Branche-Nyt

Sportschef Peter Nørrelund stopper hos Viaplay

Peter Nørrelund, sportschef hos Viaplay Group, har besluttet at fratræde sin stilling efter mere end 20 succesrige år i virksomheden. Han er siden vendt tilbage – læs mere her

Nørrelund kom til Modern Times Group (MTG) i Danmark tilbage i 2003 og blev forfremmet til Group Head of Sports i 2013. Efter opsplittelsen af MTG og Nordic Entertainment Group (nu Viaplay Group) i 2018 fungerede Nørrelund som rådgiver om sportsrettigheder for Anders Jensen, Viaplay Group President og CEO, og har været Sportschef siden 2020.

Nørrelund fratræder i løbet af april, men vil stå til rådighed for virksomheden i hele sin opsigelsesperiode. Anders Jensen påtager sig ansvaret for Viaplay Sport, indtil en afløser eller revideret organisationsstruktur præsenteres.

Reaktioner fra pressemeddelelse:

Anders Jensen, Viaplay Group President and CEO: “Peter har været medvirkende til Viaplays succes på tværs af 11 europæiske markeder. Efter en lang og succesfuld tid hos os, er det helt naturligt, at Peter nu ønsker at forfølge nye faglige udfordringer, og vi ønsker ham alt det bedste.”

Peter Nørrelund: ”Jeg er taknemmelig for at have været del af så fantastisk en rejse over de sidste to årtier. Jeg kan ikke tænke på en medievirksomhed, der bevæger sig hurtigere eller er mere innovaitv. Og de dynamiske lanceringer i nye markeder de seneste år har været den mest spændende del af mit professionelle liv. Nu er det tid til at prøve noget andet, og jeg forlader Viaplay Sport i god form og klar til næste fase.”

Kilde: Viaplay Group presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard