AV-Receiver

Test: Denon AVR-X3500H – Overbevisende 2018 AV Receiver

Modelnavn: Denon AVR-X3500H
Teknik: Surround Receiver 7.2 kanals
Lancering: August 2018
Pris (december 2018): 5999,-
Hvad koster Denon AVR-X3500H Find laveste dagspris på Pricerunner.dk

 

Anmeldelse


Denon AVR-X3500H er en 2018 model og byder på 7.2-kanaler, HEOS multirum, pladespillerindgang, 8 HDMI inputs, 3 x HDMI-ud, Dolby Atmos/DTS:X og de nyeste HDMI 2.0-standarder.

Læs vores anmeldelse herunder.

Teknik

Det er nogle år siden, vi sidst har testet AV-Receivere, og der er da sket noget siden dengang. Ultra HD / HDMI 2.0  og HDCP 2.2 er begreber alle AV-Receivere her i 2018 bør besidde, og det gælder da også testens Denons AVR-X3500H er naturligvis. Alle 8 HDMI input har support for det seneste på den front, omend man naturligvis ikke finder HDMI 2.1 endnu.

Af ny teknologi finder vi også support for AirPlay 2, Amazon Alexa stemmestyring (via ekstern Alexa enhed ikke indbygget) og Google Assistant samt eARC for overførsel af Dolby Atmos via HDMI fra TV. Receiveren her kan også fungere som hub i Denons HEOS multirums system.

Denon AVR X3500H indvendig e1544943337204

De i specifikationerne opgivne 105 watt er målt som reelle hi-fi-watt (8 ohm, 20-20.000 Hz, lav forvrængning, to kanaler i drift)

Med både indbygget trådløst netværk og bluetooth support er der masser af muligheder for at udnytte receiveren til streaming af musik.

Tjenester som Spotify Connect, Internet Radio er tilgængelige, og du kan selvfølgelig også spille indhold fra netværksressourcer.

Vi har testet Denon AVR-X3500H i et setup med DALI ZENSOR 5 højttaler setup, LG UHD Blu-Ray afspiller,  Apple TV 4K, Nvidia Shield TV.

Design

Denon AVR X3500H front e1544943799477

 

Denon AVR-X3500H er i sort klassisk chassis. Frontpanelet er i aluminium, og der er naturligvis et tydeligt front display, hvor du kan følge den aktuelle status på receiveren, aktivt input osv.

Denon AVR X3500H close up

På fronten er der rigeligt med muligheder for at betjene receiveren også uden den medfølgende fjernbetjening.

Der er dedikeret knapper for fire inputs og naturligvis store drejehjul til styring af lydstyrke og inputs. Det er en smagssag om man kan lide så mange knapper på selve enheden, men selv om der er mange, så virker de nu temmelig diskrete.

Alt virker fornuftigt bygget og solidt, også de 4 fødder under receiveren.

Fjernbetjening

Denon AVR-X3500H remote

Den medfølgende fjernbetjening er der er ikke sket noget med i forhold til sidste års modeller fra Denon. Knaplayoutet er fornuftigt og overskueligt.

Som vi senere vil komme ind på, så er det muligt at betjene receiveren via Android eller iOS enheder.

Tilslutninger

Denon AVR X3500H bag e1544944269323

Denon er rundhåndet med tilslutningsmulighederne på AVR-X3500H modellen her, der særligt udmærker sig på HDMI udgange med hele tre af slagsen. Der er de traditionelle to til monitor og zone 2, men desuden en sekundær udgang til endnu en skærm. Måske ikke så mange der har brug for det, men alligevel værd at notere sig.

  • 8 HDMI indgange (1 Front/7 Bag)
  • 3 HDMI udgange
  • 1 USB Port (Front)
  • 2 Komponent Video indgange
  • 3 Composite Video indgange
  • 4 Digital Audio indgange (2 Optisk og 2 Coaxial)
  • 6 Analog Audio indgange (1 af disse Phono)
  • Pre-Outs (2 af disse Subwoofer)
  • Zone 2 pre out
  • FM / AM antenne tilslutning
  • IR tilslutninger

Installation og betjening

Denon tilbyder en opsætningsguide til at hjælpe dig i gang med. Først vælges sprog, hvor dansk ikke er imellem, så engelsk vil nok være det, man vælger her.

Denon AVR X3500H setup audusseyOpsætningen af højtalere er enkelt via Audyssey MultEQ-XT32 funktionenen, hvor du opstiller den medfølgende mikrofon på din lytteposition, hvorefter receiveren selv måler sig frem til de optimale lydindstillinger i forhold til dine højttalere og lytteposition.

Denon AVR X3500H setup audussey speakerAudyssey MultEQ-XT32 tjekker antallet af højttalere, lydstyrke, højtalernes optimale crossover frekvenser samt afstand fra flere lyttepostioner, så du får den optimale tilpasning. Audyssey er generelt anset som et af de mest præcise systemer, så rart at Denon fortsætter med at anvende dette.

Skærmmenuerne er i Denons velkendte design, der kan ses On Screen Display også over Ultra HD signaler, hvilket ikke var tilfældet på modellerne fra et par år siden. Her røg man ud af det man så, og over på Denon skærm menuer med sort baggrund, hvis man så et Ultra HD kilde signal. Det er rart, at det ikke længere sker.

Lyd og Video

Lydmæssigt så virker Denon AVR-X3500H meget stærk, som vi også havde forventet. Den leverer, både i forhold til film men væsentlig nok også til musik. Det gælder både mere stille musik og også det mere rockede, med god fylde i bassen og fine detaljer. Lydkvaliteten afhænger naturligvis også af dine tilsluttede højttalere. Blandt andet var det en fornøjelse på musik delen at lytte til Sting’s Live in Olympia og David Gilmour Live At Pompeii på vores Dali Zensor 5 setup med subwoofer.

Også biografoplevelsen bliver lydmæssigt godt præsenteret på Denon AVR-X3500H både i forhold til lydeffekter, dialog og underlægningsmusik. Vi har testet Dolby Atmos 5.2.2 setup, med loftshøjtalere, men du kan naturligvis også køre et 7.2 setup med bag kanaler i stedet. Modellen her har ikke IMAX Enhanced support, der skal du op i den dyrere AVR-X4500H model, der har 9 kanals forstærker indbygget.

På videofronten var der heller ikke noget at klage over med Deep Color, xvYCC, HDR, 4:4:4 Pure Color sub-sampling, BT.2020 DolbyVision HLG pass-through support, så kunne vi få det fulde udbytte fra Ultra HD blu-ray afspilleren, Apple TV 4K med videre gennem receiveren her.

Multimedia, App og stemmestyring

Via USB/streaming har du mulighed for at afspille lydformaterne MP3, WMA, AAC, ALAC (op til 24-bit/192 kHz), FLAC/FLAC HD (op til 24-bit/192 kHz).

Heos app Denon screenshot

Der er i HEOS app’en adgang til Spotify, Deezer, Tidal, Napster, Soundcloud.

AirPlay 2 vil naturligvis glæde Apple ejere, her kan du stemmestyre med Siri. En video om dette kan du se herunder

HEOS – Setup Apple AirPlay 2/Siri for compatible products with HEOS built-in

HEOS – Setup Apple AirPlay 2/Siri for compatible products with HEOS built-in

Amazon Alexa stemmestyring er måske endnu ikke så aktuelt i Danmark. Har du en Amazon Alexa enhed, så kan du dog fint anvende den med receiveren her. Med denne kan du på engelsk styre tænd/sluk, inputs, musik afspilning på Spotify og volume med stemmen.

Mere interessant efter danske forhold er måske Google Assistent support, som der er lidt af. Det kræver dog, at man starter musik på receiveren via HEOS app’en. Herunder kan du se en video fra Denon om dette.

HEOS – Setup Google Assistant for compatible products with HEOS built-in

HEOS – Setup Google Assistant for compatible products with HEOS built-in

Man kan dog kun styre lydstyrke, play, pause og skippe. Der er endnu ikke support for mere avancerede kommandoer, men denne del skulle bliver forbedret i 2019.

Der er naturligvis adgang til  en masse Internet radio stationer (TuneIN), som du kan tilgå fra HEOS app’en. Receiveren kan også modtage AM/FM radio men desværre ikke DAB.

Udover Heos app’en, hvor der også er support for valg af input, så er der også en egentlig Denon Remote fjernbetjenings app til både Android og iOS. Den er dog noget sløv og tung at arbejde med, synes vi. Her er der plads til forbedring.

Det skal også nævnes at AVR-X3500H har en ny Auto Low Latency Mode (ALLM), der er en game mode der skal minimere forsinkelse ved eksempelvis X-Box. Det er ikke noget, vi har testet.

Denon AVR-X3500H Konklusion

AVR-X3500H er et meget stærkt bud i klassen

Denon AVR-X3500H er en rigtig stærkt bud på AV-Receiver til den seriøse hjemmebiograf, uden vi naturligvis er helt oppe i High End klassen.

Du får support for den seneste teknologi her i 2018 med denne model og masser af inputs og outputs. Stemmestyring er dog endnu ikke så udbygget i forhold til Google Assistant.

Lydmæssigt er både film og musikoplevelsen meget gennemført. Denon skal særligt roses for at have fokus på det generelle lydbillede i forhold til musik og ikke kun filmlyd. Lyden gennem vores Dali højtaler setup blev gengivet nuanceret og med et balanceret og naturligt udtryk.

Står du og skal investere i en AV-Receiver, så får Denon AVR-X3500H vores klare anbefalinger. Skal man finde noget at kritisere, må det være Denons fjernbetjenings app, der godt kunne trænge til en overhaling.

Tjek dagspriser hos Pricerunner.dk her

Denon AVR X3500H Logo anbefaling

Specifikationer

Specifikationer Denon AVR-X3500H

OVERBLIK
Modelnavn Denon AVR-X3500H
Produkttype Surround Receiver
Trådløs WiFi + Bluetooth
Streaming Spotify, Internet Radio, HEOS, Alexa, Google Assistant
Indhold i kassen Receiver, Fjernbetjening, Batterier, Mikrofon, Quick guide manual, Labels til kabler
Teknik
Watt / Antal lydkanaler 7x 105W i 8 Ohm
Multikanal Lyd Dolby Atmos, Dolby TrueHD, DTS:X/DTS Neural:X, DTS-HD Master
Strømforbrug standby 0.1 W
TILSLUTNINGER
HDMI ind / ud 8 (1 front) / 3
Component video ind / ud 2 / 0
Composite video ind / ud 3 / 0
Digital lyd ind 2 Coax / 2 Optisk
Phono audio ind 6
Ethernet / Netværk Ja
USB 1 front
Diverse
Lydformater MP3, WMA, AAC, ALAC (op til 24-bit/192 kHz), FLAC/FLAC HD (op til 24-bit/192 kHz
Remote App Android / iOS
DAB Radio Nej

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard