TV-Nyt

Så er det Oscar 2016 tid – se det live på TV 2

Oscar 2016 TV 2Så er det tid til filmstjerner, guldstatuetter og masser af glamour. Søndag 28. februar går det løs i Dolby Theatre i Hollywood. Her er de største stjerner samlet til Oscar-uddelingen 2016, der også i år bliver vist direkte på TV 2.

Danske vindere?

I år er to danske film nomineret til Oscar-uddelingen, nemlig Tobias Lindholms ‘Krigen’, der er nomineret i kategorien ‘bedste udenlandske film’, og Joshua Oppenheimers ‘The Look of Silence’, der er nomineret i kategorien ‘bedste dokumentar’.

Oscar showet 2016 – sådan dækkes det på TV 2

I år er det komikeren Chris Rock, der er vært på scenen i Hollywood, og det er anden gang i hans karriere, at han får det prestigefyldte job med at styre det store show. Han var også vært i 2005.

Værten i Danmark under den store og festlige begivenhed bliver Louise Wolff, og med i studiet har hun modeeksperterne Jesper Høvring og Uffe Buchard samt filmeksperterne Nikolaj Tarp, Ann Lind Andersen og skuespiller Ellen Hillingsøe.

Der er også besøg i studiet i København af nogle af folkene bag den danske film ‘Krigen’, der er Oscar-nomineret i kategorien ‘bedste udenlandske film’. TV 2s USA-korrespondent Jesper Steinmetz følger begivenhederne fra Los Angeles og er med på link undervejs.

Sådan ser TV-Guiden ud for Oscar 2016 på TV 2

  • 23:15 Oscar 2016: Og de nominerede er..
    Den danske Oscar-vært Louise Wolff byder velkommen til en spændende nat i filmens og stjernernes tegn fra studiet i København.

 

  • 00:05 Oscar 2016: Den røde løber, direkte
    De glamourøse stjerner begynder at ankomme til årets Oscar-uddeling i The Dolby Theatre i deres pæneste skrud, og den danske vært Louise Wolff samt modeeksperterne Jesper Høvring og Uffe Buchard vil fra det festlige Oscar-studie føre seerne sikkert gennem begivenhederne

  • 02:30 Oscar 2016: Prisuddeling – direkte
    Hvem vinder? Lomikeren Chris Rock er vært på scenen i Hollywood

Oscar film på TV 2

I weekenden op til Oscar-uddelingen varmer TV 2 op til den store begivenhed med ikke færre end fire film, der har vundet Oscars eller været nomineret til den store pris: ’Dame, konge, es, spion’, ’Up in the Air’, ’Pi’s liv’ og ’12 Years a Slave’.

Den sidstnævnte, som vandt tre Oscars i 2013, bliver vist klokken 21.00 søndag 28. februar. Efter filmen begynder TV 2s Oscar-dækning, der kører hele natten frem til en opsamling på nattens spændende begivenheder i ‘Go’ morgen Danmark’ mandag morgen. Oscar-uddelingen bliver naturligvis også løbende dækket på tv2.dk, i TV 2 Nyhederne og på TV 2 NEWS.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard