Svensk filmtrilogi fortsætter som tv-serie hos Netflix – Snabba Cash serie på vej
Den nye originale Netflix serie finder sted i Stockholm ti år efter de begivenheder, der udspillede sig i filmtrilogien Snabba Cash. I den nye serie bliver vi inviteret indenfor i et summende miljø, hvor ønsket om status og penge er højere end nogensinde før. Jetsetter-livet blandt iværksættere og den kriminelle verden er samtidig blevet mere brutalt, kaotisk og hensynsløst end nogensinde før.
Da de to verdener kolliderer, bliver loyalitet, venskaber og forretningspartnere alle testet i deres uendelige jagt efter hurtige penge.
“Jeg har ventet på en mulighed for at fortsætte Snabba Cash. Historierne er stadig episke, og de viser også vores tid i et ufiltreret lys. Det bliver fantastisk,” siger Jens Lapidus.
Tesha Crawford, Director International Originals Nothern Europe siger;
“Vi er glade for at kunne annoncere den nye svenske serie og vække bøgernes historie, der er elsket over hele verden, tilbage til live på en frisk og spændende måde. For at kunne gøre det, har vi æren af at arbejde sammen med nogle fantastiske kreative svenskere. Vi er så spændte på at skulle arbejde sammen med Oskar og Jens på deres vision for det næste kapitel af Snabba Cash. Med SF Studio ombord har vi også en utrolig stærk lokal partner.”
Snabba Cash (Easy Money) bliver produceret af SF Studios, der også er den oprindelige producent af den succesfulde og anmelderroste Snabba Cash (Easy Money) filmtriologi, der finder sted i Stockholms kriminelle undergrund.
Oskar Söderlund, den anerkendte manuskriptforfatter bag The Fat and the Angry (Ettor og Nollor) og Gray Zone, har udviklet serien sammen med Jens Lapidus, som også er Executive Producer. Lapidus er en svensk forsvarsadvokat og en international bestseller-forfatter, der har solgt over 2.2 millioner bøger alene i Sverige. The Stockholm Noir triologi er udgivet på mere end tredive sprog og hans første bog, Snabba Cash, blev succesfuldt produceret som tre feature film. Netflix serien Snabba Cash er produceret af Nicklas Wikström Nicastro, hvis feature film, En mand der hedder Ove, var den tredje bedst solgte film i Sveriges historie og nomineret til to Oscars på Academy Awards 2017.