Smart Home produktnyt

Smart Home i fokus: Sådan bruger du temperatur og luftfugtighedssensorer

Det er lettere end nogensinde at gøre dit hjem smart. Det gør det muligt at overvåge og styre mange af husets funktioner og elementer via en central enhed eller app. Et oplagt element i et Smart Home er temperatur- og luftfugtighedssensorer, som giver dig mulighed for at overvåge dit hjems miljø og justere det for at sikre det bedst mulige indeklima. Denne artikel tager et kig på et par stykker af slagsen, hvordan de fungerer, og hvad du kan bruge dem til.

Hvad kan Smart Home temperatur og luftfugtighedssensorer bruges til?

Temperatur- og luftfugtighedssensorer er typisk små, trådløse enheder, der kan monteres stort set overalt i dit hjem. De måler temperaturen og luftfugtigheden, og der er ofte tale om Zigbee enheder, der sender dataene til din Zigbee gateway, og derfra kan du tilgå informationen på din Smartphone og f.eks. spørge Google Home om temperaturen i et rum via taleassistent.

Temperatur- og luftfugtighedssensorer er oplagte at bruge i forbindelse med andre smart home enheder i dit hjem. De kan hjælpe med at overvåge luftfugtigheden og f.eks. starte en affugter for at forhindre skader på boligen eller ejendele, f.eks. fugtskader.

Sensorer kan fungerer med en række platforme, herunder Google Home og Apple HomeKit, men i forhold til platforme og få forskellige smart home enheder til at tale sammen, så kan det blive udfordrende.

To forskellige eksempler på Smart Home temperatur og luftfugtighedssensorer

Jeg har konkret testet to kombinerede temperatur og luftfugtighedssensorer. Begge er baseret på Tuya Smart Home-platformen, som aktuelt er den jeg har valgt at holde mig til i forhold til produktvalg. Det gør, at jeg er sikker på, at enhederne vil fungere og kunne “tale sammen med” mine andre smart home produkter.

tuya temp luftfugtighedssensor med displayHar du brug for en sensor med display, så kunne modellen her været et bud. Det er en lille kompakt sag som måler 40×13mm, så du skal altså ret tæt på for at aflæse det. Den drives af et CR2450 batteri.

Jeg gav omkring 110 kr. for den på Aliexpress, der hvor jeg købte den, ser den dog ud til ikke at være til salg længere.

tuya temp luftfugtighedssensorDen anden model jeg har erfaring med er ovenstående uden display. Den måler 37×11.6mm og leveres med selvklæbende pude.

Den drives af et CR2450 batteri, og jeg gav omkring 48 kr. for den på Aliexpress

Sådan ser de to modeller ud i Smart Life app’en

Tuya Smartlife app sensorer visning

Der er lidt forskel på, hvordan de to modeller vises umiddelbart i Smart Life app’en. Ved måleren med display kan der aflæses de aktuelle værdier direkte fra oversigtsskærmen i app’en, mens man for de små sensorer uden display, skal ind under hver enkelt enhed for at aflæse værdier for temperatur og luftfugtighed.

Tuya Smartlife app sensorer detaljevisning

Der er også lidt designforskel på detalje skærmene. Man kan gå ned og kigge på statistik på dag, måned og år, så du altså kan følge værdierne og længere tid.

Du kan sætte op, så du får en notifikation, såfremt temperatur eller luftfugtighed rammer en specifik værdi eller opsætte scenarier med dine andre enheder i dit Tuya smart home.

Tuya Smartlife app sensorer scenarie eksempel

F.eks. kunne du tænde for en smartstikkontakt, når en given luftfugtighed overskrides og dermed tænde for en affugter.

Temp luftfugtighedssensor Google Hub

Jeg kan spørge min Google Hub skærm om temperatur og luftfugtighed og få svar retur. På selve skærmen vises der dog kun en værdi i forhold til luftfugtighed.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard