Stor forskel i udbuddet af nabolands-tv i Norden
Mens danske tv-husstande ikke kan slippe for at betale for norsk og svensk tv i deres tv-pakke, er det frivilligt i vore nordiske nabolande. I både Norge og Sverige skal kunderne selv aktivt vælge og betale for dansk tv, hvis de ønsker adgang til udsendelserne fra f.eks. DR og TV 2.
Det fremgår af en rapport fra Nordisk Ministerråd, der har haft et konsulentfirma til at undersøge mulighederne for at gøre public service-tv mere tilgængelig på tværs af Norden. Initiativet til undersøgelsen kom, efter at det statslige NRK for et par år siden måtte lukke for adgang til at streame successerien Skam uden for Norge på grund af manglende rettigheder.
Formanden for Danske Mediedistributører, Jørgen Stensgaard, mener, at rapporten er en god anledning til at se nærmere på udbuddet af nabolands-tv.
”Nabolands-tv er en del af vores historiske arv, og som distributører vil vi naturligvis gerne være med til at understøtte den kulturudveksling, der ligger i public service tv fra nabolandene. Men tiden må være inde til, at vi gør det valgfrit for kunderne, lige som det er tilfældet hos distributørerne i de andre lande,” siger han.
Danske kanaler skal tilvælges
Ifølge rapporten, ’Nordisk tv på tværs af grænser’, indeholder en grundpakke hos en dansk tv-udbyder typisk mindst otte nabolands-kanaler. I hverken Norge eller Sverige er der eksempler på, at dansk tv automatisk indgår i en grundpakke hos en tv-udbyder.
Mest udbredt er dansk tv i Norge, hvor kunderne hos de fleste udbydere kan tilvælge DR1, DR2 eller TV 2 blandt et større antal valgfri kanaler i deres tv-pakker. I Sverige har enkelte udbydere danske kanaler i sortimentet, bl.a. Canal Digital, hvor kunderne kan købe en pakke med de seks DR-kanaler for en aktuel pris på 57 svenske kroner pr måned.
”Når danske kunder bliver bedt om at vurdere deres tv-pakker, er der ét forhold, der næsten altid går igen som noget negativt, og det er, at de skal betale for nabolands-kanaler, som de ’aldrig ser’. Alle ønsker sig mere valgfrihed inden for tv, og det er i det lys, vi bliver nødt til at se på udbuddet af nabolands-tv,” siger Jørgen Stensgaard.
Løsningen er på on demand
Rapporten fra Nordisk Ministerråd anbefaler ikke at følge den danske model og pålægge f.eks. norske og svenske distributører at inkludere danske kanaler i deres tv-pakker. I stedet bør man skabe flere muligheder for at få on demand adgang til at streame indholdet fra nabolandenes public service broadcastere.
’Vi vurderer derfor, at det vil være en god ide at fastholde dette system (flow-tv i grundpakken, red.) i de lande, hvor det findes – men at en stigning i den nordiske tilgængelighed skal ske ved nye on demand-initiativer,’ skriver rapportens forfattere.
Jørgen Stensgaard er delvist enig i den konklusion.
”Jeg er helt enig i, at fokus bør være inden for streaming og on demand, men det er ulogisk at fastholde tvungen nabolands-tv i ét land og operere med frivillighed i de andre lande. Vi bidrager gerne til at sikre adgangen til nordisk public service-tv, men det bør være frivilligt for kunderne,” siger han.
Distributørerne i vigtig rolle
Ifølge rapporten har distributørerne en vigtig rolle med at sikre kendskabet til digital nordisk public service-tv. Det kan f.eks. ske ved at påtage sig at samle og gruppere on demand indhold med en slags nordisk public service-algoritme, der sikrer, at kunderne nemmere får øje for det nordiske tv-indhold. Ikke kun aktuelle udsendelser, men også produktioner ’…, der har været sendt flere år tidligere.’.
”Det giver god mening i betragtning af, at tv-forbruget generelt bevæger sig mod mere og mere on demand. Det er helt parallelt til den udvikling, vi ser herhjemme, når DR næste år lukker tre flow-kanaler og flytter indholdet over på DRTV. Her får vi en vigtig opgave med at hjælpe med at skabe og fastholde kendskabet til DRs digitale indhold blandt de mere end 80 pct. af danske husstande, der får deres tv fra vores medlemmer. Hvis Nordisk Ministerråd mener, vi på samme måde kan hjælpe i forhold til nordisk public-service, deltager vi gerne i drøftelserne om det, siger Jørgen Stensgaard.
5 anbefalinger for nordisk public service
Rapporten, som er skrevet af den tidligere leder af Konkurrencestyrelsen Finn Lauritzen og rettighedsjuristen Martin Gormsen, rummer fem anbefalinger til, hvordan man kan øge tilgængeligheden af nordisk public service-tv på tværs af grænserne.
- Public service broadcasterne bør kun lave geoblokeringer, når det er absolut nødvendigt. DR er den broadcaster i Norden, der blokerer mindst, i praksis ca. 26 pct. af deres on demand tilbud, mens det er helt oppe på 65 pct. af udbuddet hos islandske RUV. Mere ensartet praksis vil formentlig kunne øge det samlede udbud.
- Samarbejdet i Nordvision skal udbygges, f.eks. gennem en udvidelse af ’Nordic 12’ (hvor broadcasterne har forpligtet sig til hvert år at producere 12 dramaserier og udveksle dem på tværs).
- Fortsat udvikling af tv-distributørernes udbud, men ikke med flere flow-kanaler i tv-pakkerne. I stedet skal broadcastere, rettighedshavere og distributører finde løsninger på, hvordan det nordiske on demand indhold bedst præsenteres på distributørernes on demand-tjenester.
- En justering af ophavsretslovgivningen, så det bliver nemmere at udveksle on demand indhold.
- Hurtig implementering det nye SATCAB2 direktiv, der bl.a. gør det enklere at klarere rettigheder for visning i andre lande end oprindelseslandet.
Rapporten kan downloades i sin helhed fra Nordisk Ministerråds hjemmeside.
