Branche-Nyt

Smartphones fuldender vores tv-oplevelser

Telia tvFjernbetjeningen i den ene hånd og en smartphone i den anden er ved at blive dagligdag, når vi ser fjernsyn. En ny undersøgelse fra Telia Trends viser, at for de fleste er det ikke længere nok at læne sig passivt tilbage i sofaen og se en film eller serie. To ud af tre finder yderligere information om programmer og skuespillere, mens de ser tv.

Telias nyeste Trends-undersøgelse er foretaget i otte lande med 4.699 respondenter. Og den nyeste trend er tydelig – smartphones har fået en større rolle for vores tv-oplevelser. Nye teknologier har forandret os fra passive til aktive tv-seere. Smartphonen er vores foretrukne valg, når vi skal finde information om tv og film, men også tablets og laptops bruges flittigt.

Finnerne er mistroiske, danskerne er godtroende

Finnerne er de mest mistroiske i undersøgelsen, som viser, at tre ud af ti finner regelmæssigt tjekker tvivlsomme fakta, når de ser tv. Sammenlignet med finnerne, er danskerne mere godtroende, og kun hver tiende dansker har trang til at tjekke tv-fakta. Danskerne bliver derimod mere aktive, når det handler om at finde yderligere information om skuespillere og sportsresultater, hvor hver fjerde aktivt søger disse informationer, mens de ser fjernsyn.

Mindre afhængige af tv’et

Undersøgelsen viser desuden, at vi i stigende omfang vil se film og serier på flere forskellige platforme. Danskerne mener nemlig, at en funktion, som tillader dem at overføre, hvad de ser i fjernsynet til andre platforme som fx smartphone, tablet eller laptop, vil være det, som vil tilføre deres tv-oplevelser mest værdi.

”Vi ser en tydelig tendens, hvor smartphones er med til at forøge glæden ved at se en film eller serie. Vi er ikke længere passive seere, men søger aktivt efter flere informationer om det program, vi ser. Danskerne er også meget åbne for muligheder for at øge interaktionen med officielle applikationer for tv-shows. En ud af tre efterspørger allerede apps, hvor de kan læse og interagere mere med deres yndlings-programmer og -serier,” siger privatkundedirektør hos Telia Mobil, Christoph Nørgaard.

Digitale løsninger forbedrer oplevelsen

Hvis noget skal gøre en tv-oplevelse bedre, skal det helst være digitalt. 80 pct. af de adspurgte i undersøgelsen foretrækker en digital form for supplement til deres tv-oplevelse som fx officielle apps fra deres favorit tv-serier og film. Dermed er den gammeldags, trykte tv-guide dømt ude – kun én procent af danskerne mener, at en printet tv-guide tilfører ekstra værdi.

Telia TV-kunder (IPTV via fast bredbånd) har  i dag adgang til to apps. Med den ene app, ”Telia TV Record”, får forbrugeren en komplet og overskuelig tv-guide, hvorfra man kan sætte sin tv-harddiskoptager til at optage sine yndlingsprogrammer fra mobilen, fx når man er på farten og væk fra hjemmet. Den anden app, ”Telia TV Remote”, fungerer som en fjernbetjening med en nem og indbydende brugerflade, der fuldt og helt kan erstatte den traditionelle fjernbetjening.

Streaming vinder frem

Danskerne foretrækker stadig det klassiske tv, men med de mange muligheder inden for streaming, vinder smartphones og laptops stadig mere indpas. Næsten hver femte dansker ser film og serier på deres smartphones eller laptops.

”Når vi fordeler vores tv-oplevelser ud på flere forskellige platforme, tillader det os at være mere mobile. Nu er man ikke længere bundet til sofaen, hvis man vil se den nyeste film eller serie. Det er denne udvikling, vi nu ser hos danskerne, som i stigende grad udnytter mulighederne for streaming i 4G-netværket med tjenester som Netflix og Telia Film,” siger Christoph Nørgaard.

Om undersøgelsen

Telia Trends er en global applikation til mobile enheder. Trends-applikationen er en ny måde, hvorpå Telia kan indgå i dialog med forbrugerne og på samme tid se nærmere på nuværende og fremtidige trends inden for telekommunikation.  Igennem fire surveys, med hver deres hovedtema og forskellige supplerende spørgsmål, vil Telia Trends gøre det muligt at bringe flere relevante og tidssvarende trendanalyser i løbet af året. Telias moderselskab, TeliaSonera, har lanceret applikationen i otte lande og er tilgængelig til iOS og Android.  Den ovennævnte undersøgelse har haft 4.699 respondenter fra otte lande; Danmark, Norge, Sverige, Finland, Spanien, Kasakhstan, Estland og Litauen. Heraf var 1.124 danskere.

Kilde: Telia

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard