Branche-Nyt

Skal danske film hurtigere på nettet?

dansk filmDårlig filmøkonomi kan afhjælpes ved at streaming/on demand tjenesterne hurtigere får adgang til nye danske film, mener Det Danske Filminstitut. Tanken er at få en kreds af digitale aktører som YouSee, Boxer og Viaplay til at give et fast bidrag til dansk film hvert år mod til gengæld at få lov at vise filmene tidligere.

Hvor der i dag går 4 måneder fra biografpremieren, før en dansk biograffilm kan udkomme på DVD og Video On Demand, så lægges der op til at gøre den periode kortere. Det mest vidtgående forslag går på at de danske film skal komme ud samtidigt i Biografen, på DVD og online.

Ventres kulturordfører Michael Aastrup Jensen mener godt, at nogle danske film kan komme samtidigt i Biografen og on demand. – Hvis en dansk film kun går en uge i biograferne, er det jo tåbeligt at vente fire måneder, før den kan ses andre steder. Derfor mener jeg sagtens, at mindre danske film kan få premiere på nettet og i biograferne samtidig, siger han til DR Kultur.

Også Enhedslistens kulturordfører Jørgen Arbo-Bæhr er positiv over for Filminstituttets forslag. Dog mener han ikke, at holdback-perioden fuldstændig skal fjernes.

– Jeg mener, at en holdback-periode på 30 dage ville være fint. Biograferne tjener langt de fleste penge på filmene i starten, og det skal de stadig have mulighed for, siger Jørgen Arbo-Bæhr.

Mediedirektør i TDC og YouSee Ulf Lund ser positivt på idéen om hurtigere netpremiere på danske film. – Det vil være med til at skabe noget af den vækst, som dansk film efterspørger og hvis vi kan finde den rigtige balance, vil jeg ikke udelukke, at vi vil bidrage til finansieringen af dansk film. Men det bedste, der kan ske, er, at det lykkes os at skabe så meget ekstra omsætning, at det genererer den nødvendige vækst til branchen, siger han til Politiken.

Brancheforeningen Danske Biografer ser ikke positivt på idéen her er man ikke i tvivl om at en kortere holdback-periode vil betyde færre mennesker i biografen.

Kilde: DR, Politiken

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard