Branche-Nyt

Snart kan danskerne også Uppleva Ikeas tv møbel

Ikea Smart TV UpplevaOprindeligt skulle Ikeas Uppleva have været lanceret i Danmark den 1. oktober 2012, men denne måtte udskydes, da produktionen ikke kunne følge med. Nu meddeler Ikea så, at den nye medieløsning bliver lanceret i Danmark den 22. januar.

Fra denne dato kan Uppleva købes i de fem danske Ikea-varehuse, og selskabet fortæller, at medarbejderne er blevet uddannet til at kunne rådgive og vejlede om tv-produktet.

Uppleva omfatter et LED Smart TV i fire forskellige størrelser – 46, 40, 32 og 24 tommer – og et 2.1 lydsystem med trådløs subwoofer og adgang til internettet. Som en integreret del af medieløsningens tilhørende møbel er der en indbygget CD/DVD/Blu-ray afspiller. Medieløsningen fås i højglans sort og hvid. Bestemt ikke noget at falde på halen over for de mere kræsne men tilsyneladende har Ikea’s løsning alligevel et publikum.

Prisen afhænger af den valgte kombination af reol og tv. En Bestå/Uppleva reol med 40-tommers tv koster således 10.747 kr., mens en Bestå/Uppleva tv-bænk med skærm i samme størrelse sælges for 8.427 kr.

Kilde: ComOn


Få 12 måneder til 8 måneders pris - Spar over 33% rabat på årsabonnement! SkyShowtimeAnnonce

I samme kategori

Back to top button