Branche-Nyt

Streaming og Catch Up tjenester erstatter optage og afspilleudstyr

dvd vhsDanskernes udstyr til at afspille og optage er faldende, viser Branchen Forbrugerelektroniks (BFE) årlige forbrugerundersøgelse. Det er TNS Gallup der har interviewet flere end 2.000 danskere til forbrugerundersøgelsen.

Kigger vi på afspille- og optageudstyr til dvd, Blu-ray, harddiske, spillekonsoller og video, så er der 6 millioner enheder i hjemmene i 2013 mod 10 millioner i 2012 – og bestanden er faldende for alle kategorier.

Informationschef Johs Johansen, BFE mener at faldet i bestanden af optage- og afspilleudstyr kan forklares ved det stigende antal tilbud om streaming- og catch-up-tjenester, som tv-udbydere tilbyder. Han føjer til, at det også spiller ind, at der nu findes harddiske og andre hukommelsesenheder i meget andet udstyr – computere, tablets, smartphones, NAS-drev m.m., og hér ligger givet ganske mange timers optagelser.

Fortsat 1 millioner VHS maskiner i de danske husstande

Mange danskere holder dog fast deres VHS maskiner, der er fortsat er 1 million vhs-optagere i de danske husstande – et fald på 200.000 fra 2012. Og de bliver stadig brugt. Andre undersøgelser har vist, at indtil for et år siden, optog 25 % af de husstande, der har en vhs-maskine, udsendelser på videobånd for at se dem tidsforskudt.

Når BFE fortsat registerer bestanden af vhs-maskiner, skyldes det et ønske om at have en indikator for hvor lang tid, det tager, før en type forbrugerelektronik, der for længst er forsvundet fra produktionen, forsvinder fra husstandene. 

BFE’s vurdering er, at med trådløse netværk og en stadigt mere forenklet opkoblingsteknologi er det forventeligt, at enheder, der kan benyttes til flere forskellige formål, fortrænger dedikerede enheder.

Kilde: BFE Digimail

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard