TV-Sport

Serie A fodbold fortsætter på TV 2

- bekræftet

TV 2 nu en pressemeddelelse bekræftet, at de efter forhandlinger igen har købt rettighederne til den italienske fodboldliga for to sæsoner.

– Vi har kunnet mærke på vores seere og brugere, at de savnede den bedste italienske liga. Så efter et godt og konstruktivt forløb med Lega Serie A er vi glade for at kunne meddele, at vi fortsætter med den bedste italienske liga i minimum to sæsoner mere, siger TV 2s sportsdirektør, Frederik Lauesen.

TV 2 har haft tv-rettighederne til den italienske Serie A siden 2021, og den første transmission fra den nye sæson i støvlelandet vil du kunne opleve, når de italienske mestre fra Inter fredag aften klokken 20.45 tager imod Europa League-vinderne fra Atalanta på TV 2 Sport X og TV 2 Play. Alle øvrige kampe fra tredje spillerunde i Serie A Made in Italy kan ses på TV 2 Play.

Med Serie A tilbage i folden tilbyder TV 2 en bred vifte af dansk og international fodbold.

– Fodbold er bare vigtigt for mange seere og brugere, og vores tilbud har aldrig været bedre end nu med det danske herrelandshold i fodbold, 3F Superliga, LaLiga og nu også Serie A Made in Italy i porteføljen. Det er vi både ydmyge og stolte over, siger Frederik Lauesen.

TV 2’s egen programoversigt afslørede allerede inden pressemeddelelsen at danske fodboldseere igen kan se Serie A. Inter-Atalanta kampen vises på TV 2 Sport X kl. 20:40 denne fredag.

TV 2 har ved at vente til efter sæsonen er gået i gang formentlig fået rettighederne til en bedre pris end det der først blev forlangt.

Kilde: TV 2 presse

Læs også

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard