Serieguide: Disse vender tilbage med nye sæsoner i juni 2025

Juni byder ikke kun på spritnye serier – der er også glædelige gensyn i vente for serieelskere. The Bear er tilbage med sin fjerde sæson på Disney+, mens Squid Game fans kan se frem til nye afsnit på Netflix.
Alle serie sæsonpremierer i juni 2025 – Oversigt

06:00
Læs omtale
Newzealandsk krimiserie fra 2025.
Episode 1:
Peggy Froome var stor fan af 80’er-bandet Stolen Arrow. Så hun står naturligvis på første række, da bandet giver koncert i Brokenwood. Men efter koncerten rammer tragedien. Peggy findes død. Var det en ulykke, eller blev hun myrdet? Mike Shepherd går på jagt efter svaret.
Epiosde 2:
Mrs. Baker, Ray og Trudy er ved at rydde op på gymnasiet efter en fundraising-begivenhed. Pludselig lyder der en eksplosion. I et skur finder de en død mand. Det er Ryan Osborne, en af skolens gamle elever og vært for den quizaften, de netop har været med til. Hvem havde et horn i siden på Ryan? Mike Shepherd forsøger at finde svaret.
Episode 3:
Den clairvoyante Morgana holder seance i Brokenwood. Foran de ti deltagere bebuder Morgana, at et dødsfald er nært forestående. Pludselig lyder der et skrig, og lyset går ud. Da lyset kommer tilbage, er Morganas profeti gået i opfyldelse. Kun ni af deltagerne er nu i live. Mordvåbnet er endda forsvundet, så hvad er der foregået? Mike Shepherd går på jagt efter svaret.
Episode 4:
De rigeste indbyggere i Brokenwood opfører sig besynderligt. Revisoren Treadgold kører på rundt på en traktor – uden en trevl på kroppen. Og kunsthandleren Elisabeth Allan deler smykker ud til tilfældige fodgængere. Samtidig bliver ejeren af et palæ fundet myrdet. Er de mystiske begivenheder forbundet? Og hvem står i givet fald bag? Et nyt mysterium venter Mike Shepherd.
Episode 5:
Fraser Lennox er på vej til et rendezvous i skoven. Her mødes han af et uhyggeligt syn. Ad en reb-bro kommer der en kvinde glidende imod ham. Hun er tydeligvis død – og igen må Mike Shepherd i arbejdstøjet.
Episode 6:
Julen starter uheldigt – for julemanden findes myrdet. Eller rettere: Gartneren Les Oades udklædt som julemanden findes myrdet. Kan Mike Shepherd finde gerningsmanden og genetablere julefreden?
Alle seks afsnit kan ses den 2. juni klokken 06:00 på DRTV.

00:00
Læs omtale
I tredje sæson af det anmelderroste drama The Newsreader vender vi tilbage til det intense nyhedsstudie i 1986 – en tid præget af politiske omvæltninger, teknologisk fremskridt og et samfund i forandring. Den ambitiøse reporter Dale Jennings (Sam Reid) og den karismatiske, men ofte vanskelige nyhedsvært Helen Norville (Anna Torv) må navigere både karriere og komplicerede relationer, mens presset fra det journalistiske ansvar vokser.

00:00
Læs omtale
The Chi: I det sydlige Chicago udspiller en hverdag sig, hvor børn forbereder sig på skole, mens deres forældre tager på arbejde, hvor unge forsøger at tjene til dagen og vejen, og de ældre holder øje med tingene fra deres verandaer.

09:00
Læs omtale
Will (Steven Gerben), the nervous and unqualified heir to an auto repair chain, attempts to turn his father’s business around despite constant torture from his cousin and now employee, Shane (Shane Gillis).

09:00
Læs omtale
Georgia er lige blevet anholdt for mord under sit bryllup – og det ødelægger ikke bare hendes eventyrlige afslutning, men sætter også et massivt spotlys på familien Miller som aldrig før.
Det har altid været Ginny og Georgia mod verden, men verden har aldrig ramt dem så hårdt som nu. Nu må Ginny finde ud af, hvor hun selv står, når det virkelig gælder – er det virkelig noget, hun vil skrive under på, det her “os to mod verden”-liv?

09:00
Læs omtale
Yearning for the thrill of their home burglaries, the queens set their sights on an even more lucrative target: the fine art galleries of Stockholm.

09:00
Læs omtale
Arnold Schwarzenegger og Carrie-Anne Moss er klar i sæson 2 af Fubar der kommer på Netflix 12. juni.
Dette skriver Netflix om sæson 2 af Fubar
Luke Brunner er en erfaren CIA-agent, som indtil for nylig var på nippet til at gå på pension. Efter sin sidste mission – hvor han reddede en anden agent, der tilfældigvis viste sig at være hans datter – er han nu tilbage i felten og står over for nye fjender. Denne gang er det en gammel flamme fra hans fortid, som truer med at ødelægge verden… hvis hun ikke ødelægger hans liv først.

00:05
Læs omtale
I begyndelsen af den medrivende sæson 2, kæmper Bea, Mahdi og Ludo hver især alene for at klare sig i den farlige, men spændende livsstil blandt banderne i udkanten af Milano. Da der sker noget uventet, og situationen hurtigt forværres, finder vores helte ud af, at den eneste måde at klare sig på er at samarbejde med hinanden. De begiver sig ud på et farligt eventyr, hvor de snart møder både nye og gamle fjender.

09:03
Læs omtale
Apple TV+ har sat dato på den anden sæson af den anmelderroste serie “The Buccaneers,” der er inspireret af Edith Whartons uafsluttede roman af samme navn. De unge, eventyrlystne amerikanske kvinder vender tilbage med endnu mere romantik, drama, intriger og eventyr.
Sæson 2, der består af otte episoder, får global premiere den 18. juni 2025 med en ny episode hver onsdag frem til 6. august 2025.
I første sæson trådte en gruppe amerikanske kvinder ind i det stramt kontrollerede London i 1870’erne, hvor de udfordrede samfundets normer og skabte en kulturkollision mellem Amerika og England. Nu, i den nye sæson, er de ikke længere fremmede – de er blevet en del af det engelske aristokrati og spiller en afgørende rolle i deres nye hjemland.
Nan St. George (Kristine Frøseth) er nu hertuginde af Tintagel og en af landets mest indflydelsesrige kvinder. Conchita Closson (Alisha Boe) er blevet Lady Brightlingsea og et forbillede for unge amerikanske arvinger. Jinny St. George (Imogen Waterhouse) er en sensation i pressen, efter at hun er blevet eftersøgt for at have kidnappet sit ufødte barn.
Alle kvinderne har været tvunget til at vokse op og kæmpe for deres stemmer i en verden, hvor romantik, jalousi, begær, fødsler og død former deres liv. Hvis første sæson gav et glimt af England, lover den nye sæson et sandt festmåltid af drama og magtspil.
Ud over de tilbagevendende hovedroller byder sæson 2 også på flere nye ansigter. Emmy-nominerede Christina Hendricks vender tilbage som Mrs. St. George, mens nye skuespillere som Leighton Meester, Greg Wise og Maria Almeida slutter sig til ensemblet.

00:01
Læs omtale
HBO Original-dramaserien, The Gilded Age, skabt af Julian Fellowes (“Downton Abbey”), vender tilbage med sin tredje sæson på otte afsnit i juni på Max.
USA’s forgyldte tidsalder var en tid med stor økonomisk og social omvæltning, hvor imperier blev opbygget, men enhver sejr havde sin pris. Efter Operakrigen er den gamle garde svækket, og familien Russell er klar til at indtage deres plads i samfundet top. Bertha går målrettet efter en triumf, der kan løfte familien til nye højder, mens George satser alt på et dristigt træk, der kan revolutionere jernbaneindustrien – hvis det ikke ødelægger ham først. På den anden side af gaden er der kaos i Brook-hjemmet, da Agnes nægter at acceptere Adas nye rolle som husets frue. Peggy møder en flot læge fra Newport, hvis familie er mindre begejstret for hendes karriere. Mens hele New York stormer mod fremtiden, kan ambitionerne koste dem det, de holder mest af.

06:00
Læs omtale
To nye sæsoner af den norske ungdomsserie rammer Ultra fra 23. juni

09:01
Læs omtale
Den prisbelønnede og anmelderroste FX-serie The Bear vender snart tilbage med sin fjerde sæson, og fans kan allerede nu begynde nedtællingen.
Premiere på Hulu – og i Danmark?
Sæson 4 af The Bear får premiere onsdag den 25. juni, hvor alle ti episoder lander på én gang på Hulu i USA. Herhjemme har Disney+ netop meldt ud at vi kun skal vente til dagen efter. Så 26.juni kan du se med.
De velkendte ansigter vender tilbage
Glæd dig til gensyn med hele det velkendte hold: Jeremy Allen White er tilbage som den passionerede og pressede Carmy Berzatto, Ayo Edebiri som den ambitiøse Sydney, og Ebon Moss-Bachrach i rollen som den loyale, men uregerlige Richie. Også Liza Colón-Zayas (Tina), Lionel Boyce (Marcus) og Matty Matheson (Fak) er tilbage i køkkenet.
Derudover vender Abby Elliott tilbage som Carmys søster Natalie, mens Jamie Lee Curtis igen indtager rollen som familiens komplicerede matriark, Donna. Molly Gordon og Oliver Platt dukker også op i deres tilbagevendende roller.
Hvad kan vi forvente af handlingen?
Sæson 3 sluttede med en række ubesvarede spørgsmål. Restauranten stod på tærsklen til at modtage en skæbnesvanger anmeldelse, mens samarbejdet mellem Carmy og Sydney begyndte at slå sprækker. Carmys perfektionisme og intense ledelsesstil udfordrede Sydney og hendes fremtid i projektet.
Ifølge den officielle beskrivelse af sæsonen handler det denne gang ikke blot om at blive bedre, men om at finde ud af, hvad der virkelig er værd at kæmpe for og bevare.

09:00
Læs omtale
Squid Game er stadig Netflix’ mest populære serie til dato og fængsler fortsat et globalt publikum og slår rekorder – senest med premieren på sæson 2 i december 2024. Her slog den serierekorden for flest visninger i en premiereuge og kom på listen over mest populære ikke-engelsksprogede tv-serier på blot tre dage. I øjeblikket ligger den nummer to på listen med 192,6 millioner visninger, kun overgået af sæson 1 med sine 265,2 millioner visninger. Sæson 2 blev samtidig den tredje mest sete sæson på Netflix nogensinde og cementerede herved seriens globale gennemslagskraft.
Squid Game – Sæson 3 handlingen
Sæson 3 samler op på anden sæsons forfærdelige cliffhanger og kaster Gi-hun (Spiller 456) direkte tilbage i hjertet af spillet, som han er fast besluttet på at stoppe – én gang for alle. Stadig hjemsøgt af forræderiet og tabet af sin nærmeste allierede, Jung-bae (Player 390), står Gi-hun over for nye farer, herunder Front Man, som på chokerende vis infiltrerede deres oprør forklædt som Spiller 001.
Teaseren åbner på pink vagter, der bærer en sort kiste – de selvsamme kister, som vagterne bruger til at transportere faldne spillere – til spillets sovesal. Nysgerrige og bange nærmer spillerne sig og åbner kisten, hvor de finder Gi-hun. Da han vågner, føres seerne til begyndelsen af en ny leg. En gigantisk tyggegummimaskine fordeler røde og blå kugler, som repræsenterer de skæbner, der vil afgøre den næste udfordring. Velkendte ansigter vender tilbage: Front Man, detektiv Hwang Jun-ho og spillerne Myung-gi (Spiller 333), Dae-ho (Spiller 388), Hyun-ju (Spiller 120), Yong-sik (Spiller 007), Geum-ja (Spiller 149), Jun-hee (Spiller 222), Min-su (Spiller 125), Nam-gyu (Spiller 124) og den pink vagt No-eul. Mens spændingen stiger, lyder der i de sidste sekunder ekkoet af en babys mystiske skrig.
Gør dig klar til premieren på tredje og sidste sæson af Squid Game den 27. juni – kun på Netflix.