Stor sportsweekend: TV-Guide til Tour de France, VM-fodbold, Formel 1 og Wimbledon
Det er en god weekend for sportsfans. Lørdag og søndag bliver et sandt overflødighedshorn af drama, store følelser og absolut elitesport, uanset om du er til cykling, motorsport, fodbold eller tennis.
Verdens største cykelløb, Tour de France, skydes i gang i Barcelona, mens Formel 1-feltet gæster den legendariske britiske Silverstone-bane. Samtidig spidser det for alvor til ved VM i fodbold med de nervepirrende 1/8-finaler, og på Wimbledons traditionsrige græsbaner skal de afgørende billetter til turneringens anden uge uddeles.
Men hvornår skal du sidde klar i sofaen, og hvilke kanaler sender de største højdepunkter? Vi har samlet det komplette tv- og streamingoverblik over den ultimative sportsweekend lige herunder.
Tour de France-starten: Holdløb og eksplosive procenter
Tour de France 2026 åbner i den catalanske hovedstad, og favoritterne skal i aktion fra første tråd i pedalerne. Lørdag gælder det den første Tour-holdtidskørsel siden 2019. Det bliver en kuperet og teknisk affære over 19,6 km, hvor Netcompany INEOS, UAE Team Emirates og Team Visma | Lease a Bike er de helt store favoritter til at snuppe den første gule trøje.
Allerede søndag fortsætter festen med en barsk og kuperet etape, der slutter tæt på toppen af ikoniske Montjuic. Den eksplosive finale med procenter helt op til 14,7% er skræddersyet til folk som Tadej Pogačar og Mathieu van der Poel, men også Jonas Vingegaard kan blande sig på den afsluttende målbakke. Det bliver to dage med maksimal underholdning!
Se hvornår du skal se med herunder:
Henter dato...
Se vores Tour de France guide her
Formel 1 på Silverstone
Formel 1-feltet er draget mod motorsportens vugge, når det traditionsrige og lynhurtige britiske Grand Prix på Silverstone skal afgøres. Banen byder ofte på fantastiske overhalinger.
Du kan følge sprintløbet, kvalifikationen og selve løbet direkte på TV3+ og Viaplay. Se hvornår herunder
Henter dato...
Se vores komplette Formel 1 guide her
1/8 finaler i VM
Weekenden byder på maksimalt VM-drama, når de afgørende 1/8-finaler fløjtes i gang, hvor store fodboldnationer som England, Norge og Brasilien skal i aktion for at holde liv i VM-drømmen. Find ud af, hvem der booker billet til kvartfinalerne.
Se tv-oversigten for VM-kampene herunder:
Henter dato...
Se vores komplette VM fodbold guide her
Wimbledon: Hvem overlever til uge 2?
Det handler om overlevelse på det britiske græs i London. Vi har ramt den intense første weekend i Wimbledon, hvor spillerne kæmper indædt for at spille sig med over i den prestigefyldte uge 2.
Du kan følge de nervepirrende og traditionsrige opgør direkte på DR’s kanaler og via streaming på DRTV.