Månedsguides

Her er det nye du kan se uden abonnement i september 2023

I en verden, hvor streamingtjenester fortsætter med at hæve deres abonnementspriser, og omkostningerne generelt stiger, kan det være en udfordring at opretholde dine streamingvaner uden at bruge en formue. I denne artikel fokuserer vi derfor på streaming der ikke sprænger dit husholdningsbudget. Alt i denne guide kan nemlig streames, uden at du skal til at investere i et abonnement.

Her i denne guide kigger vi primært på, hvad du kan streame på DRTV, og hvad du kan låne af film på Filmstriben.dk

Serier på DRTV i September 2023

fredag 1. september
Video thumbnail
1 sep 2023
06:00

Huset

Serie | Dansk Drama | Seriepremiere | Ugentlige afsnit | 7.5 | 2023
Udløber: 31/10/26
Læs omtale

Huset er titlen på en ny, stor DR-dramaserie som er skrevet af Kim Fupz Aakesen, og som har premiere 1. september 2023 på DRTV, mens tv-premieren er 3. september på DR1. Serien er på seks afsnit af en times varighed.

Serien handler om fængslet ’Huset’ og er skabt af Kim Fupz Aakeson i samarbejde med instruktørerne Michael Noer og Frederik Louis Hviid. I bærende roller ses blandt andre Sofie Gråbøl og David Dencik. Ud over de nævnte skuespillere medvirker også blandt andre Laura Christensen, Bjarne Henriksen, Gustav Dyekjær Giese, Sami Darr, Dan Boie, Mads Rømer og Ida Cæcilie Rasmussen.

Huset – det handler den om

Sammi (Youssef Wayne Hvidtfeldt), Henrik (David Dencik), Miriam (Sofie Gråbøl) og Gert (Charlotte Fich) er fængselsbetjente og kollegaer i et nedslidt, dansk fængsel, kendt som ‘Huset’.

Deres arbejdsmiljø er råt og fjendtligt, men alligevel med en form for overenskomst mellem indsatte og ansatte. De fire betjentes liv udenfor fængselsmurene er samtidigt af forskellige grunde fyldt med konflikter, hemmeligheder og ensomhed. Hemmeligheder, der snart vil afsløres og få store konsekvenser, ikke alene for dem selv, men for alle både indenfor og udenfor murene.

Historien i ’Huset’ udspiller sig over tre måneder, og begynder da man får at vide, at fængslet vil blive lukket, medmindre man får bugt med den dårlige omtale, hierarkiet og handlen med stoffer, som dominerer arbejdspladsen. Den melding skaber hurtigt to fløje blandt betjentene. Der er dem, der mener, at det er bedst at opretholde status quo, og dem der hilser en strammere kurs over for de indsatte velkommen. For de fire betjente bliver det samtidig startskuddet til at deres personlige udfordringer smelter sammen med livet i fængslet.

Du kan også tjekke den mere komplette premiere oversigt for DRTV her

Nye film du kan streame på Filmstriben i september 2023

Filmstriben er Bibliotekernes Filmtilbud og du kan låne film på streaming via filmstriben.dk

Elsker dig for tiden

Anna og Thomas er hinandens modsætninger, men de mangler begge det samme: kærligheden. Anna er en selvstændig karrierekvinde, der holder kærligheden i strakt arm. Thomas en traditionel romantiker, der leder desperat efter den eneste ene. Med støtte fra deres venner følger vi Anna og Thomas’ rejse fra det allerførste møde, igennem den forvirrende forelskelse og til hverdagen melder sin nådesløse ankomst i parforholdet. Bag Elsker dig for tiden står instruktør-duoen bag successerien 29, Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag.

Kan streames her

Andre premierer på Filmstriben i september

Aftersun
All the beauty and the bloodshed
Dalva
Kandis for livet
Millennium actress
Min bror jagter dinosauerer
The eternal daughter
The inspection
The tasting
Yuku og blomsten på bjerget
Årets fighter

Nye Beavis & Butthead på Pluto TV

Beavis & Butthead

Skaberen af Beavis & Butthead Mike Judge og MTV Entertainment Studios har efter 10 år skabt de første nye originale episoder af den amerikanske animationstegneserie.

Som den første streamingtjeneste i Danmark viser Pluto TV sæson 1 (12 episoder) af den nye animationsserie. Den 4. september blev de første episoder gjort tilgængelige.

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard