvendigtInde bag tekstilbeklædningen er der indbygget to enheder, en 20mm diskant og en 89mm basenhed.

harman kardon citation one boxMed i kassen er

1 x Citation ONE

1 x Lynguide

1 x Garantikort

1 x Sikkerhedsark

1 x strømkabel (1,8m)

Opsætning

Opsætningen af Citation One højtaleren sker via Google Home app’en, som du kan hente til Apple iOS eller Android enheder.

harman kardon citation one google home setup1Du går ganske enkelt ind og vælger tilføj ny enhed, og så går den i gang med installationsguiden, hvor du kan vælge navn og tildele den til et specifikt rum.

I forbindelse med installation kan du meget vel opleve, at højtaleren skal opdateres, det var tilfældet for os og tog en 3-4 minutter. Så er du klar til at snakke med højtaleren og lytte til lyd fra f.eks. Spotify via din smartphone.

harman kardon citation one google home assistentDu kan naturligvis opsætte Google Assistenten til dansk og denne del er i forhold til funktionalitet selvfølgelig identisk med Google’s egne smart højtalermodeller. Du kan stille spørgsmål, bede om at lytte til internetradio og meget mere. Mikrofonen kan naturligvis slås fra, såfremt du ønsker det.

Citation ONE giver mulighed for multirums-afspilning.  Så har du flere Citation højtalere eller Google Home højtalere kan du gruppere dem for afspilning i hele hjemmet, og styre det hele fra en tablet eller smartphone.

Lydkvalitet

Med det samme vi startede med at lytte til harman/kardon Citation One, så bemærkede vi, at den har nogle flere kræfter end den Google Home Mini højtaler, vi har benyttet tidligere. Vi bemærkede meget mere bund i lyden, og bassen kunne føles på skrivebordet, hvor den stod.

Den gode gengivelse af bas spiller fint sammen med lydbilledet generelt på Citation One. Vi har testet lydkvaliteten både som Wi-Fi (Cast) højtaler og som bluetooth højtaler. Har du muligheden, så kan det anbefales at benytte Cast og ikke bluetooth. Bluetooth streamet musik lyder ikke nær så godt, hvilket kan tilskrives bluetooth standarden og dennes komprimering og ikke højtaleren.

Vi har også haft lejlighed til at sammenligne harman/kardon Citation One med Sonos One, og her må vi sige at vi foretrækker Citation One. harman / kardon højtaleren lyder i vores øre lidt mere organisk og naturlig i sin klang og har mere dybde i sit lydbillede. Måske er det også hjulpet af at Citation One er lidt større rent fysisk.

Der er ikke med Citation One tale om en 360 graders højtaler, så bedste lydoplevelse får man, når man befinder sig foran højtaleren.

harman kardon citation one google home stereo parCitation One kan i øvrigt benyttes i par, så du kan ved køb af to få stereo lydoplevelse.

Konklusion

harman/kardon Citation One er både design og lydmæssigt et rigtigt godt bud på en moderne smart højtaler. Med sin runde form med uldstof beklædning præsenterer den sig afdæmpet og elegant.

Med Google Assistant og Cast mulighed indbygget, åbner den op for mange flere muligheder end traditionelle bluetooth højtalere. I kraft af sin cast wi-fi streaming mulighed, så går man ikke på kompromis med lydkvaliteten, der blandt andet leverer en overbevisende bas, højtalerens størrelse taget i betragtning. Sammenlignet med Sonos One, så foretrækker vi lydoplevelsen fra Citation One, den virker for os lidt mere naturlig og harmonisk.

Lydstyrken der leveres fra Citation One er fin til ikke alt for store rum, hvis du har brug for mere, så har harman / kardon mere kraftfulde højtalere i serien. Citation 300 eller 500 modellerne kunne være fint et bud i den situation, såfremt stereolyd og mere power er et must.

Du kan få et komplet overblik over Citation højtalerserien her

Tjek Pricerunner.dk for dagspriser.

 

Logo bedst i test harman kardon citation one

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard