Stofa

Stofa kommer ud af 2020 med stort overskud på bundlinjen

Det Norlys ejede Stofa kommer ud med stort overskud på bundlinjen efter et 2020.  Stofas fremgang er derfor drevet af en flot kundevækst på bredbåndsområdet og en stigende efterspørgsel på højere hastigheder.

Nettoomsætning er steget med 12 procent og samtidig leverer man et driftsresultat, som er 51 millioner kroner bedre end forventet. Det skyldes blandt andet en voksende kundebase og en efterspørgsel efter betydeligt højere hastigheder sammenlignet med foregående år:

– 2020 har uden tvivl været året, hvor danskernes internetbehov er vokset til nye højder. På grund af corona har der særligt været behov for mere stabile forbindelser i de danske hjem – men vi oplever i stigende grad, at også højere hastigheder er blevet en vigtig faktor, og det kan vi tydeligt se i vores tal, fortæller Sune Nabe Frederiksen, der er adm. direktør i Norlys Digital.

Gennemsnitshastigheder er næsten tredoblet

– Tallene taler jo sit klare sprog. Hastighed er blevet en vigtig faktor, når der skal vælges internet, og det betyder også, at gamle bredbåndsteknologier som kobber oftere kommer til kort. Jeg tror, at det er én af grundene til, at vi øger vores samlede kundebase ret markant med mange tusinde i 2020.

Øgede investeringer i infrastrukturen

2020 har også budt på flere investeringer i infrastrukturen, som har gjort, at man er lykkes med at sikre større kapacitet og mere stabilitet i et år, hvor presset på nettet har været enormt.

– Er der noget, vi har mærket i 2020, så er det, at internet og tv er en livline for danskerne på højde med elektricitet. Det er et ansvar, vi tager meget alvorligt – og derfor har vi også investeret massivt i infrastrukturen i 2020 og har derigennem været i stand til at imødekomme den øgede efterspørgsel og pres på nettet, slutter Sune Nabe Frederiksen.

Kilde: Norlys presse

I samme kategori

Back to top button