Samsungs TV-app Explore 3D er populær i Norden
Norden ligger på en tredjeplads i Europa når det gælder interessen for 3D oplevelser på TV’et gennem Samsungs TV-app Explore 3D. Det vi helst vil se i 3D er blandt andet en film om Niagara Falls mægtige vandspejl. At det er naturfilm vi gerne vil se i 3D bakkes blandt andet op af en TNS Gallup undersøgelse, som Samsung har gennemført tidligere på året.
I foråret kom Samsungs populære SMART TV med understøttelse af 3D på markedet. Siden da har TV-seere kunnet downloade TV-apps, surfe på nettet og se TV – alt sammen på én gang. Eller fx søge og afspille musik, film og billeder på sit SMART TV fra hjemmenetværket. En af de mest populære TV-apps i Samsungs SMART TV er Explore 3D, som lader nysgerrige TV-seere opleve 3D-formatet i det virkelige liv.
Norden er en af de regioner i Europa, hvor interessen for at udforske 3D i Samsungs Explore 3D TV-app er allerstørst. Siden lanceringen af Explore 3D app’en i maj i år er dokumentarfilm, filmtrailere og musikvideoer i 3D allerede blevet vist ca. 250.000 gange i de nordiske TV-stuer, og over fem millioner gange verden over.
At opleve Niagara Falls betagende vandmasser, eller de høje bølger og den smukke natur på paradisøen Tahiti på nært hold, er det vi i Norden helst vil se i Explore 3D. Desuden ligger en dokumentarfilm om den skrækindjagende Tyrannosaurus Rex og livet på dinosaurernes tid højt på listen.
– Samsung er pionerer, når det gælder 3D TV. Vi var først ude med både 3D LED TV og 3D Blu-ray afspillere. Det er vigtigt for os at give vores kunder mulighed for at udforske 3D-formatet gennem vores TV-app Explore 3D, da interessen for 3D er utrolig stor her i Danmark, siger Martin Engen, salgschef for Samsung AV i Danmark.
Interessen for naturfilm i 3D bakkes op af TNS Gallup undersøgelse
At naturfilm ligger højt på ønskelisten, når forbrugerne vil opleve 3D på deres TV, bekræftes af en undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Samsung i Norden. Blandt danskerne fortæller 55 procent, at de gerne vil se netop naturfilm i 3D på deres TV. Interessen for at se udsendelser i 3D på TV’et er også høj. Cirka 35 procent af befolkningen i Danmark vil ifølge undersøgelsen gerne se 3D udsendelser hjemme i stuen.
En TV-app fungerer præcis på samme måde, som når du downloader en app til din smartphone. For at kunne opleve Niagara Falls vandspejl i Samsungs TV-app Explore 3D skal du bruge 3D-briller og have et Samsung 3D SMART TV fra 2011 eller tidligere modeller fra 2010, der understøtter 3D og internet@tv.
Kilde: Samsung presse