Branche-Nyt

Sådan skal skuden vendes hos C More

C MoreC More har været en rigtig dårlig forretning hidtil for ejeren Bonnier. Man har tabt rigtig mange penge på C More siden man købte sig ind tilbage i 2008. Sidste år købte man så Telenor ud, så Bonnier i dag sidder på 100% af C More. Også 2015 ser dyster ud, mens der er større forhåbninger for 2016 og frem.

For at vende skuden har man blandt andet solgt kanaler fra i Norge og Danmark, men det er langt fra slut med tiltag for at vende udviklingen i C More.

Indtægterne i Premium delen af C More er øgende, siger chef hos C More, Manfred Aronsson til Dagens Media i Sverige. “Vi har iværksat investeringer i organisationen, varemærket og teknik”, lyder det. Det er slut med at satse på flere heste i forhold til særskilte tjenester som Filmnet og C Sports, nu skal alt samles under C More.

Bonnier ejer udover C More også svensk TV4, og her vil man samarbejde endnu tættere i forhold til udvikling og teknik. Der skal være et smartere samarbejde mellem C Mere og TV4 i drama og sportsrettigheder samt på teknologi og cross-promotion, og det skal altså gerne vende skuden hos C More.

Kilde: Dagens Media

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard