
Juni byder på en række muligheder for at starte på en helt ny serie. Opleve bland andet Pierce Brosnan, Tom Hardy og Hellen Mirren i den nye Guy Ritchie serie Mobland på SkyShowtime. Lene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen har hovedrollerne i den nye TV 2-dramaserie ‘Danefæ’.
Der er mange flere nye serier i juni 2025, tjek hele oversigten herunder.
Nye serier der starter i juni 2025 – Oversigt

09:03
Læs omtale
Apple TV+ har netop løftet sløret for traileren til deres nyeste komedieserie, Stick, hvor Owen Wilson indtager hovedrollen og fungerer som executive producer. Serien, skabt af Jason Keller, består af 10 episoder og får global premiere den 4. juni med de første tre afsnit. Derefter udkommer en ny episode hver onsdag frem til den 23. juli.
I Stick spiller Owen Wilson karakteren Pryce Cahill, en tidligere professionel golfspiller, hvis karriere sluttede brat for 20 år siden. Efter en mislykket ægteskab og et fyringsbrev fra sin stilling i en sportsbutik i Indiana, beslutter han sig for at satse alt på den 17-årige golfsensation Santi (Peter Dager). Serien beskrives som en hjertevarm komedie om en sammensat familie og deres relationer, alt sammen sat i en golfverden, som aldrig før er blevet skildret på denne måde.
Foruden Owen Wilson og Peter Dager rummer ensemblet også kendte navne som Marc Maron, Mariana Treviño, Lilli Kay, Judy Greer og Timothy Olyphant. Derudover vil golfstjerner som Collin Morikawa, Keegan Bradley, Max Homa og Wyndham Clark gøre gæsteoptrædener, sammen med anerkendte sportskommentatorer Jim Nantz og Trevor Immelman. Også golfinfluencere som Matt Scharff, Brad Dalke og Garrett Clark fra Good Good samt golfentusiasten Dan Rapaport vil være at finde i serien.
Serien er instrueret af Valerie Faris og Jonathan Dayton samt David Dobkin, Jaffar Mahmood, M.J. Delaney og John Hamburg. Bag produktionen står også navne som Ben Silverman, Guymon Casady, Howard T. Owens og Rodney Ferrell.

00:05
Læs omtale
Shades fortæller historien om en karismatisk og anerkendt psykiater, der inviterer seks af sine mest komplekse patienter til en afsidesliggende vingård. Her vil han anvende sin berømte behandlingsmetode, kendt for sin høje succesrate blandt de mest udfordrede tilfælde. Men efter en usædvanlig og ceremoniel vinsmagning tager begivenhederne en uventet drejning med en skæbnesvanger afslutning. Da en intuitiv politiefterforsker tager sagen op, afdækkes de dybe traumer, patienterne bærer på – og sandheden kommer frem
De tre første afsnit kan streames eksklusivt på SkyShowtime fra den 5. juni med nye afsnit ugentlig

09:00
Læs omtale
Ny Netflix serie baseret på Jane Harper’s bestseller bog.
For 15 år siden splittede tabet af tre unge mennesker denne søvnige kystby. Nu roder en ung kvindes mystiske død op i fortiden.

00:05
Læs omtale
Den verdensberømte instruktør Guy Ritchie er tilbage med en ny, stjernespækket krimiserie, MobLand, som får eksklusiv premiere på SkyShowtime den 9. juni. Serien lover action, intriger og magtkampe i en global kriminel underverden.
En stjernespækket rolleliste
MobLand byder på en imponerende samling af skuespillere. I spidsen står Pierce Brosnan (Die Another Day), der spiller overhovedet for en organiseret kriminel familie, som kæmper om magten i et netværk af global kriminalitet. Serien har også Tom Hardy (Venom: The Last Dance, The Bikeriders), Helen Mirren (1923), Paddy Considine (House of the Dragon), Joanne Froggatt (Downton Abbey), Lara Pulver (Da Vinci’s Demons), Anson Boon (Pistol), Mandeep Dhillon (CSI: Vegas), Jasmine Jobson (Top Boy), Geoff Bell (Top Boy), Daniel Betts (Gentleman Jack), Lisa Dwan (Bloodlands) og Emily Barber (Industry).
Mobland – det handler den om
Serien dykker ned i en kompleks og brutal verden af organiseret kriminalitet, hvor magtkampe og intriger udspiller sig på tværs af landegrænser. Med Guy Ritchies karakteristiske stil og et stærkt cast lover MobLand at levere intens action, skarpe dialoger og en medrivende historie.
Serien er skabt i samarbejde med MTV Entertainment Studios og 101 Studios og distribueres af Paramount Global Content Distribution. Executive producers tæller blandt andre Guy Ritchie, Tom Hardy, Keith Cox, Nina L. Diaz, David C. Glasser, Jez Butterworth, Ronan Bennett, Kris Thykier, Ivan Atkinson, Dean Baker, Ron Burkle, David Hutkin og Bob Yari.

06:00
Læs omtale
DR vender tilbage til Tidsrejsen universet med Tidsrejsen – Arven efter Drago i juni.
I ’Tidsrejsen – Arven efter Drago’ forsøger Holly at finde tilbage til en normal hverdag i 2025 efter sine vilde oplevelser med tidsrejser. Men freden varer ikke længe. En dag dukker Laurentius – tidligere fyrstesøn og nu omvandrende gøgler – op fra middelalderen med en desperat bøn om hjælp. En magtsyg ærkebiskop truer hans far, og konsekvenserne kan blive katastrofale.
Som om det ikke var nok, opstår der i tidsrejsekaosset en dobbeltgænger af Laurentius – en charmerende, men potentielt farlig version med egne planer. Holly og Laurentius må nu navigere gennem en verden af onde intriger, skarpt bevæbnede riddere og et dystopisk Dragør, hvor børns frie vilje er forbudt.
Med på rollelisten er blandt andre Julian Brix, Lærke Krabbe de Waal, Caspar Phillipson, Rasmus Hammerich, Youssef Wayne Hvidtfeldt, Kristian Gintberg, Marie Askehave og Laura Bro
Der er 8 afsnit i alt som DR beskriver som følger:
Fyrstesønnen, som blev en nar (1:8):
Laurentius udlever sine gøglerdrømme, men gøglerlivet er ikke altid en dans på roser. Han må derfor bryde ind på borgen hos sin fader, Fyrst Drago, for at “låne” lidt guldmønter, men det går ikke helt som planlagt. Laurentius er nemlig ikke den eneste ubudne gæst på borgen. Imens forsøger Holly at få nye venner – måske med lidt hjælp fra tidsrejse-magien?
Fætter Laurentius (2:8):
Holly er til sleep over hos Pi, men pludselig får de besøg af hendes… fætter? Fra Middel…fart? Laurentius har brug for Hollys hjælp til at befri sin far, der er taget til fange af den onde Biskop Peder. Holly er skeptisk for at skulle tilbage til middelalderen, men hvad gør man ikke for sin familie?
Den sorte rytter og listetyven (3:8):
Laurentius og Holly skal redde gyroen ud af Biskop Peders hænder, men de kan ikke gøre det alene. Derfor må de hente hjælp fra gamle venner; en listetyv og Den Sorte Rytter. Det er dog ikke en smal sag, når man, som Laurentius, har brændt lidt broer på sin vej. I mellemtiden kæmper den onde Biskop Peder med at få krammet om den landflygtige Fyrst Drago – måske Laurentius’ dobbeltgænger kan være behjælpelig?
Hollys plan (4:8):
Vores fire helte skal snige sig uset ind på Biskop Peders borg, og det er ikke umiddelbart en nem opgave, da den er tæt bevogtet af riddere. Heldigvis er de fire til sammen mestre i at fægte, stjæle og lægge planer. Og måske det skrammel, Laurentius har medbragt fra nutiden, slet ikke er så ubrugeligt endda?
Den store åbenbaring (5:8):
Biskop Peder og Laurentius’ dobbeltgænger lander i Dragør i år 2025, og biskoppen er svært forfærdet over de forandringer, han oplever. Tilbage i middelalderen er Django er hårdt såret og skal have hjælpe til at blive rask. Heldigvis har Sculabia hørt om en heks med helbredende kræfter, men hvorfor genkender heksen Laurentius?
Ven eller fjende? (6:8):
Biskop Peder har startet en inkvisition, og alle der går imod ham, bliver straffet hårdt. Med hjælp fra gyroen har han fået selv kongen over på sin side, og Laurentius’ dobbeltgænger ser ud til at trives i det onde selskab. I heksens hus overhører Sculabia en samtale, og pludselig bliver hun i tvivl – hvis side er den rigtige Laurentius egentlig på?
Pave Peders evige rige (7:8):
Vores fire helte er fanget i nutiden, hvor Abbedissen og Tjener Frans styrer Dragør Skole med hård hånd. Holly skal bruge hjælp fra sine klassekammerater, men de genkender hende ikke. Hvordan kan hun få dem til at huske? Imens er Biskop Peder i middelalderen ved at tilrane sig al magt for tid og evighed – når vores helte tilbage i tide til at stoppe hans onde planer?
Sandhedens time (8:8):
Biskop Peder vil brænde Fyrst Drago og Hertug Sculabia på bålet som straf for deres illoyalitet. Heldigvis har vores helte andre planer, men kan de både nå at redde bålet fra at brænde og samtidig sikre gyroen, så Holly kan vende tilbage til nutiden? Sandhedens time er inde.
Alle otte afsnit kan ses den 14. juni klokken 06:00 på DRTV. Der vises to afsnit på DR1 samme dato kl. 20:00

20:00
Læs omtale
Lene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen har hovedrollerne i den nye TV 2-dramaserie ‘Danefæ’.
Danefæ – det handler den om
Vi møder det arkæologiske power-couple Ester (Lene Maria Christensen) og Michael Toksvig (Anders W. Berthelsen) på deres sølvbryllupsdag. Hun har altid stået i skyggen af sin mand og arbejder på et lille, fynsk vikingemuseum, mens han er direktør for Nationalmuseet og Danmarks mest anerkendte arkæolog.
Da Ester gør et banebrydende fund, der viser sig at være et tusind år gammelt mordmysterie, spidser tingene til. Fundet kan potentielt ændre danmarkshistorien og være en bombe under Michaels store udstilling på Nationalmuseet om Harald Blåtand. Et opgør er uundgåeligt, og Ester vælger at kæmpe for sin sag i stedet for at stå i baggrunden, som hun plejer.
Serien er på seks afsnit og har premiere 15. juni.
Et originalt værk
– ‘Danefæ’ forener på original vis et fascinerende mordmysterie fra vikingetiden med et nutidigt drama, da en dramatisk arkæologisk opdagelse truer med at omskrive historien og sætte både hovedpersonernes forhold og hele nationens selvforståelse på spil. Vi bliver i bogstavelig forstand taget med ned i vores allesammens fælles historie, hvor ligestillingsdebatten og gamle, indgroede magtstrukturer på underholdende vis bliver gjort relevante gennem konflikten mellem de to hovedpersoner. Og det gør ‘Danefæ’ til en fascinerende fortælling i en original arena, som vi glæder os meget til at præsentere for danskerne, siger Marlene Billie Andreasen, senior executive producer på TV 2.
Ud af sin mands skygge
Seriens hovedforfatter, Lars K. Andersen, siger:
– Historien om Ester handler om et menneske, der langt om længe skal stå ved, hvem hun er, og tage sig selv alvorligt. Det har dog omkostninger for Ester at træde ud af sin mands skygge og kæmpe for det, hun tror på, da hun kommer på sporet af et fund, der potentielt kan ændre hele den danske selvforståelse. Min ambition er at lave en serie, der siger noget om at være menneske i den tid, der er lige nu, om vores land og den historie, vi er rundet af.
– ‘Danefæ’ er en varm og underholdende fortælling, der i sin kerne handler om et ægteskab, der ændrer sig fuldstændigt. Samtidig byder serien på et nyt blik på vores fælles historie, og vi inviterer bogstaveligt talt danskerne med ind – og ikke mindst med ned – i den fascinerende proces, det er at grave i fortiden, siger seriens producere, Stinna Lassen og Claudia Saginario fra Uma Film.
Mere om hovedrollerne
ESTER (Lene Maria Christensen)

Ester er 52 og deltids-arkæolog. Hun er ansat på det lille fynske vikingemuseum, Ladby, hvor hendes primære opgave er at registrere de mange hundrede detektorfund, der kommer ind. Det er hun i virkeligheden overkvalificeret til, men Ester har aldrig forstået at møve sig frem. Hun gør tingene i sit eget tempo. Hun er tæt med sønnen Storm, men knap så meget med datteren Liva, der af sind ligner sin far. Ester mødte sin mand, Michael, på studiet, og de er hinandens modsætning. Hun er indadvendt og grundig, han er udadvendt og generaliserende. Ester har været hans evige hjælper i forhold til udstillinger på Nationalmuseet, hans bøger og afhandlinger og opgaverne i hjemmet. Men nu er hun klar til at ændre tingene, for gennem de seneste år har hun brugt hver ledig time til at forberede et stort fynsk udstillingsprojekt om virkelighedens vikingetid, ikke med fokus på de voldelige togter men i stedet på de almindelige mennesker. Alt er klar til, at Esters liv og karriere tager et kvantespring.
MICHAEL (Anders W. Berthelsen)

Michael Toksvig er 57 og direktør for Nationalmuseet. Han er arkæolog ligesom Ester, men der stopper deres ligheder også. Michael er berømt som hele Danmarks Mr. Viking, en elsket mediepersonlighed, som har populariseret vikingetiden til hele befolkningen. I deres unge år var Michael og Ester rundt på en del udgravninger rundt omkring i verden. Det var her, parret grundlagde deres arbejdsfællesskab, hvor Ester, ud over at passe børnene, stod for research og arbejdet med kilderne, og Michael var den, der vinklede, rettede det endelige arbejde til og lagde navn til et voksende antal anerkendte afhandlinger og bøger. Michael elsker Ester højt og ved vel knapt, hvad han skulle stille op uden hende. På Nationalmuseet leder og fordeler han, er i tæt kontakt med kulturministeren og holder skarpt øje med sin souschef, Christian Svendsen, der er producent på den store, prestigefyldte Harald Blåtand-udstilling, som snart skal åbne.
LIVA (Fanny Leander Bornedal)

Liva er 24 og Ester og Michaels ældste barn. Hun har studeret til landskabsarkitekt og har de seneste år kæmpet for at få en permahave op at stå på Østfyn. Livas tidlige opvækst i forskellige lande, hvor hendes forældre var på udgravning, har givet hende et globalt sind – og et engagement i klimakampen. Hun er tæt knyttet til sin far, som hun deler temperament og ærgerrighed med. Men hun er endnu for meget oppe i hovedet og for lidt nede i kroppen til, at hun har fået sin permahave til at løbe rundt. Det er til dels hendes egen fejl. Hendes tendens til solorytteri har jaget de andre, der oprindelig var med til at grundlægge haven, væk for længst. Nu har hun ryggen mod muren økonomisk set, men hun er af natur optimist ligesom sin far og overbevist om, at hun har tiden på sin side.
STORM (Carl Tange)

Storm er snart 17 og står over for sin 10. klasses-eksamen på en efterskole i Nordjylland. Han blev sendt på efterskole for at forbedre en ikke særligt prangende afgang fra 9. klasse – og for at komme væk fra et lidt bekymrende hashmisbrug sammen med skatervennerne i Nyborg. Modsat sin storesøster er Storm ordblind og mere kreativ end boglig. Han slår sig på sin fars akademiske værdier og lidt buldrende maskulinitet, men stortrives sammen med sin mor. Selv om han egentlig er langt mere åben og livlig end Ester, har de et tæt forhold. Langt hen ad vejen er han emotionelt forkælet, men han er også svær ikke at holde af. Han er charmerende og sødmefuld og sjov.
BITTEN (Birthe Neumann)

Bitten er 77 og tidligere købmand. Hun havde en butik ved hovedvejen ovre i Ullerslev, først sammen med sin mand, men efter hans død alene. Der har været en del mænd i tidens løb, men der er ikke nogen, der skal bestemme over Bitten. Hun er slagfærdig og temmelig bramfri, men hendes egentlig ret grove kommentarer er også rundet af et fynsk sind, så man skal ikke lægge så meget i det. Andet end at hun et eller andet sted altid mener, hvad hun siger. Hun er glad for, at Ester og Michael kom hjem til Fyn og bosatte sig. Hun er virkelig glad for Michael, som hun kan slappe af med. Det er værre med Ester. Hende har Bitten aldrig forstået. Hun var da dygtig i skolen, mere end dygtig, men hun var også underlig og altid alene med sine bøger. At det alligevel er gået så godt for Ester, tilskriver Bitten svigersønnens indflydelse. Hun priser sig lykkelig for, at Michael kom ind i Esters liv.
Optaget flere steder i Danmark
Ud over Lene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen medvirker blandt andre Birthe Neumann, Fanny Leander Bornedal, Carl Tange, Petrine Agger, Jakob Cedergren, Tina Gylling, Youssef Hvidtfeldt med flere.
Lars K. Andersen er hovedforfatter på ‘Danefæ’, og serien bliver instrueret af Dagur Kári. De seks afsnit er optaget flere steder i Danmark – i Jylland (Jelling), på Fyn (Ladby ved Kerteminde, Syddansk Universitet samt Nord- og Østfyn) og på Sjælland (Fredensborg og Nationalmuseet) og produceres for TV 2 af Uma Film ved producerne Stinna Lassen og Claudia Saginario. Marlene Billie Andreasen er TV 2 senior executive producer, og serien er støttet af Public Service Puljen/DFI, FilmFyn samt Nordisk Film & TV Fond.

06:00
Læs omtale
Kriminalassistent Ember Manning mistænker, at en gerningsmand er på spil og går efter mindreårige piger. Hun begynder samtidig at reflektere over aldersforskellen mellem hende selv og hendes nyligt afdøde mand.”
Afsnit beskrivelser:
Episode 1:
Kriminalbetjenten Ember kaldes ud til åstedet for en brandstiftelse. Efterforskningen bringer Ember i kontakt med en mindreårig, gravid pige. Snart får hun mistanke om, at den unge kvinde har været sammen med en noget ældre mand. Da Ember får at vide, at manden er en serieforbryder, der krænker mindreårige piger seksuelt, bliver det en sag, der ripper op i den unge politikvindes fortid.
Episode 2:
Ember er chokeret efter sit fund. Hun tilbyder podcasteren Riz at hjælpe med at efterforske sagen om den forsvundne Amy Knightly. Ember ønsker at finde ud af, hvem Riz’ hemmelige kilde er.
Episode 3:
Ember er i chok efter fundet af liget i søen. Samtidig ved hun, at det kun er et spørgsmål om tid, før hendes kolleger finder de belastende telefonbeskeder. Nu forsøger hun at finde ud af, hvem der er far til Mirandas barn. Kan det føre hende til morderen?
Episode 4:
Ember bliver suspenderet. Ikke nok med det. Hun må også se i øjnene, at hun måske har været gift med en morder. Men Hannah kan ikke tro, at hendes far har slået nogen ihjel. Og hun bønfalder Ember om at blive ved med at efterforske sagen.

06:01
Læs omtale
Ny newzealandsk krimiserie om efterforskeren Anais Mallory, der vender hjem til Queenstown, hvor hun står over for en række opsigtsvækkende mord. Samtidig bliver hun tvunget til at konfrontere sin egen fortid og finde sandheden bag sin søsters mystiske død.

00:00
Læs omtale
Efter et offentligt sammenbrud vender skuespilleren Harley Carter (Jerry O’Connell) tilbage til sin hjemby. Med sin erfaring fra skuespil forsøger han nu at opklare virkelige forbrydelser.

00:04
Læs omtale
Dette karakterdrevne originale drama byder på et stjernespækket ensemble og forener en kompleks politiefterforskning med elementer af skræmmende folkegys i et øsamfund præget af en isoleret og særpræget livsstil – der startede under en lockdown for 100 år siden. Den skarpe, pligtopfyldende og regelrette politibetjent Grace Narayan havde en lovende karriere i storbyen, indtil hun blev sendt i en slags “strafudstationering” til den lille og forældede ø St. Jory. Konfronteret med den glemte og uopklarede sag om den forsvundne teenagedreng Cai opdager Grace hurtigt, at hun må kæmpe med knappe beviser, pudsige lokale karakterer og øens mærkelige historie for at afdække sandheden. Enhver kan være mistænkt, og i et samfund, hvor en uskreven lov hersker, bliver Graces kompromisløse tro på retfærdighed og principper sat på den ultimative prøve.

09:02
Læs omtale
Prime Video har offentliggjort de første billeder fra mysteriethrilleren We Were Liars, der er baseret på E. Lockharts bestsellerroman. Alle otte afsnit vil være tilgængelige den 18. juni 2025 på Prime Video.
We Were Liars – det handler den om
We Were Liars følger Cadence Sinclair Eastman og hendes tætte vennegruppe, kaldet Liars, gennem deres sommereskapader på hendes bedstefars private ø i New England. Sinclair-familien bliver betragtet som amerikansk adel – kendt for deres skønhed, ”old money” og stærke familiebånd. Men efter en mystisk ulykke, der for altid forandrer Cadences liv, begynder det at stå klart, at alle – selv hendes elskede Liars – bærer på hemmeligheder.
Med ”the Liars” i hovedrollerne: Emily Alyn Lind som Cadence Sinclair Eastman, Shubham Maheshwari som Gat Patil, Esther McGregor som Mirren Sinclair Sheffield, Joseph Zada som Johnny Sinclair Dennis; sammen med Caitlin FitzGerald som Penny Sinclair, Mamie Gummer som Carrie Sinclair, Candice King som Bess Sinclair, Rahul Kohli som Ed Patil og David Morse som Harris Sinclair.
Serien er skrevet og produceret af Julie Plec (The Vampire Diaries, Legacies) og Carina Adly MacKenzie (Roswell, New Mexico, The Originals), som begge fungerer som showrunnere. Emily Cummins (The Endgame, Vampire Academy) fra My So-Called Company og romanens forfatter, E. Lockhart, er også udøvende producenter.

09:00
Læs omtale
The Waterfront har global premiere på Netflix den 19. juni 2025 og lover at levere en intens fortælling om familie, magt og desperation i det sydlige USA. Serien består af otte timelange episoder og er skabt af den anerkendte showrunner Kevin Williamson, også kendt for The Vampire Diaries og I Know What You Did Last Summer.
Med North Carolinas rå kyst som bagtæppe udfolder The Waterfront sig som en fortælling om, hvor langt mennesker er villige til at gå for at beskytte deres arv. Serien er mere end blot et krimidrama – den dykker ned i komplicerede familieforhold, moralske gråzoner og kampen for overlevelse i en verden, hvor alt står på spil.
The Waterfront – det handler den om
I The Waterfront følger vi den magtfulde, men dybt dysfunktionelle Buckley-familie, der i årtier har domineret det lille kystsamfund Havenport i North Carolina. Fra fiskeri til restauranter – Buckleys har styret det hele. Men imperiet vakler, efter familiens patriark Harlan Buckley (spillet af Holt McCallany) rammes af to hjertetilfælde. Med Harlan på sidelinjen tager hans hustru Belle (Maria Bello) og søn Cane (Jake Weary) drastiske midler i brug for at holde forretningerne kørende.
Imens kæmper datteren Bree (Melissa Benoist) med sin egen nedtur. Som tidligere misbruger i behandling og fraskilt mor har hun mistet forældreretten over sin søn Diller (Brady Hepner). Da hun indleder et farligt forhold, sættes hele familiens fremtid pludselig på spil.

06:00
Læs omtale
Den nye serie ‘Troløs’ er baseret på den svenske dramatiker Ingmar Bergmans manuskript ‘Troløs’, som blev filmatiseret i 2000 af Liv Ullmann. Dramaet er desuden inspireret af Bergmans egen opvækst. Serien har tidligere været vist på SVT og fra 20. juni kan du streame hele serien på DRTV.
Vi er i år 1977. Efter en skilsmisse forlader instruktøren David Howard sin familie i London og rejser til Stockholm. Hos sine venner Markus og Marianne Vogler samt deres datter Isabelle, sammenligner han sig med Markus’ succesfulde karriere og lykkelige familieliv.
I løbet af sommeren besøger David dem i deres sommerhus. Her sættes noget i bevægelse mellem ham og Marianne, som viser sig at have noget så smertefulde konsekvenser for både dem og deres familier.
Afsnit beskrivelser
David (1:6): Efter en skilsmisse forlader instruktøren David sin familie i London og rejser til Stockholm. Hos sin ven Markus, hans hustru Marianne og deres datter Isabelle hører han om Markus’ succesfulde karriere og lykkelige familieliv. I løbet af sommeren besøger David familien i deres sommerhus. Dér sættes der noget i bevægelse mellem ham og Marianne, som skal vise sig at få smertefulde følger for dem begge og deres familier.
Tilbuddet (2:6): I nutiden chokeres David, da han hører, at Marianne er blevet indlagt efter et selvmordsforsøg. I 1977 er David flyttet tilbage til Stockholm for at arbejde. Han tilbyder Marianne hovedrollen i sin nye film. Mens Markus er bortrejst, overnatter David hos Marianne. Han kommer med et forslag, som prøver grænserne mellem dem af.
Susanna (3:6): Under indspilningen af den erotiske film Susanna kommer David og Marianne tættere på hinanden. Mariannes datter er vidne til noget, som ikke var ment for hendes øjne – og som gør hende både vred og såret. I nutiden reflekterer David og Marianne over deres forhold til deres respektive børn og over alt det, som gik tabt.
Scandinavian freedom (4:6): Marianne forsvinder. I sin jagt efter hende besøger David den nu voksne Isabelle. I 1978 gør visningen af den eksplicitte film familien Vogler oprørt. David og Marianne rejser til filmfestival, og spændingen mellem dem kulminerer. David stiller spørgsmål uden at være klar til svarene.
Markus og Marianne (5:6): Efter uheldet på filmfestivalen er forholdet mellem David og Marianne køligt. Men da David skal instruere et stykke på teatret, hvor Marianne arbejder, begynder de at mødes i al hemmelíghed. Til Isabelles fødselsdagsfest har de svært ved at holde sig fra hinanden. Snart bliver de indhentet af følgerne af deres affære.
Isabelle (6:6): Marianne og Markus ligger i skilsmisse og forsøger at blive enige om forældremyndigheden over Isabelle. Et natligt møde mellem dem får skæbnesvangre følger. Under retssagen fortæller Marianne om, hvad der er sket. I nutiden taler David og Marianne ud om deres fortid. David bliver chokeret, da han hører Mariannes version af deres fælles historie.

09:02
Læs omtale
Prime Video har offentliggjort premieredatoen for deres kommende spændingsfyldte actionserie Countdown, skabt af Derek Haas – manden bag populære serier som One Chicago og FBI-franchiserne. Serien får premiere på Prime Video onsdag den 25. juni, hvor de tre første afsnit udgives på én gang. Derefter følger ugentlige afsnit.
Countdown har Jensen Ackles (The Boys, Supernatural) i hovedrollen som LAPD-detektiven Mark Meachum. Serien byder også på store navne som Eric Dane (Grey’s Anatomy, Euphoria) og Jessica Camacho (The Flash, Watchmen), samt Violett Beane, Elliot Knight og Uli Latukefu.
Countdown – det handler den om
Plottet tager fart, da en medarbejder fra Department of Homeland Security bliver myrdet i højlys dag. Ackles’ karakter Meachum bliver herefter rekrutteret til en hemmelig taskforce bestående af agenter fra forskellige retshåndhævende myndigheder. Hvad der starter som en efterforskning af en enkelt forbrydelse, udvikler sig hurtigt til en jagt på en langt større og mere dyster sammensværgelse – en kamp mod tiden for at redde millioner af menneskeliv.

06:00
Læs omtale
DR har 27. juni premiere på en ny dramaserie om den svenske forretningsmand Jan Stenbeck’s liv, manden der i 1987 startede reklame tv-kanalen TV3 i Skandinavien. Jakob Oftebro har hovedrollen i serien på 5 afsnit, der kan binges på DRTV fra samme dato
Mere om serien fra Naboklandskanalerne.dk
Året er 1975, og en ung Jan Stenbeck lever livet i New York City. Han arbejder i banken Morgan Stanley, har en forretningsidé til mobiltelefoni og er nyforelsket. Men da hans far og ældre bror pludselig dør med blot få måneders mellemrum, må han forlade sin tilværelse i USA for at vende hjem til Sverige og overtage familievirksomheden. Men Jan er ikke interesseret i at følge familietraditionen – i stedet kaster han det hæderkronede selskab ind i en ny tid. På sin vej udfordrer han politikere, erhvervsledere og endda sine egne søskende.
Han knuser statens telemonopol med Comviq, starter landets første reklamefinansierede tv-kanaler TV3 og ZTV og truer den magtfulde svenske dagspresses position med lanceringen af gratisavisen Metro.
Jan Stenbeck drømmer om anerkendelse og påskønnelse for sin indsats for hjemlandet, men kærligheden er ikke altid gengældt. Og selvom han lykkes med at blive visionæren, der for altid forandrer nationen, bliver han med tiden stadig mere ensom og isoleret på sin herregård i Luxembourg.

09:03
Læs omtale
Apple TV+ har sat dato på den nye krimiserie Smoke, der får global premiere fredag den 27. juni 2025. Premieren byder på de to første episoder, hvorefter der udgives en ny episode hver fredag.
Serien er skabt af den anerkendte forfatter Dennis Lehane og genforener det kreative hold bag den prisbelønnede miniserie Black Bird. I spidsen ses Taron Egerton, som både spiller hovedrollen og fungerer som executive producer.
Smoke – det handler den om
Smoke består af ni episoder og er inspireret af virkelige begivenheder. Serien følger en plaget politiefterforsker og en karismatisk brandefterforsker i deres jagt på to serielle brandstiftere. Egerton spiller arson-efterforskeren Dave Gudsen, mens Emmy-nominerede Jurnee Smollett indtager rollen som politibetjenten Michelle Calderone.
På rollelisten finder man også navne som Rafe Spall, Ntare Guma Mbaho Mwine, Hannah Emily Anderson, Anna Chlumsky, Adina Porter, Greg Kinnear og John Leguizamo.
Serien er produceret af Apple Studios og baseret på den anmelderroste podcast Firebug fra truth.media, som blev hostet af Oscar- og Emmy-vinder Kary Antholis. Han fungerer også som executive producer på serien. Lehane står bag manuskriptet og er executive producer sammen med bl.a. Richard Plepler (EDEN Productions), Bradley Thomas og Dan Friedkin (Imperative Entertainment), samt instruktørerne Kari Skogland, Joe Chappelle og Jim McKay.
Smoke lover intens spænding, psykologisk dybde og komplekse karakterer – og markerer endnu en stærk originalserie i Apple TV+’s voksende katalog.