Branche-NytTV-Sport Nyt

Sportssommeren 2024 bliver nok uden 4K

- derfor viser DR ikke OL i 4K

Selv om der står 4K TV i de fleste danske hjem, og sommeren byder på flere store sportsbegivenheder, så skal danskerne ikke forvente at opleve disse i den højeste billedkvalitet.

Faktisk er tendensen, at 4K er på tilbagegang. Mens der var dækning i 4K fra de seneste EM og VM slutrunder, så er der ingen EM fodbold i 4K denne sommer. OL dækning i 4K synes heller ikke at blive en mulighed.

UEFA Euro 2024 produceres ikke i 4K

UEFA Euro 2024 ingen 4KNår de gælder EM-slutrunden, så kan vi ikke pege på de danske rettighedshavere DR og TV 2 som ansvarlige for at vi ikke får turnering at se i 4K.

UEFA producerer ganske enkelt slet ikke Euro 2024 turneringen i 4K. Mens vi i Danmark fik 45 kampe i Ultra HD, fra det EM, der endte med at blive afholdt i 2021, så er det altså et rundt nul her i 2024. Fra det seneste VM i 2022 havde TV 2 Play 32 kampe i Ultra HD.

De danske kanaler får 1080i50SDR signal fra UEFA oplyser de, selv om UEFA producerer det i 1080P50 HDR. Britiske BBC sender HDR (HLG) signalet på deres kampe på BBC iPlayer.

 

OL Paris 2024

OL Paris 2024 TVOL produceres i 4K, så her er der som sådan ingen undskyldning for ikke at tilbyde 4K dækning. DIGITALT.TV har spurgt DR og TV 2, der har tv-rettighederne, om disse vil tilbyde 4K mulighed. Indtil videre så er DR vendt tilbage med negativt svar, altså at de ikke tilbyder OL i 4K.

TV 2 har heller ingen planer om at producere OL i 4K / UHD. De producerer legene i 1080i50, bekræfter de til DIGITALT.TV.

Også tv-udbyderen Allente afkræfter overfor DIGITALT.TV, at der kommer en Eurosport 4K tv-kanal hos dem, ligesom det var tilfældet ved OL i Tokyo.

Hvad med OL i 4K hos Max?

Størst chance for OL i 4K i Danmark er formentlig Max, der streamer OL på Max, og egentlig var den primære rettighedshaver på begivenheden. De valgte at sælge OL rettigheder videre til DR og TV 2, med streamer også OL selv på streamingtjenesten Max.

Efter som OL også er at finde hos DR og TV 2, så bliver OL på Max næppe det store tilløbsstykke. 4K OL dækning kunne være noget at sælge OL dækningen på Max på. Warner Bros Discovery har formentlig også adgang til at kunne levere et Eurosport 4K OL feed, hvis de ville, men siden de ikke har meldt noget ud allerede, så er chancerne nok ikke store.

Max / Warner Discovery skulle være på vej med svar på vores forespørgsel om 4K bliver en mulighed ved OL på Max.

 

Wimbledon i 4K?

Wimbledon på TV StreamingBBC viser i England alle kampe fra Centre Court i Wimbledon i 4K / HDR på deres streamingtjeneste iPlayer. I Danmark, så er det DR der har rettighederne til turneringen, men ligesom med OL i Paris så satser de ikke på 4K, så der bliver ikke noget 4K Wimbledon feed på DRTV.

 

Derfor sender DR ikke OL eller Wimbledon i 4K

DR oplyser til DIGITALT.TV, at de ikke sender hverken OL eller Wimbledon i 4K, da prisen på denne type signaler vurderes for høj i forhold til det reelt oplevede kvalitetsløft.

DR oplyser at de modtager signalet fra alle tre begivenheder i 1080i50, og herefter opskaleres det til 1080p50 på DRTV.

4K til færre og færre

Generelt så tegner 4K / Ultra HD opløsning til at være på tilbagegang lige nu, i hvert fald i forhold til, hvor mange kunder der ser det.

Streamingtjenesterne har været de primære indholdsleverandører på 4K indhold, men 4K er nu både hos Disney og senest Max gået fra at være tilgængeligt hos alle kunder, til at være forbeholdt de, der vil betale for den dyreste variant af streamingabonnementerne. Så mange kunder hos Netflix, Disney+ og Max nøjes nok med HD.

Så selv om vi får større og større fladskærme, hvor højere opløsning tilsvarende har større og større værdi, så tegner udviklingen ikke til at 4K indhold kommer ud til flere og flere nærmest tværtimod.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard