Stor stigning i kombinerede tele- og medietjeneste abonnementer
Mediedistributørerne har tilsyneladende ramt plet ved at lancere produkter, der kombinerer traditionelt tv med fx streaming- og mobilabonnementer. Ifølge en rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen er salget af kombinerede produkter steget med raketfart de senere år, og gennemsnitshusstanden bruger nu næsten lige så meget på kombiprodukter som på rene tv-abonnementer.
Ifølge rapporten, der bl.a. er baseret på tal fra Danmarks Statistik, er husstandenes udgifter til tv-abonnementer siden 2010 faldet fra 2.961 kr. til 2.192 kr. i 2017. I samme periode er udgifterne til produkter, der kombinerer teletjenester med medieindhold som tv og streamingtjenester vokset fra 0 kr. i 2010 til 1.988 kr. i 2017. Fortsætter udviklingen vil kombi-produkterne formentlig allerede have overhalet salget af enkeltstående tv-abonnementer i år.
Rapporten bekræfter dermed meldinger fra bl.a. landets største mediedistributør, YouSee, om stor interesse for produkter, hvor kunderne selv kan kombinere tv-kanaler med fx film- og serietjenester. Andre distributører har lanceret lignende tilbud og har ligeledes meldt om voksende interesse for at samle tv, tele og digital underholdning på samme regning.
”Det er en markant og måske lidt overraskende hurtig udvikling, rapporten tegner, men det passer godt med de erfaringer, vi har i branchen. Kundernes forbrugsmønstre og medievaner ændrer sig, og de erstatter eller supplerer tv-abonnementer med fx streaming-tjenester, men de fleste foretrækker at samle deres indkøb på én regning,” siger Jørgen Stensgaard formand for Danske Mediedistributører.
En oversigt i rapporten vidner om et endog meget stort udvalg af kombinationsprodukter hos distributørerne. I et enkelt tilfælde kan kunderne kombinere flere end 25 forskellige enkeltprodukter.
Skærmforbruget vokser
Rapporten om medieforbruget er del i Slots- og Kulturstyrelsens årlige analyse af mediernes udviklingen i Danmark. Samtidig med forbrugsrapporten har styrelsen også udsendt sin årlige analyse af tv-markedet, og den viser et markant skifte i danskernes medievaner de senere år.
Forbruget af traditionelt flow-tv er faldende, men det er ikke ensbetydende med, at vi bruger mindre tid foran tv-apparatet, snarere tværtimod. Flere af de populære on demand-tjenester som fx Netflix indgår ikke i analyserne af tv-forbruget herhjemme, så derfor kan der være tale om et stort skjult forbrug, som mere end kompenserer for faldet i forbruget af flow-tv. Formodningen understøttes af, at spilkonsoller og smart-tv har internetadgang, og det får rapportens forfattere til at konkludere, at det ’…kunne indikere at danskerne bruger mere tid foran tv’et’.
En grundlæggende tendens er, at flow-tv i de senere år har mistet terræn i forhold til on demand-tjenester, som i rapporten blot omtales med det overordnede tekniske begreb ‘streaming’. Tallene viser, at den gennemsnitlige tv-pakke er blevet mindre, og at der er sket en lille vækst i antallet af husstande helt uden tv-abonnement. Begge dele påvirker markedsandelen for flow-tv.
I 2018 var det således 77 pct. af alle over 12 år, der så flow-tv i løbet af en uge, et markant fald fra 95 pct. i rekordårene 2010-2011. Fra 2016 er man begyndt at måle forbruget af on demand streaming, og her er man nu oppe på, at 57 pct. af alle over 12 år streamede et eller andet indhold i løbet af en uge i 2018.
Altså en klar indikation af, at forbruget flytter fra det tidsstyrede flow-tv til on demand, hvor forbrugeren selv bestemmer hvornår og hvad, der skal på skærmen.
Analysen skelner i dette tilfælde kun mellem flow-tv og streaming, selv om sidstnævnte både kan være fx live-streaming af Champions League-kampe på tv-kanalen 3+, startforfra af DRs TV Avisen, gensyn med arkiverede sæsoner af Badehotellet på TV 2 Play eller en Hitchcock-klassiker i Technicolor fra Netflix.
Når det hele – både live-tv og arkiveret indhold – i dette tilfælde kategoriseres som streaming, er det vanskeligt at vurdere i hvilket omfang streaming af live-tv kompenserer for faldet i forbruget af tv på traditionelle platforme som DTT, kabel, fiber eller satellit.
Ligeledes kan rapporten heller ikke vise, hvordan on demand-forbruget fordeler sig på udenlandske udbydere som Netflix, HBO, Amazon osv., sammenlignet med danske broadcasteres og distributørers tjenester. Når streaming-forbruget vokser, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at Netflix er ved at blæse danske broadcastere af banen.
Rapportens tal indikerer, at væksten i streaming nok især går ud over flow-tv kanalernes film- og serieunderholdning. Blandt de 19-34 årige er det således over 80 pct., der streamer en film eller et serieafsnit i løbet af en uge, men om det er fra udenlandske eller danske tjenester, kan man ikke aflæse. Det er værd at bemærke, at 27 pct. i samme aldersgruppe bruger streaming-platformen til at se live-tv i løbet af en uge.
Rapporten fortæller også, at public service-tv i de senere år er begyndt at fylde forholdsmæssigt mere på flow-tv. Vi streamer groft sagt for underholdningens skyld og ser flow-tv for oplysningen.
Ifølge de nyeste tal fra Copydan er det 82 pct. af alle husstande, der i dag har et tv-abonnement. Slots- og Kulturstyrelsens rapport viser, at en voksende andel af dem kombinerer abonnementet med andre digitale tjenester.
“I den offentlige debat er der en tendens til at tale om, at streaming udkonkurrerer tv, men rapporten viser reelt det modsatte. Streaming-teknologien øger det samlede tv-forbrug, men skaber også et andet forbrugsmønster. Desværre kan vi ikke ud af rapporten se, hvor stor del af forbruget, der flytter sig fra danske til internationale udbydere,” siger Jørgen Stensgaard.
