Sky’s Formel 1 kanal er startet
Sky’s dedikerede Formel 1 kanal lanceres fredag aften kl. 21:00 dansk tid. Dermed lyder startskuddet til en ny tv-virkelighed for de britiske seere, der ønsker at se alle løb live. Det er nemlig ikke længere via BBC at Formel1 fans kan få den fulde Formel1 oplevelse, men hos på betalings-tv udbyderen Sky. Dermed må danske seere med parabol på 28,2 øst også vinke farvel til det et komplet gratis alternativ til TV3+, som ellers har været en mulighed de sidste sæsoner via BBC.
Stadig gratis Formel 1 på TV
Alt håb er dog ikke ude hverken for de britiske seere der kun har råd til at se BBC eller danske parabol parabolejere for den sags skyld, for BBC har fortsat Formel1 på programmet omend de ikke længere må sende alle løb live. Denne rettighed sidder Sky på nu.
De løb/kvalificeringer BBC sender live i 2012 er:
- 15 April: China
- 13 May: Spain
- 27 May: Monaco
- 24 June: Europe
- 8 July: Britain
- 2 September: Belgium
- 23 September: Singapore
- 14 October: Korea
- 4 November: Abu Dhabi
- 25 November: Brazil
På BBC dækkes Formel1 fortsat af Jake Humphrey som vært, der sammen med Eddie Jordan og David Coulthard guider seerne, mens Ben Edwards fungerer som kommentator.
De øvrige løb dækkes forskudt med highlight programmer enten 90 minutter eller 2 timers sammendrag.
Sky tilbyder naturligvis sin nye Formel1 kanal i HD, og kanalen vil udover Formel1 løb og reportager også omfatte magasinprogrammer med mere.
Første Formel1 løb er i Melbourne Australien 18. marts. I Danmark dækkes Formel 1 på TV3+, og har du tyske RTL er det også en mulighed for at se med.
Kilde: Pocketlint / BBC