Sony lover opgradering til HDMI 2.0 på Ultra HD TV
Sony bekræfter, at det BRAVIA X9 4K LED-tv, der allerede er lanceret, vil komme til at understøtte det helt nye HDMI 2.0 (High Definition Multimedia Interface).
En online firmware-opdatering vil i slutningen af 2013 opdatere de anmelderroste Ultra HD-tv, så de kan vise signaler i 4K (3840 x 2160) 60p. BRAVIA X9-serien har indtil nu kunnet håndtere 4K-indhold i frame rates på op til 30p. Den gratis opdatering til X9 – som fås i både 65″ og 55″ – vil fremtidssikre tv’ene, så de vil kunne modtage og vise fremtidens 4K-indhold med op til 60p via HDMI-kablet.
HDMI 2.0, der blev offentliggjort af HDMI Forum på IFA, er den seneste version af det AV-interface, der forbinder HD-tv, digitalkameraer, videokameraer, Blu-ray™-afspillere, pc’er, spillekonsoller, hjemmeunderholdningssystemer og andre enheder. Den forhøjede båndbredde på HDMI 2.0 understøtter højere opløsning og frame rates på video samt en masse andre forbedringer.
I slutningen af 2013 vil 84″ BRAVIA 84X9005 også kunne opgraderes til HDMI 2.0 via en fabriksopgradering.
Opgradering af 84X9000 til den seneste HDMI 2.0-specifikation vil kræve servicebesøg. Sony vil tilbyde en serviceopgradering til ejere af dette tv fra slutningen af 2013.